Er frivillighed bare af et godt hjerte?
Vi praler gerne af Danmark som et forenings- og frivillighedens land. Men er det i virkeligheden så enkelt og smukt, som det lyder i fodboldklubben, kunstforeningen, genbrugsbutikken eller bestyrelsen?
Tekst: Jannie Lindberg Sundgaard
"Det frivillige lever af lyst, og det dør af pligt.”
Sådan lægger filosof og forfatter Preben Astrup lidt provokerende ud. Han har i flere årtier forsket, skrevet om, undervist i og holdt et utal af foredrag om frivillighed.
“Lad os lege med tanken: Der står 14 fodbolddrenge klar til at træne i den lokale klub, hvor jeg træner, men jeg er der ikke. ‘Kommer Preben ikke i dag?’ spørger de. Men det havde jeg ikke lige lyst til den dag. ‘Hvad gør vi så?' Det er jo ikke mit problem, kunne jeg jo sige.”
“Stærke fællesskaber får først værdi for den enkelte såvel som samfundet, når der er et hav af frivillige, der dagligt tager pligten på sig – også den sure pligt – og ikke bare, når lysten er der. Vi er så fokuserede på, hvad vi har lyst til i dag. Og det er simpelthen noget vrøvl. Vi kan ikke bare gøre, hvad vi har lyst til. Jeg er ikke fodboldtræner af sur pligt, jeg er ikke fodboldtræner for spillernes skyld, jeg er det for at være sammen med mine egne børn, som også går på holdet. Mine børn har altid fået at vide, at de skulle gå til fodbold; det var ikke et valg, om de havde lyst. De skulle lære at være en del af et fællesskab, at tabe, vinde, slå sig og rejse sig igen. Og de erfaringer er nogen, de kan tage med sig videre i livet, nu som voksne.”
Anerkendelse
“Frivillighed handler først og fremmest om fællesskab og om anerkendelse.”
“Jeg har sagt det mange gange som træner gennem årene til de unger, jeg trænede. ‘I må gerne stoppe, men I må ikke sætte jer hen i hjørnet og vente på, at der kommer nogen og siger: Hvor er det fantastisk, bare det at I er her. Anerkendelse vindes igennem indsats og bidrag.”
“Det gælder jo i alle livets forhold. Oplevelsen af, at ens tilstedeværelse og indsats faktisk bliver værdsat. Det er motiverende.”
“Frivillighed giver mere frivillighed. Det viser alt forskning. Det kan godt være, at de unge i lektiecaféen ikke nødvendigvis klarer sig meget bedre i skolen, eller at de hjemløse, de udsatte eller hvem det nu er får det markant anderledes, men dem som er frivillige de her steder, de er generelt mere generøse med deres tid og penge end folk, der ikke er frivillige. Så det nytter noget. Frivillighed kommer os alle sammen til gavn.”
“Det er ikke den frivillige verdens opgave at løfte tunge sociale udfordringer. Den frivillige verden er særligt god til at lave fællesskaber.”
Kirsten Kristensen - frivillig i en genbrugsbutik
"Jeg har været frivillig i en genbrugsbutik i over 10 år. Jeg startede samme år, som jeg gik på efterløn. Det var blandt andet med ønsket om stadig at have noget andet at stå op til, nu hvor jeg ikke længere gik på arbejde. Og så var et nyt fællesskab også vigtigt for mig.”
“På et tidspunkt var der en i butikken, som spurgte, om jeg gerne ville have eftermiddagsvagter i stedet for mine formiddagsvagter, men jeg kan godt lide fornemmelsen af at sige 'godmorgen', når jeg møder ind.”
“Man gør noget godt, og der er mening med det arbejde, vi laver. Vi samler ind til mennesker, som har det svært. Tanken om, at jeg er med til at give en familie mulighed for fx at komme på sommerferie, hjælpe med at børnene får en madpakke med i skolen og sådanne ting, det betyder noget for mig.”
“Vi er mange kvinder i butikken, og det kan godt give nogle konflikter. Mange vil gerne bestemme og give deres mening til kende. Vi har et butiksudvalg, men vi har valgt ikke at have en formand i butiksudvalget for at gøre det ligeværdigt. Det betyder samtidig, at det så er alle, som kan bestemme, når alle har lige meget at skulle have sagt. Så uofficielt er der alligevel en slags formand, der tager nogle beslutninger eller forsøger at mægle, hvis der opstår konflikter.”
