Humor er (ikke) for sjov

"Det er faktisk ikke nødvendigvis særlig sjovt at tale om humor.”

Sådan lyder det fra Stefan Kjerkegaard, som igennem mange år har forsket i, hvad det egentlig er, humor kan.

“Det der med at være den, der forklarer vitsen... det kan jo godt være lidt kedeligt. Så jeg forsøger altid at gøre det på en underholdende måde, når jeg holder oplæg og foredrag. Og det er jo noget af det, humor netop kan – at være et kommunikationsredskab, som bygger bro mellem mennesker.”

Fornøjelige Fido

Men sådan sat på spidsen, hvad er så egentlig humor? Og er noget humor bedre end andet?

“Jeg er meget inspireret af den engelske filosof Simon Critchley. Man kan godt se ham som den engelske pendant til Svend Brinkmann. Critchley opdeler lidt skarpt humor i god og dårlig humor. God humor er, når vi griner ad os selv, mens dårlig humor er, når vi griner ad andre. Det, synes jeg, er en ret god rettesnor, når man taler om humor.”

Humor handler nemlig om langt mere end “noget, der er sjovt,” når man spørger Stefan Kjerkegaard:

“Humor er en refleksiv ting. Det er noget med at se på sig selv udefra og reflektere over det, man ser. Det kræver nogle menneskelige egenskaber at bruge humor, så når folk snakker om, at “min hund har god humor,” så køber jeg altså ikke rigtig ind på det. Humor er en kombination af krop og sprog, den sammensætning, vi mennesker består af – det er i det, humor opstår.”

Livsduelig humor

Men hvordan undersøger man så humor ud fra et forskningsmæssigt perspektiv? Og hvilken betydning har det for os som mennesker? Det er bl.a. undersøgt i en stor undersøgelse af ældre mennesker, som flytter fra eget hjem på plejehjem.

Inden flytningen skulle de ældre tilkendegive, hvor humoristiske, de selv syntes, de var. Og efter flytningen skulle de svare på, hvordan de syntes, overgangen i forbindelse med flytningen havde været.

Undersøgelsen viste, at de ældre, som opfattede sig selv mest humoristiske, havde oplevet overgangen bedre end dem, som opfattede sig selv mindre humoristiske.

“Man kan godt sige, at humor er et livsduelighedsredskab. Det at kunne grine ad sig selv er med til, at man er bedre til at tackle kriser. Humor kan bruges til at rejse sig igen,” påpeger Stefan Kjerkegaard.

Noget om helte

Men hvis man nu er en af dem, der ikke lige synes, at ens vitser er på niveau med hverken Victor Borges eller Monty Pythons, hvad gør man så? Kan man lære at have mere humor?

Det er her, heltene kommer ind i billedet:

“Man må finde nogle helte at spejle sig i. Nogle, man kan lære noget af, som bringer en videre derfra, hvor man er.”

En af Stefan Kjerkegaards egne helte og store forbilleder er forfatter og digter Per Højholt, som i sine sidste år fik flere blodpropper. Han brugte på bogstavelig vis humor til at håndtere sin sygdom:

“Jeg troede jeg havde en aftale med min venstre hånd om at klø mig i nakken. Nu ligger den her på mit bryst nær det sted Gunnar Ekelöf kort før han døde udpegede som hjertets.” ’Infarkt’ af Per Højholt fra ’Album alder’ (1995)

Og Stefan Kjerkegaard er ikke i tvivl om, at man kan lære at bruge humor mere, hvis man gerne vil:

“Humor handler om mere end stand-up og grin. Der er jo også meget alvor forbundet med humor. Det er noget med at øve sig i at sætte sig ud over sig selv, tage tingene lidt mindre højtideligt, at finde det morbide og måske absurde i en situation og betragte det fra en humoristisk vinkel.”

“Samtidig skal det heller ikke slå over i en nedgørelse af sig selv. Et eksempel kunne være Tove Ditlevsen. Hun er også et af mine store forbilleder. Men hun brugte ofte humoren i sit forfatterskab mere morbidt. Måske kan man endda sige, at hun endte med at nedgøre sig selv så meget, at det gik helt galt for hende. Så det er en balancegang mellem ikke at tage sig selv for højtideligt og latterliggørelse. Latterliggørelse kan være fornedrende og i sidste ende måske noget andet end humor. Humorens modsætning er selvhøjtidelighed.”

Humor binder bånd

Og så er vi tilbage ved brugen af humor som kommunikationsredskab. Netop det, er noget Stefan Kjerkegaard personligt oplever giver meget mening på nært hold:

“Min mor har muligvis begyndende demens og har mistet en stor del af sit sprog grundet en blodprop. Det udfordrer vores kommunikation i høj grad, men når jeg tager humoren med ind i vores snakke, ændrer det sig fuldstændigt. Fra måske at have en sproglig kommunikation på 25 %, når vi taler almindeligt hverdagsagtigt, så bliver det noget i retning af 75 %, når humor bliver en del af samtalen. Ved, at jeg pjatter med hende, fortæller sjove ting og vi griner sammen, så blomstrer nærværet, og vi bliver mere tydelige for hinanden.”

“Og det er det, humor kan – bygge broer - både til det, der var og til det, der er.”