I revyen er der plads til det hele
Han har mere end 1500 tekster og sange bag sig gennem de sidste 51 år og er en af Danmarks mest brugte revyforfattere. Men hvad skal vi med revyen i 2024? Det har vi spurgt Danmarks mest produktive revyforfatter, Carl-Erik Sørensen, om
"Det, revyen først og fremmest kan, er at blande det underholdende med noget, der er mening i. Du kan gå til mange forskellige shows, koncerter og musicals. Alle de virkemidler, der normalt tilhører en bestemt genre, finder du i revyen. Der er en meget stor spændvidde i revygenren. Her blander vi den platte sketch med et musikalsk nummer og det mere alvorlige om privathospitalet eller flygtninge. Revyen spænder over det hele; stor alvor, satire og fjollede numre i samme forestilling – det er en spændvidde, som ingen andre genrer har,” fortæller Carl-Erik Sørensen.
Tidsbillede
For ham begyndte det med tekster til Studenterrevyen i 1973, men dengang i start-70’erne handlede revyer typisk ikke om noget som helst:
”Nu har jeg været med i 51 år, og dengang jeg begyndte, var der intet politisk. Det var tilstrækkeligt for en revy, at Dirch Passer eller en anden stjerne leverede tre fuldtræffere. Den går ikke i dag. Hvis en revy ikke har noget at gøre med sin tid, så er den helt passé.”
Det var den daværende direktør for Tivolirevyen, Klaus Pagh, der var med til at vende udviklingen for Carl-Erik Sørensen i slutningen af 70’erne. Her bad Klaus Pagh ham om at levere en vise om nogle ministre, som revydirektøren ikke var helt tilfreds med:
”Det var helt vildt at gøre det – dengang. Det gjorde man ellers ikke. Siden er det gået stærkt den anden vej – med en tendens til (næsten) for mange politikerportrætter.”
Carl-Erik Sørensen
- Seks gange kåret som Årets Revyforfatter i Danmark
- 2018 Modersmål-Prisen for sin unikke behandling af sproget
- 2023 Årets Revyforfatter, blandt andet for nummeret "Gi' mig en krise"
- Foreløbig omfatter produktionen over 1500 numre
- Uddannet cand.scient. i fysik og matematik. Gymnasielærer, før han blev fuldtids revyforfatter
- Har skrevet alle dronningemonologerne til Ulf Pilgaard
Ikke en prædikestol
For Carl-Erik Sørensen handler det om at finde balancen mellem de kærlige portrætter, humoren og det satiriske budskab: Altså det der med at skildre sine satireofre indefra – som fx når Mette Frederiksen (i skikkelse af Merete Mærkedahl) indtager scenen og talerstolen med rim som: ”I de glade coronadage/ ville alle ha’ lyttet hvis jeg sae’/ Det er ikke nok at spritte af/ vi er nødt til at droppe store Bededag”.
Eller som han siger: “Det må aldrig blive en kronik, der handler om mig og mine holdninger. Man kan ikke stå og råbe ned i hovedet på folk, hvad de skal mene. Det er ikke en prædikestol."
Kærlige portrætter
Som forfatter er Carl-Erik Sørensen optaget af, at de tekster og viser, han skaber, er solidarisk med den, det handler om:
”Jeg kan godt lide at lave figurer, som viser mennesket bag holdningen. I stedet for at stille sig uden for det, man synes, er forkert eller latterligt, så går en god revytekst ind i det, overdriver det og karikerer det for på den måde at udstille det dumme og det hykleriske i stedet for at komme med et firkantet budskab,” fortæller Carl-Erik Sørensen.
For at vende tilbage til spørgsmålet: Hvad skal vi med revyen i dag, svarer Carl-Erik Sørensen:
”Yngre synes måske, at det vi laver, er noget gammeldags lort, men sådan har vi det ikke i branchen. Fra vores side ser vi fx Det Brune Punktum, og hvad de ellers hedder, og tænker: hvor er det flot, at de laver revy på en anden måde. Vi har masser af respekt for dem, der laver stand-up, som står der alene på scenen, og hvis du vil have 5 minutters stand-up i en revy, så gør vi bare det. Der er plads til det hele.”