Virtuel hjemmepleje giver ro og stabilitet
Hver morgen bliver Jens Peter Andersen ringet op af en medarbejder fra Aarhus Kommunes virtuelle hjemmepleje, e-Teamet. De faste videobesøg giver Jens stabilitet og støtte, samtidig med at han har friheden til at fortsætte sin aktive hverdag – også i en alder af 91 år.
Tekst og foto: Henrik Olesen
Anekdoterne står i kø, når Jens Peter Andersen først lukker op for posen med historier fra de sidste 91 års levede liv. Fra barndom på Møn til pensionist i Solbjerg. Fra matros på Georg Stage og kongeskibet til sjakbajs på alle landets kraftværker. Fra ægtemand gennem to ægteskaber til enlig. Et gennemgående træk for alle årene er, at Jens aldrig har ligget på den lade side.
På trods af forskellige fysiske udfordringer og en hukommelse, som Jens selv siger ikke er, hvad den har været, så er aktivitetsniveauet stadig højt. Men fordi både krop og hoved efterhånden er blevet lidt slidte, har han brug for hjælp til dagens mange gøremål – noget, som kommunens e-Team og hjemmepleje støtter ham med.
Hver morgen kl. 8.30 bliver Jens ringet op over video af en medarbejder fra e-Teamet via en tablet, som hjælper ham med at tage sine piller:
“Det er en helvedes masse piller efterhånden. Men det er godt, hun ringer, for så er jeg vågen, til når hjemmeplejen kommer og skal hjælpe mig med de andre ting. Ellers ville jeg bare blive liggende i min seng.”
“De er rigtig søde, og det er næsten altid den samme, der ringer. Så snakker vi sammen om, hvad jeg skal, og hun kan fortælle mig lidt om, hvad planen for dagen er, fx om der kommer rengøring, for det kan jeg godt glemme.”
“Hvis jeg skvatter om derude, så bliver jeg liggende. Men så er det jo rart, at der både er nogen, der ringer, og nogen, der kommer forbi.”
e-Teamet kan give hjælp til pleje, praktisk hjælp og sygepleje via videobesøg i stedet for fysisk besøg, og de virtuelle besøg afholdes på faste, aftalte tidspunkter for at give størst mulig frihed og fleksibilitet i hverdagen.
Selvom teknikken sommetider kan drille, er Jens glad for den tablet, som e-Teamet har udstyret ham med.
Virtuelle besøg giver stabilitet
Jens har været gift to gange, men har mistet begge hustruer til sygdom. Den seneste efter 50 års samhørighed, der blev markeret med guldbryllup sidste år.
“Hele familien kom, og vi sad på terrassen. Der var hun så frisk, men otte dage efter døde hun. Min kone havde ALS, så hun havde hjemmepleje til det sidste. Det var meget hårdt, men det er jo livet. Det har heldigvis været farverigt.”
Senere kom Jens selv til skade. Han faldt på terrassen og brækkede både armen og hoften. Det blev aldrig helt godt igen, og han var nu selv nødt til at få hjælp. Men det har ikke altid været lige gnidningsfrit med hjemmeplejen, for det er jo ikke alle, man går lige godt i spænd med:
“Det er ikke altid til at vide, hvornår hjemmeplejen kommer. Særligt ikke, når folk skal have ferie, og der er afløser på. Så når de siger, de kommer om morgenen, så kan det være kl. otte eller halv elleve. Det kan jeg ikke altid forstå, men det er nok fordi, tingene kan skride ind imellem.”
De virtuelle besøg er med til at give den stabilitet i hverdagen, som Jens ønsker:
“Det giver mere ro og tryghed med opkaldene, men det må ikke erstatte hjemmeplejebesøgene. Nu er jeg jo faldet før, og jeg går tit ude i haven og fodrer fugle og den slags. Hvis jeg skvatter om derude, så bliver jeg liggende. Men så er det jo rart, at der både er nogen, der ringer, og nogen, der kommer forbi.”
“Over tid opbygger man jo en relation til dem, der kommer, og de fleste af dem har jeg et godt forhold til. Det er nogle dejlige mennesker de fleste af dem, fx hende der kommer og gør rent, hun er så sød og rar.”
Jens er et socialt menneske med et stort netværk i lokalområdet, der blandt andet er med til at holde ensomheden for døren. Den aktive hverdag understøttes af medarbejderne fra e-Teamet og hjemmeplejen.
En aktiv hverdag mod ensomhed
Når man har rundet de 91 og er blevet alene i et stort hus, kan ensomheden godt ligge på lur i hjørnerne, men den har Jens ikke i sinde at blive offer for.
“Jeg prøver på at holde mig i gang. Mandag går jeg til billard i en klub, som jeg var med til at starte for 25 år siden. Tirsdag har vi noget, vi kalder tirsdagsmøde. Torsdag går jeg i mandeklub, og fredag spiser jeg sammen med en hel masse andre på Elmevang. Søndag går jeg i kirke. Så er der naboen, hun kommer her næsten hver dag og sidder og snakker. Så jeg bliver ikke ensom i hvert fald."