Har du også set ind i fremtiden?
Du står ved hækken som så mange andre gange før og vender årstiden, vejret og livets gang med naboen. Pludselig stivner du. Det er som om, din hjerne står stille. “Hvordan går det egentlig med det nye barnebarn?”, spørger naboen. Men det vidste du allerede, han ville sige, før han sagde det.
Af Jannie Lindberg Sundgaard
De fleste mennesker oplever deja-vu ind imellem. Følelsen af at være i en situation, hvor du kan forudsige, hvad der sker i de næste øjeblikke. Fornemmelsen af at kunne se ind i fremtiden. Det kan godt føles lidt skræmmende, men der er ingen grund til bekymring. For i virkeligheden er det blot et teknisk udfald i din hjerne. Lidt som om, hjernen får lidt hikke.
Hvad er sandhed?
Thomas Ramsøy er neuropsykolog og har i årevis forsket i hjernens mange finurligheder. Og deja-vu er hverken mystisk, overnaturligt eller særligt:
“I bund og grund er vores hjerne udviklet til at leve i naturen og til at opfatte verden på en helt bestemt måde. I en moderne verden kan hjernen derfor hurtigt blive snydt. Vores hjerne er fintunet til at forstå det, vi oplever - farver, lyde, handlinger, men vi lever i et snævert spektrum af alt det, som verden består af. Vi er vokset op med en naiv tro på, at det vi ser og oplever er virkeligheden og den endegyldige sandhed, men det er blot vores oplevelse af virkeligheden. Verden indeholder meget mere end det, vi opfatter. Mennesker har jo hverken supersonisk hørelse eller mikroskopsyn.”
Din hjerne forsøger faktisk at skabe en virkelighed, inden den sker. For at sætte tingene i system. Du synes, du hører din telefon ringe. Du griber efter den i lommen, men først i det øjeblik ringer den. Det var som om, du vidste, den ville ringe, før den gjorde det. En forsinket virkelighed kan man også kalde det.
Hvem oplever deja-vu?
Det er sjældent, at deja-vu er andet end en naturlig del af din hjernes virke, og selv om vi alle oplever deja-vu, er der dog nogle, som oplever det oftere end andre:
“Mennesker, der rejser meget eller drømmer meget, oplever oftere deja-vu. Yngre mennesker har også en tendens til at opleve deja-vu oftere. Det hænger sammen med, at de har færre erfaringer for hjernen at trække på,” fortæller Thomas Ramsøy.
“Når vi bliver ældre, vil der være langt flere kendte mønstre lagret, som hjernen kan bruge til at genkende situationer. Samtidig udsætter vi os med alderen også for færre nye ting i livet, så chancen for, at hjernen blander tingene
sammen, er mindre. I den mere alvorlige ende kan man også opleve deja-vu oftere, hvis man pådrager sig en hjerneskade, er stresset eller får for lidt søvn. Så hvis du oplever en stigende tendens til deja-vu, kan det være vigtigt at være opmærksom på.”
Hvad kan det bruges til?
For den erfarne neuropsykolog er deja-vu en af de vigtigste måder til at forstå, at vores oplevelse og bevidsthed ikke nødvendigvis er sandheden om det, der sker i verden. Det er blot vores fortolkning af den.
“Vi lever alle i en fortolkningsvirkelighed, hvor det, som føles rigtigt for os, ikke nødvendigvis er rigtigt for en anden. Men måske er det bare vores hjerne, som spiller os et puds. Jeg synes, at deja-vu har sådan en wow-effekt. Det kan lære os noget om, hvor mærkelig vores hjerne er. Give os en forståelse for hjernens mekanismer. Og det er da både sjovt og spændende.”
Blå bog: Thomas Ramsøy
Uddannet og autoriseret neuropsykolog, og han har en Ph.d. i neurobiologi og neuroimaging fra Københavns Universitet. Han arbejder med, hvordan vores hjerne og sind driver vores tanker, følelser og valg. Han er grundlægger og CEO for Neurons, et firma, som anvender neuroscience og kunstig intelligens til at forudsige adfærd, og indehaver af Neuropsykologisk og Psykoterapeutisk Privatklinik