“Gør det, du har lyst til”

Tekst: Maria Fast Lindegaard Foto: Michael Drost-Hansen

Der findes mange scener i Aarhus, nye som gamle. Der findes også mange kældre, måske flere gamle end nye. På Store Torv kan du opleve både en scene og en gammel kælder på en og samme tid. Og oven i hatten få dig et godt grin.

Scenen er din

Du hører det allerede, når du står udenfor på Store Torv. Grinene. Snakken. Larmen fra de mange mennesker, der allerede sidder klar i den fyldte, gamle kælder med det hvælvede loft og rå, gamle mursten. En af Aarhus' ældste kældre. Her kan du møde mennesker i alle aldre, som mødes om humoren. Ofte kan du også møde Lis Rytter.

“Jeg husker, at jeg stod udenfor og tænkte: ‘Jeg tør ikke’. Men også: ‘Hvis du ikke går derned nu, så kommer du aldrig til at prøve det.’”

Så Lis Rytter gik ned ad trappen til kælderen, ned til Alberts, som stedet hedder, hvor der hver aften er gratis standup. Denne aften var hendes debut på standup scenen.

“Da det blev min tur, rejste jeg mig bare, tog mikrofonen og gik i gang.”

Fem minutter. Det er den tid man får som ny på Alberts. Men det var nok.

“Det var noget af det bedste, jeg har oplevet. Da jeg senere stod ved busstoppestedet, var jeg helt høj af oplevelsen; grinene, måden de tog imod mig på. Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg var. Og jeg tænkte: ‘Dét vil jeg gerne gøre hver 14. dag. Men der gik ikke længe, inden det var én gang om ugen.”

En irriterende mand

Lis havde længe gået med tanken om stand up, og en dag sagde hun til sig selv:

“Hvis du skal gøre det, så skal det være nu. Du kan ikke ringe til nogen, når du er 80 år, og sige: ‘Jeg har aldrig prøvet det før, men må jeg ikke komme og optræde?”

Før hun tog springet, delte hun sin beslutning med familien. Der blev stille, da hun sagde ordene højt, men så lød det fra et af børnebørnene: ‘Hvis du gør det, så kommer vi og ser det’. Og det gjorde de. Dengang var Lis 78 år. I dag er hun 81, og Alberts er stadig hendes yndlingsscene. Her føler hun sig godt tilpas, og i baren står bartenderen klar med hendes faste drink: æblejuice med sugerør i glasset.

Hun går aldrig på scenen uden sin kasket, gode sko så hun står godt fast, og et armbånd med guldstjerner, som hun engang fik af en publikumsgæst. ‘Stjerner til en stjerne,’ sagde kvinden og tog det af sin egen arm og satte det på Lis’. I tasken ligger der altid en æske halspastiller.

Med mikrofonen i hånden er Lis ikke bleg for at give både sin krop og sit ægteskab spotlight, og med tør humor beskriver hun i sit show, hvordan alderens gener kan give anledning til misforståelser i tusmørket. 

“Med alderen begynder det hele at klø – især på inderlårene, og især om natten. En aften lå jeg der i nattemørket og kradsede løs, og jeg kunne mærke, at min mand løftede hovedet og kiggede. Han sagde ikke noget, men jeg kunne se, hvad han tænkte; hvad helvede ligger hun og laver?’. Men altså, han er også en utrolig irriterende mand…”

Ægtemanden, der i Lis’ shows alene går under titlen ‘min mand’, hedder i virkeligheden Ole, og han har ofte været at finde blandt publikum helt fra første show.

“Jeg sviner tit min mand til, kalder ham irriterende og siger, at han er rødhåret, skaldet og bleg, og at ‘det fandme ikke er pænt’. Men jeg siger aldrig noget, han ikke ved. Og hvis han ikke syntes, det var i orden, så lod jeg selvfølgelig være. Jeg har en ro i, at han ved præcis, hvad jeg siger – og det tror jeg er vigtigt,” siger Lis og fortsætter:

“Han er irriterende. Men det er jeg også. Der er jo heller ingen, der griner, hvis jeg står og siger, at jeg elsker min mand, og at vi har det så godt. Det gider ingen høre på.”

