Hvordan går det med kærligheden?

Tekst: Helle Erenbjerg Foto: David Binzer

Nils Gunder Hansen, forfatter og tidligere professor, har med bogen Moderne kærlighed kastet et skarpt blik på kærlighedens vilkår i det 21. århundrede. Med hjælp fra bl.a. filosofi, skønlitteratur og medier undersøger han, hvordan individualisering og forestillingen om det helt rigtige valg er med til at udfordre kærligheden i dag.

”Tidligere så mennesker sig som del af større enheder, familien, landsbyen, arbejdsfællesskabet. I dag står individet langt mere alene.” Ifølge ham er ægteskabet i dag både en eftertragtet og anfægtet institution.

”På den ene side drømmer mange stadig om det livslange forhold. På den anden side er der skepsis, som om ægteskabet også er det sted, hvor lidenskaben dør. Vi lever med en dobbelt påvirkning: Vi stræber efter den store kærlighed, men frygter samtidig, om kærligheden kan overleve i en institutionel ramme.”

Den eneste anden

Ifølge Nils Gunder Hansen er det romantiske kærlighedsideal stadig en umådelig stærk forestilling, der lever i bedste velgående som noget, man ikke vil give slip på uanset, hvor ustabil virkeligheden måtte være. Hvordan kan det være, at vi på trods af skilsmisseprocenter og kærlighed, der kommer og går, stadig tror på og måske leder efter dén eneste ene, der får det hele til at gå op? 

Nils Gunder Hansen forklarer det bl.a. med den meget stærke mytologi, der er knyttet til kærlighedens væsen, som det er beskrevet i Platons Symposion. Her fortælles det, at mennesket oprindeligt var et kugleformet væsen med fire arme, fire ben og to ansigter, men som straf for deres overmod delte guderne disse væsner i to stykker, og siden har vi ledt efter vores ”anden halvdel”. 

”Det er jo en kraftfuld tanke: at der findes én derude, som kan fuldende os. Tag bare Gift ved første blik (DR). Her er deltagerne velfungerende, stabile mennesker med karriere, bolig og netværk. Alligevel mangler de ”den sidste brik”, den, som kan få hele projektet til at gå op. De mangler stadig ”den anden,” siger Nils Gunder Hansen om ét af vores store moderne kærlighedsdilemmaer.

Stort pres på de unge

Ifølge Nils Gunder Hansen var pardannelserne i hans egen ungdom i 1970’erne og 80’erne præget af forhold, der udvikledes langsommere. Man lærte hinanden at kende over tid, og den sociale omverden af venner, familie og fællesskab var med til at vurdere, om det var det rigtige. ” 

I dag foregår det hele hurtigere, mere isoleret og med større usikkerhed. Presset på de unge er enormt. De skal vælge den rigtige uddannelse, den rigtige partner, det rigtige karriereforløb. Vi har en næsten overtroisk idé om, at hvis vi bare træffer de rigtige valg i rette tid, så får vi det perfekte liv,” siger han og understreger, at selvom vi er mere frie end nogensinde før i vores valg, betyder det ikke, at vi er lykkeligere.

Det næste swipe

Med den moderne teknologi, der er vokset frem de seneste 20 år, har vi fået hidtil usete muligheder for at møde potentielle partnere. Og ifølge Nils Gunder Hansen kan den moderne datingkultur, som den udfolder sig på apps, være en kynisk arena, hvor det spontane møde og det tilfældige blik er blevet afløst af forudsigelige algoritmer og uromantiske møder.

”Vi har alle sammen brug for drømme, fantasier og forelskelsens magi, og i den gamle verden, hvor vi ikke var online, var der noget, som var adskilt i tid. Hvis jeg fx sad på café med en pige, så havde der været et spontant møde, en eller anden tiltrækning, som måske var noget, måske ikke. Men hvis man mødtes igen, så var der nok et eller andet. I dag foregår det ved, at man går på date og møder en vildtfremmed, hvor værdierne skal forhandles samtidig med, at den fysiske tiltrækning skal vurderes.”

”Jeg er ikke sikker på, at datingapps og algoritmer gør det lettere at møde en potentiel partner, tværtimod. Jo flere muligheder vi har, desto sværere bliver det at vælge og stå ved det valg, for man ved jo ikke, hvad der venter bag det næste swipe.”