Teknologien skal understøtte det liv, vi gerne vil leve
Engang var forestillingen om velfærdsteknologi forbundet med kolde robotter og menneskefjendsk teknologi. I dag bliver det i langt højere grad set som et velkomment vilkår, der forbindes med frihed og tryghed for den enkelte. Chefen for Velfærdsteknologi og Hjælpemidler i Aarhus Kommune, Ivan Kjær Lauridsen, giver sine bud på, hvor det begyndte og ikke mindst, hvad der er fremtidsperspektivet, når vi ser 20 år frem.
Tekst: Helle Erenbjerg
"For en del år siden var jeg ansat som ung afløser på et plejehjem, hvor vi havde nogle meget små toiletter og bækkenstole, hvor man skulle bøje sig ned for at hjælpe folk med at blive vasket og tørret. Jeg tænkte, at det kunne løses på en smartere måde, så jeg satte mig og tegnede en toiletstol med hæve-sænke og kip-funktion. Men da jeg viste den til min forstander på plejehjemmet, sagde han: ‘Ivan, det der bliver aldrig til noget!’ Når jeg ser på de eldrevne bade- og toiletstole, vi leverer ud fra vores hjælpemiddelcenter i dag, så er det præcis det, vi savnede for 20 år siden.”
Pointen er, ifølge Ivan Kjær Lauridsen, at teknologien er ‘flyttet ind’ i de gammeldags hjælpemidler og har gjort dem mere velegnede og lettere at bruge – både for den enkelte, de pårørende og for medarbejderne i ældreplejen.
“Hvis vi går tilbage i tiden, så betragtede man teknologiske hjælpemidler som et meget dyrt gode, noget vi skulle holde borgerne væk fra for at holde omkostningerne nede. I dag står vi et helt andet sted, hvor vi både kan se nogle økonomiske gevinster og vigtigere endnu: værdighed, frihed, livsmuligheder for den enkelte – for slet ikke at tale om de arbejdsmiljømæssige gevinster,” siger Ivan Kjær Lauridsen.
Fire eksempler på velfærdsteknologi
Aktivitetsarmbånd
Armbånd, som kan måle en persons aktivitetsniveau, skridttællere, puls, søvn og meget mere. Data kan bruges til at vurdere en persons generelle helbred og trivsel.
Smarte pilleæsker
Pilleæsker med indbyggede sensorer kan hjælpe med at dokumentere en persons medicinering. Data kan bruges til at hjælpe med at huske medicinen og til at informere plejepersonalet og læger om eventuelle afvigelser eller manglende overholdelse af behandlingsplaner.
Sensorer i senge
Sensorer i senge kan bruges til at måle en persons søvnkvalitet, hjerterytme, åndedræt og kropsposition. Data kan bidrage til at identificere problemer med søvn og vejrtrækning, og til at forebygge faldulykker ved at skabe en mere sikker sengeplads.
Intelligente toiletter og toiletsæder
Intelligente toiletter og - sæder kan registrere blære- og tarmbevægelser og analysere urinen for at opdage eventuelle infektioner eller sygdomme. Data kan hjælpe med at diagnosticere kroniske lidelser, urologiske tilstande og forgiftninger.
Rettidig forebyggelse
Som chef for Velfærdsteknologi og Hjælpemidler i Aarhus drømmer Ivan Kjær Lauridsen om at få langt videre rammer fra lovgiverne, så teknologien giver os endnu mere af den tryghed og fleksibilitet, vi gerne vil have i hverdagen.
“Vi ser lande, som er meget længere fremme med at afprøve teknologi, der fleksibelt understøtter borgernes hverdagsliv. Det kan fx være armbånd, der automatisk registrerer fald eller som følger borgerens hjerterytme, puls, blodtryk og giver tilbagemeldinger til sundhedspersoner, som man er i kontakt med. Hos os har vi lige nu nødkaldsløsninger, hvor ældre borgere selv skal trykke på knappen og kalde på hjælp, når de falder. Og det er der faktisk nogle af vores borgere, som ikke kan, selvom de har et nødkald,” siger Ivan Kjær Lauridsen.
Derfor håber og tror han på, at vi fremover kommer til at se flere løsninger, som automatisk overfører og understøtter vores sundhedsdata til hospitaler og kommuner. Det vil både give bedre muligheder for rettidig forebyggelse, give et mere præcist billede af borgerens sundhed og frigive den del af medarbejdernes arbejdstid, som i dag går til dokumentation.
Data og fællesskaber er vejen frem
Øjedrypningsbriller, intelligente drikkeglas, virtuelle hjemmebesøg, digitalt understøttet genoptræning er blot nogle af de former for velfærdsteknologier, der de seneste 15 år er afprøvet og indført i Aarhus. Så nu er spørgsmålet: Hvad venter os?
“På vores plejehjem vil vi se nogle meget mere teknologibaserede hjem, der har fokus på at støtte borgerens bevægelsesfrihed og mulighed for at gå og kunne komme omkring i det daglige. Og vi vil se mere opmærksomhed på at overvåge borgernes sundhedstilstand med data,” siger Ivan Kjær Lauridsen, og peger på data som hjerterytme, puls og blodtryk, hvor sundheds- og ældreplejen kan understøtte meget mere rettidigt, end den gør i dag.
Ivan Kjær Lauridsen understreger, at det er nødvendigt, at det offentlige er forberedt på at håndtere den risiko for ulighed i sundhed, der kan opstå:
“Jeg tror ikke, at hjemmeplejen vil findes i det omfang og den form, vi kender i dag. Og det skal vi have mod til at snakke om. Og vi skal ikke mindst skabe en struktur, som sikrer, at forskellen mellem dem, der køber selv og dem, der får tildelt hjælp, ikke bliver for stor,” siger Ivan Kjær Lauridsen, som mener, at vejen frem er forebyggelse og mere forebyggelse, men:
“Vi kan ikke forebygge os ud af alting! Vi kommer alle sammen til en udløbsdato, hvor vi har brug for andres hjælp,” slutter han.
Blå bog
- Ivan Kjær Lauridsen er født i 1961.
- Han startede sit karriereforløb i Aarhus Kommune som sygeplejerske på plejehjemmet Langenæsbo i 1987.
- Senere blev han områdechef på Bjørnshøj plejehjem i Trige i 1998.
- I 2010 blev han chef for velfærdsteknologisk enhed, der i dag hedder Velfærdsteknologi og Hjælpemidler.