Lis ved, hun ikke er den eneste, der oplever, at hele kroppen klør. Det samme oplever veninderne. Hun er også langt fra den eneste, der har følt sig utilpas i ‘stolen’ hos gynækologen eller synes, at manden er irriterende.

“Jeg hører tit fra damerne, at de kan genkende sig i det, jeg fortæller, om det er fra deres eget ægteskab, eller når de er hos gynækologen. Jeg kan godt lide at lave det så groft, at de griner, men også så de tænker: det dér, det kender jeg godt!”

Cirkus i cykelkælderen

Som barn samlede Lis kvarterets unger til cirkus i cykelkælderen, hvor de for ti øre kunne opleve hende gå på stylter, lave tryllekunstner og gå akrobatik. Til juletræsfesterne i boligforeningen underholdt hun med sang iført hjemmesyede kjoler, hendes mor lavede.

Senere, da hun blev voksen, tog hun optræden med sig. Hun spillede i flere revyer, satte varietéforestillinger sammen og optrådte med alt fra en Tina Turner-parodi til et stripnummer i en nøgendragt med voluminøse bryster. Og i mere end 20 år har hun sunget bakkesange og optrådt med 50-60'er sange iført fjerboa, hat og smil. Indimellem har hun fortalt vittigheder, og det førte til springet til standup: 

“Det var ikke et svært spring. Jeg havde bare rigtig meget lyst, fordi jeg har det så godt med de grin, man får, når folk er glade og griner. I starten tænkte jeg: Hvad er vi egentlig for nogle, alle os komikere? Er vi bare nogen, der gerne vil ses og høre sig selv hele tiden?”

“Jeg har nok altid skullet passe på ikke at være for meget. Ikke være hende, der kæfter mere op end andre. Men så er det jo egentlig skønt at vide, at når jeg står på scenen, så har jeg lov til at snakke i 10 minutter. Det har jeg lov til.”

Men det er ikke fordi, hun vil føre sig selv frem, at hun står i rampelyset:

“Jeg kan godt lide at få folk til at grine. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det har jeg altid kunnet.”

Altid et gran af sandhed

På scenen griber Lis også fat i de udfordringer, livet giver hende, hvad end det handler om grøn stær, eller at hun er begyndt at fejlsynke. Hun krydrer det hele med små oplevelser, der bliver sjove, når hun tør sige dem højt:

“Hvad fanden bilder han sig ind, den gamle, skaldede mand? Har han da glemt, at jeg fejlsynker og får alting galt i halsen? Jeg kan risikere at få sperm i lungerne!”

Sådan lyder en af Lis’ mest populære punchlines, leveret med tør mine mod publikum, der skralder af grin. Pointen lander hårdt og komisk, men bag den ligger en virkelighedens juleaften, hvor hendes mand, med glimt i øjet, ønskede sig et blowjob som mandelgave. ‘Det bruger jeg!’ havde Lis svaret.

“Jeg ved godt, jeg er under bæltestedet, men jeg laver ikke jokes for at være fræk. Jeg laver dem, fordi de er sande, bare med lidt ekstra på uden at være for klam.”

Derfor er der også ord og emner, hun aldrig tager i sin mund.

“Jeg har tre regler: Jeg vil ikke bruge frække ord, og jeg holder mig fra både religion, politik og børnefamilier, for man kommer hurtigt til at træde nogen over tæerne, og jeg har ikke lyst til at såre nogen.”

Men hun berører gerne de svære emner. Dem, vi helst går udenom: døden og frygten for at miste den, man har delt et langt liv med. To gange har Lis’ mand haft hjertestop. Den ene gang så Lis ham falde om. Ved en pigefrokost med ni veninder gik det op for hende, at hun var den eneste, der stadig havde sin mand. Det satte tanker i gang og de ting, hun kunne forberede, hvis en af dem en dag gik bort, men hun så også muligheder i at italesætte de dele af livets realiteter – på den måde, hvor det stadig er til at holde ud at grine af. 

