Karavana – et hus fuld af kreativitet

Tekst og foto: Anja Ziegler m.fl.

De første 30 år lavede Hanne mest teater, og det gjorde hun med stor energi og engagement. Hun elsker at bevæge sig til musik og at stå på scenen. Når scenelyset bliver tændt, er Hanne klar, og hun er næsten ikke til at drive ned fra scenen igen.

Mange kunstformer

De seneste år har Hanne spredt sine kunstneriske evner til andre kunstarter. På Karavana vil de gerne have, at deltagerne prøver forskellige kunstformer, og det har Hanne grebet med åbne arme. Hun tegner, maler med akvarel, laver keramik og eksperimenterer med kunstneriske udtryksformer. Hun har været med til at lave lystegninger, inspireret af Asger Jorn. Her svinger de stjernekastere, lyskæder eller lommelygter i forskellige farver, mens et kamera optager det med forlænget lukketid. Hun har været med til at lave forskellige mønstre ved at dryppe frugtfarve, madolie, sulfo og sukker ned på overheads, som de så har projekteret op på væggen og taget billeder af eller tegnet efter. Eller også er de gået ind i projektørlyset og er på den måde selv blevet en del af kunstværket.

Det der først ligner rod, viser sig at være kreativ leg, fx inde i teatersalen, hvor det flyder med itureven pap og stole stablet ovenpå hinanden.

Mette fortæller, at det var papemballage, som var smidt på gulvet, og så fik nogle af borgerne den idé, at man skulle lade det ligge, slukke
lyset og gå på opdagelse i det med en lommelygte. Eller lægge flere tændte lommelygter i forskellige farver og se dem lyse gennem pappet. En anden fandt på at stable stolene i nye kreative former, så det, der umiddelbart ligner kaos kan tage form og blive til kunst.

Mål: En god dag

Karavana har stort fokus på, at de daglige deltagere har en god dag og har mulighed for at udfolde alle deres kreative talenter og idéer.
”De får lov til at prøve sig selv af, og så opdager de, at de også kan andre ting – også ting, som de ikke troede, de kunne,” fortæller
Mette Kirstine Demuth, som er ansat i Karavana.

Karavana ligger i Aarhus Nord, og straks man træder ind ad døren, fornemmer man den kreative og kunstneriske stemning. Der er udstillet keramik og malerier flere steder, der er rum fyldt med kreative opsætninger, endnu flere malerier og mennesker, der sidder fordybet i at male eller tegne. 

Fællesskab og god tone

Hanne er rigtig glad for at komme på Karavana. Hun kender alle her og er glad for at være sammen med dem. Hun er især glad for,
at selvom de alle er forskellige, så taler de pænt til hinanden. Hun er også god til at tage imod nye borgere på stedet. Så viser hun
dem, hvad de kan lave og fortæller dem også, at ”her taler vi pænt til hinanden”.

30 år mere

Hanne har været med lige fra start og følte dermed også, at det var lidt hendes jubilæum, der blev fejret, hvilket også blev bemærket af både lederen af Karavana, Uffe Dittmer, og rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Anders Winnerskjold, i deres festtaler. Så selvom Hanne er blevet hentet af Karavana-bussen hver mandag til torsdag kl. 8:20 og kørt hjem igen kl. 14 i 30 år, bliver hun aldrig træt af at komme her.

På spørgsmålet om, hvad hun ville gøre, hvis Karavana ikke var her, giver det et lille gib i hende, og svaret kommer prompte:

”Så ville jeg gå hjemme og kede mig”. Som Hanne sagde for nylig til sin bror, så ”kommer hun lige 30 år mere”.

Det der først ligner rod, viser sig at være kreativ leg, fx inde i teatersalen, hvor det flyder med itureven pap og stole stablet ovenpå hinanden. Mette fortæller, at det var papemballage, som var smidt på gulvet, og så fik nogle af borgerne den idé, at man skulle lade det ligge, slukke lyset og gå på opdagelse i det med en lommelygte. Eller lægge flere tændte lommelygter i forskellige farver og se dem lyse gennem pappet. En anden fandt på at stable stolene i nye kreative former, så det, der umiddelbart ligner kaos kan tage form og blive til kunst.