Ældreloven i praksis: Når hjælpen tager udgangspunkt i dig

Tekst og foto: Marie Overgaard Bering

“Jeg har den kedelige tendens, at jeg falder – ofte midt om natten. Så vågner jeg på gulvet og ved ikke, hvad der er sket,” fortæller Kirsten Sole, mens hun sidder i sin lejlighed i Åbyhøj.

Efter gentagne fald fik Kirsten brug for mere støtte i hverdagen, og i september fik hun tildelt et helhedsplejeforløb efter ældreloven.

Et samlet forløb

Tidligere var Kirsten visiteret til en række enkeltydelser – blandt andet hjælp til bad og støttestrømper. Da hun fik tildelt et forløb efter ældreloven, blev hjælpen i stedet samlet i ét helhedsplejeforløb, som omfatter både personlig pleje, praktisk hjælp og træning. Sammen med medarbejderne havde hun en snak om, hvordan de tilrettelagde hjælpen bedst:

“Vi talte om, hvad jeg selv kan klare, og hvad jeg har brug for hjælp til. Det var vigtigt for mig at gøre så meget som muligt selv,” fortæller hun.

Mere selvbestemmelse

Selvbestemmelse er en central del af ældreloven. For Kirsten betyder det, at hun har indflydelse på den hjælp, hun får – og sammen med medarbejderne kan justere den efter behov. Hun oplever, at medarbejderne er lyttende og fleksible:

“Hver gang de er her, spørger de, om der er noge, jeg mangler, eller noget andet, de kan gøre.” Og det betyder ifølge Kirsten meget:

“Man føler sig mødt, og det gør en stor forskel.”

De samme ansigter

Kirsten er tilknyttet et fast, tværfagligt team, der samarbejder om at støtte hende i hverdagen.

“De hjælper med forskellige ting – blandt andet bad og øvelser til mine ben. De kender mine behov, og de taler sammen og orienterer sig hos hinanden,” fortæller hun.

Noget af det, hun sætter allermest pris på er, at hun møder de samme medarbejdere uge efter uge.

“Der kan selvfølgelig være undtagelser ved ferier, men jeg møder næsten altid de samme. De ved, hvordan jeg gerne vil have tingene gjort. Jeg kender dem, og de kender mig.”