Et digt til Dorthe

Som en der ser

Kærligheden slå rødder

Ser jeg os gå gennem skoven til Ivars kilde

Det er ikke drøm og ikke virkelighed

Men et sted

Hvor drøm og virkelighed mødes

Og strømmer ind i hinanden som bølger

Og jeg ser vore livsforløb

I træernes sammenfiltrede grene

Og i fuglenes flugt under himlen

Det kunne være et andet sted

Det kunne være for tusind år siden for jeg har stået her før og det samme sker igen

Kærligheden

Er den samme

Det er verden som forandres og mens vi vandrer I hinanden
Langt ind i horisontens røde lys
Ser jeg vore livstegn, dit og mit I denne vej
Af fugle og firkløver - og hengivenhed