Jeg danser og danser og standser og sanser
En let berøring på skulderen. Et blødt tag i hænderne. Melodier fra ungdommen fylder rummet. En vuggen med de knagende hofter. Et venligt blik møder dit.
Tekst: Maja Agerholm Jensen
På de aarhusianske plejehjem er erindringsdans® flere steder blevet en fast del af beboernes aktiviteter. Dans er for mange forbundet med gode minder og glade dage. Måske har du gået til dans som barn, brugt endeløse aftner på byens dansesteder eller været så heldig at blive budt op til dans af din ægtefælle.
Melodier fra ungdommen
Når erindringsdansen finder sted, bliver en fast playliste altid trukket frem, og Kim Larsen, John Mogensen og Birthe Kjær vækker minder fra ungdommens tid på dansegulvet. En tid, hvor cigaretrøgen lå tungt i luften og svedperlerne sprang frem på panden. Musikken er vigtig, fordi det for mange er det, der vækker minder, og selv personer med svær demens kan genkende og fremkalde positive følelser forbundet med musik.
”Vi har nogle beboere, der er meget demente, som normalt sidder helt passivt, men når vi så spiller op og danser, så lever de fuldstændig op og kan sidde med deres stok og svinge den rundt,” fortæller SOSU-assistent Cecilie Lehmann, som er en fast del af de medarbejdere, der deltager til erindringsdans på Plejehjemmet Rosenvang.
Erindringsdans®
Erindringsdans® er udviklet af sygeplejerske Susanne Rishøj og kombinerer bevægelse og musik for at skabe genkendelighed fra de tidlige år i livet. Det er særligt henvendt til personer med svær demens, men alle kan være med uanset grad af fysisk og psykisk funktion.
Hud mod hud
Under dansen sørger medarbejderne også altid for hudkontakt. Som Marianne Eihilt nævner, så er det vigtigt at mærke hinanden, når man danser, så man kan fornemme den andens kropssprog og dele følelserne i dansen. De følelser er med til at hjælpe minderne på vej, så nogen pludselig kan huske, hvordan de trippede afsted i dansesko som små eller hoppede rundt i stuen til deres fars klaverspil. Et blødt tag i hænderne eller en støttende hånd på ryggen er også med til at gøre oplevelsen mere intim og skabe en fælles oplevelse mellem personalet og beboerne.
Festligt tøj giver tegn til dans
Tøjet er samtidig også en vigtig del af dansen, for øjet skal også vide, at der er fest. De frivillige og medarbejderne har derfor lavet en aftale om altid at have festligt tøj på. ”Jeg klæder selv om fra morgenstunden til det tøj, jeg skal danse i om torsdagen. Og når jeg så render rundt der med nederdel på, så husker folk, at der er dans i dag. Vi har ikke så mange beboere, der kan forstå det lige nu, men jeg håber det vækker en form for genkendelse,” fortæller Dorte Marie Madsen, som er husassistent og med til at stå for erindringsdans på Plejehjemmet Rosenvang.
Et blødt tag i hænderne til erindringsdans