Danmark er da et grønt foregangsland... eller er vi? 

Tekst Jannie Lindberg Sundgaard  

 “Vi er ikke grønne - vi er sorte, ikke fordi vi er onde, men når man har mange penge, så udleder man meget CO2. Der ligger vi på linje med vores rige nabolande.” 

Vital har talt med Mikael Bellers Madsen, adfærdsanalytiker hos Concito, Danmarks grønne tænketank. Han gør os på de næste sider lidt klogere på både myter og sandheder, når vi snakker klima og bæredygtighed. 

Velstanden... 

“Det går godt i Danmark. Vi har biler som aldrig før (3. mio.), bor i rummelige boliger, hvor mange har værelser til både børn og voksne, gerne flere badeværelser og store samtalekøkkener. Vi rejser på solferie til Thailand og kulturferie til verdens storbyer. Vi spiser godt – gerne et kilo kød om ugen. Vi elsker Ikeas skiftende sortiment og en årlig ny vinterfrakke efter sæsonens modeluner.” 

“Med velstand kommer også et større forbrug og dermed et større klimaaftryk. Hvis vi skal holde os under de berømte to grader, så skal hvert individ i verden i 2050 nå under 2 ton CO2 årligt. Det betyder fx, at du på en tur til Thailand har brugt tre års CO2.” 

Maden... 

“Hvis du skal gøre noget på fødevareområdet, så spis efter årstiderne. Lad være med at tro, at det udenlandske altid er dårligere end det dansk producerede. Spis friland, der har vokset ude i naturen i stedet for inde i et energikrævende drivhus.” 

“Om vinteren skal vi spise de gode, velsmagende, danske æbler, vi har fra haven og en masse lækre, friske vintergrøntsager som kål, porrer og rodfrugter. Om sommeren skal vi nyde de skønne bær, frugter og grøntsager, som vores danske klima er så gunstigt for.” 

“Danmark er et kaffeelskende land og den kan vi ikke dyrke selv. Men vi kan tænke os om ift. brygningen og mængden. Hvor ofte brygger du en hel kande kaffe, som du ikke får drukket?”  

Friheden... 

“En vigtig faktor i klimadebatten er frihed. Tag fx bilreklamer. De har et stærkt fokus på frihed. Friheden i at have en bil, som kan tage dig hvorhen, du ønsker. Vi har ikke lyst til at give køb på friheden til at rejse til Thailand, Vietnam eller Californien. Men vi kunne jo overveje, om ikke en sejltur til Bornholm eller et tog til Sverige eller ned gennem Tyskland også kunne give os en god ferie.” 

Sandhederne... 

“Det handler om at tage fat i de sandheder, vi omgiver os med. Mange af os kender nok den der onkel, som takker nej til salaten med bemærkningen: “Jeg spiser ikke kaninernes føde.” I stedet for at grine af hans dårlige vittighed, kunne vi jo øve os i at sige: ‘Prøv lige at smage, det smager faktisk virkelig godt.’” 

“Det der med at mange bække små gør en stor å - det skal vi ud over. Mange bække små gør en meget lille å. Vi kan ikke pålægge den enkelte ansvaret alene. Politikerne må ind på det strukturelle plan og fx lægge en kødafgift eller afgift på mejeriprodukter, som er nogle af de produkter, der koster på CO2-regnskabet.” 

Genbruget... 

“Genbrug er jo i udgangspunktet godt, men problemet med genbrug er, at dem, som køber meget genbrug, også er dem, som køber mest nyt. De penge, man sparer på genbrug, køber man nye ting for. Så hvis genbrug fortrænger et nykøb er det godt, men hvis det bare fordrer til merforbrug, så er det rigtig skidt.” 

“Man kan jo passende sige: “Del med dig selv og brug det du har, til det er slidt op.”” 

Teknologien... 

“Man kan ikke blive CO2-neutral som menneske, derfor er teknologien afgørende, når vi taler klima og bæredygtighed. Vi skal have teknologiske løsninger langt mere i spil, fx hvordan kan vi trække CO2 ud af atmosfæren?” 

“Jo mere vind- og solenergi, vi bygger i Danmark, jo mere energi kan vi eksportere til vores nabolande – til gavn for hele Europas grønne omstilling. Olie- og gasfyr bør erstattes med varmepumper og fjernvarme. Person- og godstransporten og størstedelen af industrien bør elektrificeres. Det vil også kræve rigelige mængder grøn strøm.” 

Myter 

Klimaforandringerne foregår ikke 

Det er ikke et holdningsspørgsmål. Klimaforandringerne foregår, og de er i høj grad menneskeskabte. I disse år sker de hurtigere end vi tidligere har oplevet, fordi vi mennesker skubber godt på. 

