“Det handler om at give det videre, jeg selv fik”

Tekst og foto: Christoffer Møller

For nogle er frivillighed en livsstil, ikke en hobby. Det er nok sådan, man bedst betegner Ilham Mohamed. Hun er Bydelsmor og arbejder frivilligt som brobygger i sit lokalområde i Gellerup. Her hjælper hun udsatte familier, ensomme ældre og isolerede kvinder, som kan have svært ved at navigere i det danske samfund. Det kan være med at forstå breve, indkaldelser eller andre informationer fra det offentlige.

“Vi samarbejder både med kommunen, virksomheder og afholder arbejdsmarkedskurser. Vi giver kvinderne viden om samfundet, men det er også hjælp til selvhjælp,” fortæller Ilham.

For hende er indsatsen som Bydelsmor todelt.

“Det er både et netværk, hvor man får et fællesskab, men det er også et koncept, hvor man kan hjælpe nogle mennesker, der ikke har et talerør selv. Det, der motiverer mig, er at hjælpe kvinder, som ikke selv har overskuddet eller ressourcerne.”

De fleste af Bydelsmødrene har ligesom Ilham etnisk minoritetsbaggrund.

“At vi taler samme sprog, som de kvinder vi møder, øger muligheden for, at de kan spejle sig i den person, der kommer og tilbyder hjælp. Det styrker tilliden, når der er en fælles forståelse; både sprogligt og kulturelt. Når vi kommer, ved de, at vores intention er at hjælpe dem.”

Og Ilham kan ofte også selv spejle sig i de kvinder, hun hjælper.

“Jeg vidste jo heller ikke, hvordan systemet virkede, da jeg kom hertil. Da jeg kom til Danmark, var det en frivillig, der hjalp mig med at lære sproget. Det handler om at give det videre, som jeg selv fik.”

Frivillighed i DNA’et

Da Ilham startede som Bydelsmor, var det en frivillig indsats. Siden er de mange erfaringer og det netværk, hun har skabt, blevet en stor ressource i hendes arbejde som familiemedarbejder i Brabrand Boligforening:

“Jeg har altid været frivillig. Jeg tror, det er i mit DNA at hjælpe mennesker. Jeg kan ikke sige nej, når nogen har brug for min hjælp.”

Hendes netværk har igennem årene forgrenet sig langt ud over Gellerups grænser. Hun hjælper alle dem, hun kan. Noget, hun må erkende, også har sine ulemper.

“Hvis jeg skal holde fri eller skal på ferie, så skal jeg væk fra Danmark.”

Et særligt samarbejde

Når Bydelsmødrene har brug for særlig viden, opsøger de den ofte selv.

“Jeg har mødt mange, der ikke ved, hvad demens er, og som sidder alene med følelsen af at miste en person. Vi kendte også nogle i området, der blev ramt af demens. Det fik os til at snakke om, at vi havde brug for at blive klogere på det.”

Derfor kontaktede Bydelsmødrene DemensHjørnet, der gerne ville komme og dele deres viden.

Det er nu blevet til et fast samarbejde, hvor DemensHjørnet et par gange om året tilbyder en miniuddannelse til interesserede Bydelsmødre.