Fik du sagt det, du ville?
Samtalen om døden bliver ofte kaldt ’den svære samtale’. Det er måske ikke så mærkeligt, for den tvinger os til at se i øjnene, at vi en dag skal miste dem, vi elsker. Og at vi selv skal dø. Men samtalen om døden er vigtig. For i virkeligheden er det en samtale om kærlighed, omsorg og det liv, vi deler.
Tekst og foto: Marie Overgaard Bering og privat
I et parcelhus i Skjoldhøj bor Per og Bodil. De har levet et langt liv sammen, set børn vokse op, mistet forældre, sagt farvel til søskende, og nu er de selv blevet de ældste i familien. Det har fået dem til at tage snakken med deres tre voksne børn om døden. Og om tiden, der kommer før.
”Vi er de sidste i familien fra vores generation, så vi er de næste i rækken. Vi kunne mærke, at vi havde brug for at få talt med børnene, før det blev for sent,” fortæller Bodil. ”Ikke bare for vores skyld, men også for deres."
For Per blev hans frivillige arbejde i Skjoldhøj Kirke en øjenåbner. Som sorggruppeleder har han mødt unge mennesker, der pludseligt har mistet en forælder uden at nå den vigtige samtale:
"De fleste fortæller, at de aldrig fik snakket med deres forældre om, hvad der skulle ske, når de ikke var her mere. De oplever alle et stort tomrum. Og det gjorde det klart for mig, at vi skulle tage snakken med vores børn."
Forberedelsen
Hvordan forbereder man sig på en samtale med sine børn om livets afslutning? For Per og Bodil var det nemt. De skrev en liste. Punkter. Noter. Små sætninger. Det blev udgangspunktet.
"På listen havde vi skrevet de ting, vi gerne ville tale med børnene om. At vi har planer om at blive boende her. Hvad vi får brug for hjælp til. Økonomien. Vores ønsker til gravsted og mindehøjtidelighed. Og at vi allerede har en forhåndsaftale med både bedemand og præst”.
Samtalen blev aftalt i god tid, og alle tre børn var inviteret. Den var rammesat, og det gjorde en forskel.
"Det er vigtigt, at samtalen får sin egen plads. At der er ro, og at alle ved, hvad det handler om,” fortæller Per, og Bodil tilføjer: ”Man kan ikke bare gå ind og ud af samtalen. Pludselig løber et barnebarn ind i stuen, og så er man et helt andet sted. Vi skabte et rum kun til os fem. Et roligt og trygt rum."
Ikke bare om døden
Samtalen fandt sted efter familien havde været til Royal Run i Mindeparken. De tog efterfølgende hjem til parcelhuset i Skjoldhøj, hvor de tog hul på samtalen.
”Vi tog udgangspunkt i papiret. Tog ét punkt ad gangen. Det var en god måde at gøre det på,” fortæller Per.
Men samtalen blev også til mere end det:
"Samtalen udviklede sig. Vi snakkede om, hvor glade vi var for dem. For vores svigerbørn og børnebørn. Hvor meget vi sætter pris på dem.”
Der blev grinet. Der blev grædt.
"Og der blev sagt 'jeg elsker dig'," siger Per.
"Det siger jeg mest til mine børnebørn og min kone. Men her fik jeg også sagt det til vores børn.”
Særligt Bodil blev rørt under samtalen:
”Børnene udtrykte deres følelser for os. Når vi taler i hverdagen, handler det tit om praktiske ting. Det var rørende at være i et rum, hvor der var plads til det andet.”
Foto: Børnene Anders, Marie og Kristian, der alle tre var en del af samtalen.
Flere samtaler
Det er nu tre år siden, at samtalen fandt sted. Men ifølge Bodil og Per kan man ikke tale om én vigtig samtale:
"Vi er ikke færdige. Det bliver vi aldrig. Vores ønsker ændrer sig jo også," siger Per, og Bodil fortsætter:
”Vi er jo blevet ældre siden sidst, og til næste samtale har jeg brug for, at vi bliver endnu mere konkrete ift. den hjælp, vi får brug for fra børnene. Det vil være en sikkerhed for mig, at jeg ved, at de også er forberedte på det.”
Den første samtale har åbnet døren. Børnene ved nu, at Per og Bodil gerne vil tale om det. Og det gør det også lettere at fortsætte samtalerne. Tag samtalen nu For Per og Bodil handler samtalen ikke om at sige farvel. Den handler om at give deres børn vished om, hvad de ønsker, og hvad der betyder noget for dem.
”Vores børn er glade for, at vi har taget stilling til det hele. At alt det praktiske er på plads. Det giver dem mulighed for at være i sorgen, når den tid kommer,” siger Per.
Når man spørger, hvad de anbefaler andre, er svaret enkelt: Gør det. Tag samtalen. Ikke når sygdommen kommer eller når krisen banker på. Men mens I stadig kan tale frit, grine, dele og tænke klart.
”Det er så ærgerligt at kalde det en svær samtale,” siger Bodil. ”Det er en vedkommende samtale om det, der giver livet mening.”
Og netop derfor skal vi turde samtalen om døden. For samtalen handler lige så meget om kærlighed og om at turde tage ansvar. Og måske er det i netop den samtale, at livet folder sig allermest ud.