Svært at få nye frivillige
“Jeg engagerer mig i arbejdet i butikken og føler et ansvar for, at tingene fungerer. At der ser pænt ud. At de ting, vi sælger, er i orden. Dilemmaet er jo, at vi, som arbejder her, alle bliver ældre. Vi har ikke de samme kræfter, som da vi var yngre, og hvis der ikke kommer nye til, så er det svært at få til at løbe rundt. Samtidig så kommer der hele tiden nye regler fra både organisationen og regeringen om affaldssortering, mærkning af tøj osv. Det vanskeliggør arbejdet og kan gøre det uoverskueligt, når så meget af tiden kommer til at gå med sortering, mærkning og sætte sig ind i nye regler.”
“Det kan godt være svært at få nye frivillige, da mange ikke vil binde sig til faste dage, men det er man nødt til her, ellers kan butikken ikke fungere. Det fungerer jo ikke, at der den ene dag måske er 10 på arbejde og den næste kun to. Måske synes mange, at når de nu er blevet pensionister, så vil de ikke binde sig til noget fast, men for mig er det netop det faste, som giver mening. Det, at jeg har noget, jeg ved, jeg skal, hvor det gør en forskel for nogen, at jeg kommer, og jeg er en del af et fællesskab. Hvis vi ikke havde et godt fællesskab, og det ikke var hyggeligt og sjovt de fleste dage, så blev jeg ikke ved med at komme.”
Frivillighed til salg
“Jeg har holdt mange oplæg for blandt andre Kirkens Korshær, Røde Kors og nødhjælpsorganisationer af den slags. De har alle de her genbrugsbutikker. Der kan jeg godt lide at drille dem med, at ledelsen er lidt meget optaget af, at der skal tjenes penge. Jeg mener jo, at opdraget må være at tjene de folk, som kommer i butikken. Altså, at vi skal tjene hinanden. Ikke på hinanden. Der kommer folk ind med relativt få penge med mulighed for at købe et stykke tøj til 20 kr., som kan gøre en forskel i deres liv. Det er det, der tjener.”
“I Aarhus er der flere genbrugsbutikker, hvor man bare kan lukke sig ind med sit MitID. Man møder ingen mennesker. Der står sjældent nogen ved kassen. Så står jeg helt af. De her hjælpeorganisationer er ikke sat i verden for at sælge tøj, men for at byde folk velkomne, smile til dem og vise omsorg. Og det er det samme ude i foreningerne. Der står ikke en halbestyrer i hallen længere, og du får bare en brik til svømmehallen. Vi kan komme og gå, som vi vil, men vi mister den sociale kapital ved at fjerne menneskerne fra de steder. Jeg har en bekymring for det, som går tabt. Den frivillige verden er et civilt rum, det er ikke et marked.”
Et magtfuldt fællesskab
“For 10-15 år siden lavede man i England det, der hedder Big Society, fordi man ikke syntes, man havde råd til velfærdssektoren på samme måde længere. Noget lignende kan man se i Danmark.”
“Vi ønsker, at langt flere civile aktører skal spille en rolle. Gå en tur med de ældre, foretage indkøb, være besøgsven, tage over når de offentligt ansatte går hjem. Sådan noget ser jeg som et forsøg på at fastholde et velfærdssamfund med gratis arbejdskraft. Men det er ikke den frivillige verdens opgave at løfte tunge sociale udfordringer. Den frivillige verden er særligt god til at lave fællesskaber. For alle. Rig som fattig. Veluddannet og uuddannet. Høj som lav. Og hvis flere folk har fodfæstet i sådan et fællesskab, så hjælper vi også i forhold til de sociale udfordringer, vi har som samfund.”
“Fællesskabet i frivilligheden kan gøre en stor forskel, hvis man rotter sig sammen og står op mod det, man synes er galt. Vi lever i et demokratisk samfund, det skal vi gøre brug af. Jeg kalder det at drive fortalervirksomhed. Mange patientforeninger er gode til det. Kræftens Bekæmpelse er for eksempel rigtig gode til det, og de får meget ud af det i form af både penge og omtale. Det er det, som skal være i fokus, mener jeg. Demokrati er for mig retten til at rotte sig sammen og gøre sin indflydelse gældende.”
“I fremtiden tror jeg stadig, der vil være et stærkt civilt engagement, men om det bliver i nødhjælpsorganisationer, den lokale idrætsforening, eller noget helt tredje, har jeg ingen idé om.”
Blå bog
• Preben Astrup er cand.mag. i filosofi og idræt og ansat som ekstern lektor på Aarhus Universitet og SDU siden 1994 samt konsulent i DIF, Danmarks største frivillige organisation.
• Han er forfatter til flere bøger og har desuden bidraget til et væld af tidsskrifter og fagbøger, herunder bogen: Frivillighed.
• I 2016 modtog Preben Astrup Gerlev-prisen som anerkendelse for sin mangeårige indsats for at fremme og støtte integration.