Gastronomisk poesi

Tekst: Jannie Lindberg Sundgaard og Jakob Øllegaard Foto: Stock redigeret og genereret med AI

De fleste er nok opdraget med, at man ikke snakker med mad i munden. Og det er ikke, fordi Vital opfordrer til uopdragenhed, men vi vil gerne slå et slag for den hygge, der kan være i forbindelse med et måltid.

Tænk over, hvor du fik det dejlig­ste måltid - var det i dyb tavshed eller i fælles nydelse omkring maden og socialt samvær?

Madens fortællinger

Jakob Øllegaard arbejder som ople­velsesmedarbejder rundt om på de aarhusianske plejehjem. Han udvik­ler nye opskrifter og ideer til måltider alt sammen med blik for at skabe en positiv oplevelse omkring maden. Og så er han også digter. Gastronomisk digter, fristes man til at sige.

“Sammen med en kollega har jeg udviklet ideer til at krydre måltider med fortællinger. Madens fortællin­ger vel at mærke. Og sammen med fortællingerne følger der også nogle spørgsmål, så hvis man mangler noget at snakke om ved bordet, så er der noget at tage fat i.”

Jakob Øllegaard arbejder bl.a. med at få småspisende ældre på plejehjem til at spise mere og nyde maden. Det er en udfordring, men med poesi og god mad kan man nå langt, har han erfaret.

“Når jeg før kom og lavede mad på plejehjemmene, oplevede jeg ofte, at der var fuldstændig stille under målti­derne. Vi har gjort den fejl at antage, at når man kommer på plejehjem, så kender de ældre hinanden, men det gør de jo ikke. Der skal være noget, som hjælper snakken på vej, og måltidet er et godt sted. Samtaler skaber fællesskab og følelsen af at høre til, og man spiser automatisk mere, når man føler sig godt tilpas.”

Romersk frikadelle

Og den poetiske kok tager gerne sit ar­bejde med hjem til middagsbordet med familien:

“Det er ikke altid, at børnene gider spise aftensmad, men hvis man lige har lidt historie med omkring det, der står på bordet, så glider det hele lettere ned. Det giver noget at snakke om, når man fx pludselig finder ud af, at frika­dellen slet ikke stammer fra dansk landmandskost, men kommer fra de gamle romere.”

For Jakob Øllegaard har mål­tidsfortællingerne åbnet op for en masse dansk mad- og kulturhisto­rie, han ikke kendte i forvejen:

“Kartoflen har jo haft kæmpe betydning for Danmark og kaffen med. Selv om kaffen langt fra er dansk, så har vi i mange år været verdens største kaffedrikkere. Der er også meget både kultur og histo­rie omkring madens traditioner til mærkedage. Tænk bare på påske og jul med sildebord og snaps, eller foråret med de første nye kartofler og sommer med jordbær og fløde. Måltiderne bliver jo specielle, fordi vi både har maden og historierne med os. Og så får vi ganske enkelt lyst til at spise mere og nyder ma­den på en anden måde.”

Måltidspoesi på plejehjem

Når Jakob Øllegaard præsenterer dagens menu på et plejehjem (eller hjemme hos fa­milien) er det med et digt, som han læser op. Det tager knap et par minutter. Og når han ikke lige er til stede, er det pleje­hjemmets personale, som tager over på højtlæsningen.

Forslag til samtale omkring maden

• Hvilke kød-rester foretrækker du i din biksemad?
• Brugte du specielle ingredienser – ja, havde du din egen variant?
• Synes du, pølser passer til biksemad?
• Vidste du godt, at det oprindeligt var en sømandsret?
• Hvor tit fik man biksemad i din barndom?
• Spiste man biksemad til frokost eller til aftensmad?