"Det er jo bare Adam"

Tekst & foto: Christoffer Møller  

"Nå hej Adam, er det dig?”, spørger Benny Hammer Bjerregaard, da en lille serveringsrobot ruller op til vores bord med to kop kaffer.

Jeg har sat Benny stævne i Øens Madhus i Generationernes Hus, der huser robotterne. Caféen er blevet et stamsted for ham og manden, efter de i efteråret flyttede i ældrebolig.

For ham er robotterne blevet en naturlig del af hverdagen i caféen. Selvom det krævede lidt tilvænning.

“I starten var jeg lidt skeptisk over at skulle snakke med en robot, men man bliver jo bekendt med de mennesker, der styrer dem. Og så er det jo bare Adam.”

Robotterne betjenes af medarbejdere som Adam, der på grund af deres livssituation har svært ved at forlade hjemmet. På robotcaféen kan de fra eget hjem se, styre og kommunikere igen nem robotterne og derved komme i beskæftigelse.

Benny er dagligt vært for en kaffeklub i caféen, der hver dag mødes klokken 15.00 ved deres stambord, og har robotpiloterne lyst, er de mere end velkomne til at være en del af samtalen.

“Det er blevet naturligt, de er her, og man snakker med dem, som om piloterne er her fysisk. Distancen er væk, jeg tænker på robotterne som det menneske, der styrer dem. Som nogle, der kan bidrage til samtalen, eller som har lyst til at være en del af samværet.”

Mennesket bag robotten

I caféen er der både serverings robotter og selskabsrobotter. Jeg sidder sammen med Benny ved et af de borde, hvor en lille selskabs robot er placeret ved bordenden. Ved siden af står en tablet, hvor der på skærmen med store bogstaver står Ella henover. Hun er en af de få robotpiloter, som Benny endnu ikke er bekendt med.

Ella er robotpilot i caféen én gang om ugen. Senfølger efter en ulykke, der sendte hende i koma, betyder, at hun har brug for at være energiøkonomisk og skære ned på de mange sanseoplevelser, det offentlige rum byder på.

“Mange af de besøgende har lige skullet opdage, hvad det nu var for nogle robotter,” fortæller Ella. “De har ikke vidst, hvad det var, der stod på bordene, men når de så finder ud af, at der faktisk sidder et menneske bag, så bliver man modtaget på en helt anden måde.”

Ellas stemme går klart igennem robottens højtaler, som var det en telefon. Hun kan se os via skærmen og række armen op eller dreje hovedet på robotten. En legemliggørelse som hun oplever, gør hende til en del af rummet for gæsterne. Ligesom det gør inter aktionen mere naturlig, end hvis det bare var gennem en skærm.

Indtil videre har Ella haft få bookinger, hvor gæsterne har vidst, hvad de er gået ind til, men de oplevelser har været aldeles positive.

“Der er jeg virkelig kommet vidt omkring med gæsterne. Jeg har oplevet at sidde med nogen, der har stået med nogle store livs beslutninger. Og jeg tror, at det, at vi er anonyme, gør det nem mere at blotte sig og være åbne, end hvis jeg havde siddet fysisk i cafeen.”

Fra beskæftigelse til velfærd?

Projektet er både en beskæftigelses indsats, men også et forsøg på at bruge højteknologisk velfærdsteknologi i praksis. Afhængig af erfaringer fra caféen er forhåbningen, at robotterne på sigt kan gøre en forskel andre steder og være med til at fremtidssikre et vel færdsområde, der er under pres.

Et potentiale Benny godt kan få øje på. Han arbejdede selv som sygehjælper på Regionshospitalet i Horsens, inden han blev folkepensionist.

“Jeg kunne godt se, at selskabs robotterne kunne blive en del af en plejeafdeling, hvor personalet kun ne tage en med ind i dagligstuen som samtalepartner,” siger Benny.

Han tror også, at flere af beboerne på Generationernes Hus kunne få glæde af robotterne og de menne sker, der sidder bag.

“Der er nogle beboere her, som jeg prøver at trække med ind i fællesskabet. Det er ikke altid, de har lyst til det, men her kan robotpiloterne jo også være med til at forebygge den ensomhed.”

Og det håber Ella, hun kan være med til. Hun har en terapibag grund og en masse faglighed, som hun gerne vil bringe endnu mere i spil i mødet med cafégæsterne.

Det får hun indtil videre mu lighed for frem til slutningen af september, hvor det skal vurderes, om projektet skal fortsætte.