Små skridt

Tekst og foto: Maria Fast Lindegaard

Med fødderne plantet på gulvet og et fast greb om de røde elastikker løfter kursisterne armene mod loftet og sænker dem roligt igen. Dagens træning er i gang. Mens nogle arbejder sig gennem elastikøvelser for arme, skuldre, ryg og ben, snører andre skoene og tager en rask gåtur udenfor. Fælles er, at de første 30 minutter af hver kursusdag er dedikeret til bevægelse.

“Det er dejligt at starte dagen med at få pulsen op, og at vi træner os gennem hele kroppen. Man kan godt tabe pusten lidt,” siger Anita Toft Winther.

Hver anden uge i fire måneder har hun mødtes med ni andre på kurset ‘Sundhed i balance’, der skal give dem værktøjerne til at skabe varige forandringer og øget trivsel. Kurset har otte temaer, ét for hver mødegang, inden for emnerne mad, bevægelse, søvn og vaner.

Guldkorn

Solvej Jakobsen er særligt glad for de mange guldkorn, som hun oplever at få.

“Et guldkorn, jeg har taget med mig, er, at jeg skal tage forandringer i små skridt og ikke alt på én gang, uanset om det handler om kost, vægt eller træning,” siger Solvej Jakobsen og fortsætter:

“Jeg har lært mange ting, jeg ikke vidste i forvejen, som at se efter fuldkornsmærket, når jeg køber brød. Og så er der andre ting, som jeg egentlig godt vidste, men som jeg er glad for at blive mindet om, som at jeg ikke skal se fjernsyn lige inden, jeg skal i seng, fordi det kan påvirke min søvn,” siger hun.

Slut med frigear

Nye vaner opstår ikke af sig selv. Første skridt er at få en større bevidsthed om de valg og rutiner, der former ens hverdag. Det har Anita fået øje for:

“Jeg er begyndt at tænke meget over, hvad jeg gør ubevidst, og hvordan jeg kan blive mere bevidst om de ting, jeg foretager mig. Nogle gange får jeg fornemmelsen, at min hjerne går i frigear, og så har jeg købt det, jeg lige syntes, uden jeg havde en plan for mine indkøb,” siger Anita.

Hun er beredt på at bruge en rum tid på at få alle de gode råd fra kurset omsat til nye vaner i sit liv. Mellem kursets mødegange arbejder hun videre med det, hun har lært, gennem små øvelser. Hun er fx begyndt at samle opskrifter på sunde hverdagsretter, så hun nemmere kan styre uden om færdigretterne i køledisken:

“Jeg kan jo godt lave mad. Nu laver jeg tit en dobbeltportion, så jeg kan fryse noget ned til de dage, hvor jeg ellers kunne finde på at købe en færdigret fra delikatessen, hvor jeg ikke altid kan se, hvad der er i.”

I samme båd 

Både Anita og Solvej oplever, at de har stor gavn af at være sammen med andre på holdet.

“Jeg oplever, at vi er i samme båd, og det er rart at lytte til, hvad andre har af gode idéer, som får mig til at tænke: hov, det var da smart, sådan som hun fx laver sine mellemmåltider,” siger Solvej.

Hun er fx blevet inspireret af en anden deltager, der altid har skrællede gulerødder klar i køleskabet, til når den lille sult melder sig. Små greb, der gør det lettere at skabe nye vaner:

“Før tænkte jeg: Nå ja, jeg kan jo ikke gøre noget. Men nu har jeg fået mere selvtillid af at være på holdet og møde alle de andre.”

Anita oplever også, at de støtter hinanden på holdet.

“Vi hører jo af og til hinanden sige: Jeg faldt i. Men i stedet for at slå os selv i hovedet, så lærer vi, at det ikke gør noget, at man falder i. I stedet skal jeg tænke: Nu nyder jeg det, og så hopper jeg tilbage på vognen igen i morgen,” siger Anita, der slutter af med at pointere, at de bliver bevidste om ikke at udelukke bestemte fødevarer, men at det handler om at finde den rette balance.