Livets kapitler

Tekst og foto: Beatrice Gamborg

"Nogle gange lukker man en dør, og så åbner der sig en ny."

Ordene kommer fra Connie og hun ved, hvad hun taler om. For med sine snart 89 år har hun levet mange af livets kapitler og overgangene derimellem. Nogle glædelige. Andre svære. Men hun har altid forsøgt at finde en vej videre.

Fremtidstanker

Connie bor i et dejligt hus lidt uden for Hørning. Her har hun boet i 40 år – de sidste 25 år alene, da hun mistede sin mand i år 2000. Huset, som de byggede sammen, blev deres drømmehjem. Og det er stadig Connies base, midt i naturen, som hun elsker.

Når man besøger Connie, bliver man mødt med varme, hjemmebag og et godt grin. Det er ikke svært at mærke, at her bor et menneske, der stadig lever livet. Hverdagen er fyldt med rutiner og gøremål, og det passer Connie godt.

"Jeg har aldrig været én, der bare satte mig hen. Der er altid noget at tage fat på."

Hun glædes over naturen hver dag på sine ture med hunden og har i mange år også nydt at gå på jagt. Gerne sammen med sin søn. Hun er aktiv med gymnastik, frivilligt arbejde og fællesspisninger med naboerne, men indimellem dukker spørgsmålet op: Skal jeg blive ved med at bo i huset?

"Der er jo meget at passe med huset og den store grund, og jeg ved godt, at det ikke bliver nemmere med tiden."

Connie har kigget på lejligheder i Harlev, men har svært ved at forestille sig at forlade sit hjem og den natur, der omgiver det.

Særlige samtaler

Netop sådanne overvejelser, og samtaler om det, er noget de aarhusianske forebyggelseskonsulenter har stor erfaring med. Ania er én af dem. Med 16 års erfaring og en sundhedsfaglig baggrund støtter og vejleder hun på bedste vis de ældre, hun besøger, til et godt seniorliv. Og når hun træder ind ad døren hos borgere som Connie, er det ikke bare med en faglig værktøjskasse, men også med tid og nærvær:

"Det særlige ved forebyggende hjemmebesøg er, at det foregår hjemme hos folk, hvor de føler sig trygge. Her sætter de selv dagsordenen, og det skaber en fortrolighed, som giver plads til også at tale om de svære ting, som fx spørgsmålet om at flytte," fortæller Ania.

Besøgene giver også et unikt indblik i livet:

"Man får mange indgange til samtalen foræret, som fx billeder på væggen eller jagttrofæer hos Connie. Det fortæller om et liv fyldt med oplevelser, som vi kan tale videre ud fra."

"Det betød noget, at der pludselig var én, der vidste, at der boede en gammel kone herude alene," siger Connie med et lille grin.

Samtalerne har handlet om både stort og småt. Fra rettigheder og muligheder til de mere personlige overvejelser om tab, sygdom og at flytte eller blive. For Connie har det været trygt at have nogen at sparre med, som både lytter og kan rådgive.

Ny tid med børnebørn

Det var med stor sorg, da Connie mistede sin mand, men midt i sorgen åbnede der sig også en ny dør, og noget andet kom til at fylde.

"Mine børnebørn tog meget af min tid," fortæller hun og retter så sig selv: "Nej, de udfyldte meget af min tid."

Ordene hænger i luften et øjeblik, mens hun rejser sig og tager et billede ned fra væggen. Det forestiller de fire børnebørn, fanget i et livligt øjeblik, hvor de klatrer i træet ude foran køkkenvinduet. Sorgen blev ikke væk, men noget andet kom til.

Finde fodfæste

Før Connie og hendes mand flyttede til Hørning, boede de i Viby, hvor de drev et autoværksted sammen. Connie arbejdede og var medhjælpende hustru, og hverdagen var fyldt med praktiske gøremål og mennesker omkring dem.

Flytningen til Hørning markerede en stor overgang fra by til land og fra travlhed til ro.

"Jeg nød at komme ud til naturen. At kunne sidde nede ved åen og lade de trælse tanker risle væk med vandet."

Selv om vennekredsen er blevet mindre med årene, holder Connie fast i det liv, hun kender og holder af. Livets kapitler handler nemlig ikke kun om at lukke for ét, men også at åbne for det næste. De handler om nye begyndelser, og om at finde fodfæste i det ukendte.