Fakta: For at nå målsætningen fra Paris-aftalen om en temperaturstigning på max 2⁰C (helst 1,5 ⁰C), må vi årligt kun udlede 2,5 ton CO2 i 2030 og 0,7 ton CO2 i 2050 per verdensborger. I gennemsnit udleder hver dansker 17 ton CO2 om året. 

Vi forbruger normalt i Danmark 

Mange danskere er ikke klar over, at vi forbrugsmæssigt ligger over de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi flyver ikke mere end svenskerne, men vi spiser mere kød, og vi har langt færre elbiler end nordmændene.  

Vi tror, at importerede varer, indpakning i plastik mv. ligger højest på listen over mindst bæredygtige ting, men det er i virkeligheden kød, som er en af de helt store syndere - nærmere bestemt okse- og lammekød. Både gris og kylling er langt mindre forurenende.  

Fakta: Op mod 70 % af den globale drivhusgasudledning er direkte eller indirekte relateret til livsstil og aktiviteter knyttet til private husholdningers forbrug. 

Kød er vores vigtigste proteinkilde 

Det er ikke sandt. Der findes mange proteiner i kød, men der findes også masser af proteiner i fx hummus, bønner og bælgfrugter.  

Fakta: Det meste af det protein, som danskerne får, stammer fra kød. Men generelt set så spiser vi danskere faktisk langt mere protein, end vi har brug for. I gennemsnit spiser vi 1,1 g protein x vores vægt, hvor vores behov er 0,8 g protein x vægt. De 0,8 g protein x vægt er vel at mærke til en gennemsnitlig rask voksen under 65 år med et almindeligt fysisk aktivitetsniveau. Behovet for protein øges med alderen. Er man over 65 år, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man indtager 1,1-1,3 g protein/kg/dag. Det betyder, at vejer man 70 kg, så er ens behov 77 g - 91 g protein om dagen. 

Det daglige proteinbehov omsat til mad:   

68 g protein om dagen  

• 1 dl skyr (100 g): 10,8 g protein 
• 1 stykke hvedebrød: 3,6 g protein 
• 2 skiver ost: 9,6 g protein 

• En portion (100 g tørret) fuldkornspasta: 14,4 g protein 
• 125 g kød, fisk eller fjerkræ: 25 g protein 
• 80 g ærter: 4,8 g protein  

90 g protein om dagen  

• 1,5 dl skyr (150 g): 16,2 g protein 
• 20 g mysli: 2 g protein 
• 20 g mandler (5,12 g protein) og 20 g valnødder (3,4 g protein): 8,52 
• 1 skive rugbrød (50 g): 2,75 g protein 
• 1 skive kødpålæg (10 g): 2 g protein 

• Fiskedelle (20 g): 2,6 g protein 
• 1 stykke hvedebrød: 3,6 g protein 
• 1 skive ost: 4,8 g protein 
• En portion (100 g tørret) fuldkornspasta: 14,4 g protein 
• 125 g kød, fisk eller fjerkræ: 25 g protein 

• 80 g ærter: 4,8 g protein  
• 100 g broccoli: 3,6 g protein 

Gode råd 

Ændr dine vaner 

• Det tager tid at lære nye vaner, og det må ikke ske på bekostning af dårlig trivsel eller afsavn, så kommer vi aldrig til at skære ned. Vi må hver især kigge på vores vaner - hvor holder vi ferie, hvad spiser vi, hvad køber vi? Det er tid til refleksion.  

Vær madmodig 

• Det tager ikke længere tid i en travl hverdag at lave en pizza med kartoffel på i stedet for peperoni eller lave en pasta bolognese uden kød. Det er et spørgsmål om vaner. 

Køb kvalitet, der holder 

• Det gælder både fra køledisken, hvor god smag og vigtige vitaminer hænger tæt sammen med kvalitet, men også når du handler sofa eller cykel. 

Knyt fortællinger til dine ting  

• “Det der hak i bordet var fra dengang, jeg som barn faldt ned fra køkkenreolen, fordi jeg skulle nå småkagedåsen.” 
• “Stellet her er gået i arv fra min mormor. Vi spiste altid søndagsmiddag af det hos hende.” 

Giv oplevelsesgaver 

• Kultur er meget klimavenligt. Giv en kroferie, en biograftur, en tur i zoo eller tivoli. Del oplevelserne med dem, du holder af og lad dem blive en del af jeres fælles historie. 

Kilder: CONCITO - Danmarks grønne tænketank - Den store klimadatabase - DTU´s Fødevaredatabase Fridafood.dk - Mad, mængder og portionsstørrelser, DTU Fødevareinstituttet - Undersøgelse: Danskernes kostvaner 2011-2013. 

Ekspert: Mikael Bellers Madsen, adfærdsanalytiker hos Concito, Danmarks grønne tænketank