Gastronomisk poesi
Kan retter som biksemad, boller i karry og benløse fugle være poetiske? Faktisk ja, hvis man tilsætter lyrik og spiser dem i fællesskab. For det er i fællesskab, maden nydes allerbedst, mener kokken Jakob Øllegaard.

Tekst: Jannie Lindberg Sundgaard og Jakob Øllegaard Foto: Stock redigeret og genereret med AI
De fleste er nok opdraget med, at man ikke snakker med mad i munden. Og det er ikke, fordi Vital opfordrer til uopdragenhed, men vi vil gerne slå et slag for den hygge, der kan være i forbindelse med et måltid.
Tænk over, hvor du fik det dejligste måltid - var det i dyb tavshed eller i fælles nydelse omkring maden og socialt samvær?
Madens fortællinger
Jakob Øllegaard arbejder som oplevelsesmedarbejder rundt om på de aarhusianske plejehjem. Han udvikler nye opskrifter og ideer til måltider alt sammen med blik for at skabe en positiv oplevelse omkring maden. Og så er han også digter. Gastronomisk digter, fristes man til at sige.
“Sammen med en kollega har jeg udviklet ideer til at krydre måltider med fortællinger. Madens fortællinger vel at mærke. Og sammen med fortællingerne følger der også nogle spørgsmål, så hvis man mangler noget at snakke om ved bordet, så er der noget at tage fat i.”
Jakob Øllegaard arbejder bl.a. med at få småspisende ældre på plejehjem til at spise mere og nyde maden. Det er en udfordring, men med poesi og god mad kan man nå langt, har han erfaret.
“Når jeg før kom og lavede mad på plejehjemmene, oplevede jeg ofte, at der var fuldstændig stille under måltiderne. Vi har gjort den fejl at antage, at når man kommer på plejehjem, så kender de ældre hinanden, men det gør de jo ikke. Der skal være noget, som hjælper snakken på vej, og måltidet er et godt sted. Samtaler skaber fællesskab og følelsen af at høre til, og man spiser automatisk mere, når man føler sig godt tilpas.”
Romersk frikadelle
Og den poetiske kok tager gerne sit arbejde med hjem til middagsbordet med familien:
“Det er ikke altid, at børnene gider spise aftensmad, men hvis man lige har lidt historie med omkring det, der står på bordet, så glider det hele lettere ned. Det giver noget at snakke om, når man fx pludselig finder ud af, at frikadellen slet ikke stammer fra dansk landmandskost, men kommer fra de gamle romere.”
For Jakob Øllegaard har måltidsfortællingerne åbnet op for en masse dansk mad- og kulturhistorie, han ikke kendte i forvejen:
“Kartoflen har jo haft kæmpe betydning for Danmark og kaffen med. Selv om kaffen langt fra er dansk, så har vi i mange år været verdens største kaffedrikkere. Der er også meget både kultur og historie omkring madens traditioner til mærkedage. Tænk bare på påske og jul med sildebord og snaps, eller foråret med de første nye kartofler og sommer med jordbær og fløde. Måltiderne bliver jo specielle, fordi vi både har maden og historierne med os. Og så får vi ganske enkelt lyst til at spise mere og nyder maden på en anden måde.”
Måltidspoesi på plejehjem
Når Jakob Øllegaard præsenterer dagens menu på et plejehjem (eller hjemme hos familien) er det med et digt, som han læser op. Det tager knap et par minutter. Og når han ikke lige er til stede, er det plejehjemmets personale, som tager over på højtlæsningen.
Forslag til samtale omkring maden
• Hvilke kød-rester foretrækker du i din biksemad?
• Brugte du specielle ingredienser – ja, havde du din egen variant?
• Synes du, pølser passer til biksemad?
• Vidste du godt, at det oprindeligt var en sømandsret?
• Hvor tit fik man biksemad i din barndom?
• Spiste man biksemad til frokost eller til aftensmad?