Fortællinger fra... Christiansbjerg

Fortalt til Christoffer Møller af Leif Vagn Jensen og Ellen Larsen   Foto: Karin Bindløv

Oprindelse

Området, der i dag udgør Christiansbjerg, har været en del af Aarhus' bymarker i århundreder. Allerede i 1395 fastsatte dronning Margrethe I grænserne for bymarken i området. Bymarken blev brugt af byens borgere som græsningsareal, og det var her, man tog sine kvæg ud inde fra gårdene omkring Mejlgade i bymidten. I 1897 besluttede Aarhus Byråd at omdøbe hele kvarteret til Christiansbjerg. Navnet valgte man som pendant til Frederiksbjerg syd for byen, og det skulle også anses som en hyldest til den regerende konge, Christian IX.

Kolonihaver, barakbyen og villakvarterer

De første bebyggelser opstod som kolonihaver i begyndelsen af 1900-tallet. Byboere fra små lejligheder i midtbyen fik mulighed for at dyrke grøntsager, bygge små huse og få luft og lys. Efterhånden blev mange af haverne udstykket til grunde, og området udviklede sig til et kvarter præget af selvbyggerhuse, ofte rejst af materialer som gamle pakkekasser.

Christiansbjerg blev hurtigt et udpræget arbejderkvarter. Folk hjalp hinanden, og naboskabet var stærkt: man byggede sammen, lavede fælles udflugter og delte ressourcer.

Efter 1. Verdenskrig blev der opført husvildebarakker langs Randersvej og Ringgaden for at afhjælpe boligmanglen. Familier med mange børn boede tæt i små lejligheder, og senere blev barakkerne revet ned for at give plads til blandt andet Ortopædisk Hospital.

I 50’erne og 60’erne blev nye boligområder planlagt, og flere tidligere kolonihaveområder blev til villa- og boligkvarterer. Fra barakker, kolonihaver og mudrede veje voksede kvarteret sig til det byområde, vi kender i dag med uddannelsesinstitutioner, butikker, industri og foreninger.

Christianskirken

Kirkens historie går tilbage til 1890’erne, hvor menigheden begyndte at samles i et lille bedehus på Randersvej. Men eftersom bedehuset ikke måtte benyttes til vielser, dåb og begravelser, voksede ønsket om en rigtig kirke, og den første Christianskirke blev indviet i 1913. Sognet voksede dog hurtigt ud af kirken, og allerede fra 1930’erne begyndte planerne om en større kirke at tage form. Besættelsestiden forsinkede arbejdet, så menigheden i en årrække måtte benytte en midlertidig kryptkirke.

Først i 1958 blev den nuværende kirke indviet. Byggeriet blev blandt andet støttet af lokale indsamlinger og obligationer. I dag fungerer kirken som et levende fællesskab, hvor tro, musik og sociale aktiviteter for alle aldre går hånd i hånd.

Stjernepladsen

Stjernepladsen fik sit navn i 1937 fra de fem veje, der mødes i en stjerneform på pladsen. Pladsen blev byens forretningscenter. Det var her, husmoren kunne finde sine dagligvarer ved købmænd, slagterier, bagerier og fiskehandleren. Og ud af “stjernerne” lå glarmesteren og andre små erhvervsdrivende. Alle de handlende kendte hinanden, og tog man turen rundt om pladsen, kunne man være sikker på, at der var købt godt ind til husholdningen.

I dag er Stjernepladsen travl og trafikeret, hvor letbanestop og de mange udgangsgader giver liv, ligesom man både kan blive klippet, bestille takeaway, gå på apoteket eller besøge ikke mindre end to kiosker.