“Vi skal vænne os til at tænke anderledes”
Den nye ældrelov, som trådte i kraft 1. juli 2025, er et opgør med ydelsestænkning og en styrkelse af den enkeltes frihed. I Aarhus Kommunes hjemmepleje og plejehjem er omstillingen godt i gang. Hvordan oplever medarbejderne hverdagen med en ny ældrelov?
Tekst og foto: Helle Erenbjerg
Vital har spurgt fysioterapeut Tobias Lago Sørensen og social- og sundhedshjælper Henrik Schneider fra hjemmeplejen i Skåde, hvordan de oplever omstillingen til den nye ældrelov. De har arbejdet i hjemmeplejen i henholdsvis tre og 11 år.
“Vi har altid inddraget borgerne og pårørende og tilpasset vores arbejde sammen med dem. Forskellen er, at det er blevet mere gennemsigtigt for borgere og pårørende, at de har indflydelse på, hvilken hjælp de får, og hvordan den gives,” siger Tobias.
“I de 11 år jeg har arbejdet her, har vi altid haft fokus på, hvad der giver mest mening for borgerne. Vi har altid indrettet os efter, hvad og hvordan vi kan gøre det bedst for borgerne,” supplerer Henrik.
Mere fleksibilitet og livskvalitet
En af ændringerne med den nye ældrelov er, at den hjælp, man visiteres til, udmøntes i et samlet forløb frem for enkeltydelser. Det er fagmedarbejdernes vurdering, hvad den enkeltes behov er, men den ældre har indflydelse på tilrettelæggelsen af støtten og hjælpen.
“Som borger kan man godt sige: ‘I dag har jeg ikke lyst til at komme i bad, jeg vil hellere drikke en kop kaffe eller gå en tur’, eller hvad man har lyst til i dag. Så længe det ikke sker gentagne gange, for så skal vi se på, om der er et andet behov, der ligger under,” forklarer Tobias.
“Fokus er på, hvad er det borgerne gerne vil? Hvad gør din dag god? Hvad giver dig livskvalitet? Det har vi lidt nemmere ved nu, fordi vi er blevet mere fleksible med tiden. Vi kan bedre flytte rundt,” fortsætter Henrik.
En kulturændring
Selvom meget er det samme, så er Henrik og Tobias enige om, at der også følger nogle udfordringer med.
“Det kræver lidt mere af os som medarbejdere at rammesætte vores hjælp. Vi arbejder stadig efter det serviceniveau, vi har i Aarhus Kommune, og vores faglige vurdering af, hvad vi kan tilbyde indenfor det. Det er ikke sådan, at vi pludselig kan begynde at lave alt muligt andet, end det vi fagligt vurderer, der er behov for. Men det gør, at når vi er ude til samtaler med borgere og pårørende, så skal vi stå på vores faglige vurdering og argumentere for det,” siger de og fortsætter:
“Vi skal måske ikke lave så meget om i praksis, men vi skal vænne os til at tænke anderledes.”