“Vi har jo siddet i årevis og brokket os over de mænd; alt det, de ikke forstod, og alt det, de gjorde forkert. Og så, når de dør, har de pludselig aldrig været irriterende. Det kunne jeg ikke lade være med at lave noget på. For jeg ved godt, hvor hurtigt det kan gå.”

Skabte egne chancer

Mens mange spirende komikere bruger år på at kæmpe sig til mikrofontid og et navn i branchen, tog Lis en genvej. Efter blot et par måneder med en mikrofon i hånden havde hun ét mål: at stå på scenen på det kendte Comedy Zoo i København.

“Jeg hørte mange af de unge, der havde været i gang i flere år, snakke om, at de så gerne ville på Comedy Zoo. Jeg tænkte: Jeg er da ligeglad med, at jeg er ny.”

Hun fandt den kendte standupper, Torben Chris’ telefonnummer, ringede – og heldigvis tog han den.

“Han sad og kørte bil, og jeg kan huske, han spurgte, hvor længe jeg havde lavet standup. ‘I hvert fald et par måneder,’ sagde jeg. ‘Jamen, hvor gammel er du?’ spurgte han. Jeg svarede, at jeg er 78 – og så blev der helt stille i den anden ende, før han sagde: ‘Du smider bare en sms, så finder vi ud af det.’”

Så det gjorde hun, og da hun fik en sms tilbage med dato og tidspunkt, troede hun dårligt på sit held. Lis er ikke helt sikker på, hvad der fik komikeren til at give hende mikrofontid, men han har senere joket med, at ‘med den alder, så ved jeg sgu da, at hun ikke har langt igen’.

Heldet fortsatte. Hun begyndte at blive booket til alt fra fødselsdage til bryllupper.

“Jeg blev helt overlykkelig over, at nogen overhovedet ville booke mig. Telefonen ringede flere gange om dagen, og jeg skrev alle bestillingerne ned i min lille lommebog.”

Nogle steder kom hun til at dobbeltbooke sig, andre gange glemte hun at skrive telefonnummeret. Men hun fik styr på kalenderen, og efter godt to års optræden er hun i dag booket flere gange om ugen. Men hun har også lært, at hun skal sørge for at have en fridag indimellem. Om eftermiddagen inden et aftenshow sætter hun æggeuret til en halv time, smider sig på sofaen, og så er hun klar. Men det er ikke det samme som, at hun aldrig bliver nervøs.

“Jeg bliver glad, når nogen siger: ‘Ej, hvor er du god.’ Alle vil jo gerne have ros. Men lige bagefter tænker jeg: ‘Uha, det kan jeg ikke leve op til. Måske var det godt i aften, men hvad nu hvis jeg ikke kan gøre det lige så godt næste gang? Nu tror de, jeg er god, men hvad hvis jeg ikke er?’”

“Når jeg begynder at tvivle på mig selv, minder jeg mig om, at jeg gør det for sjov, for min egen skyld. For det må ikke blive et arbejde.”

Det er bare for sjov

Der har også været enkelte episoder, hvor det ikke var sjovt. Én af dem var en af hendes allerførste gange på scenen. Hun var inviteret til at optræde til en fredagsbar. Allerede under sit show oplevede hun sure miner i krogene, og efterfølgende kom en ældre herre imod hende, og da de stod overfor hinanden, løftede han en knyttet næve mod hendes hage og sagde: ‘Nu skal du kraftedeme få, hvad du har fortjent, sådan som du behandler din mand’. Siden da har Lis gjort sig umage for at tage brodden af ved fra starten af en optræden at sige, at det er for sjov. Det er ikke virkelighed og ikke et foredrag om hendes privatliv.

“Kvinderne på min alder synes, det er sjovt, det jeg siger. De griner, og det er dem, der booker mig. Men nogle mænd føler sig ramt. Jeg tror, de er mere følsomme på de her emner end kvinder, og det havde jeg ikke ventet.”

“Vi i den her alder er jo ikke vokset op med standup. Det dér med at gøre grin med kroppen og parforholdet er vi ikke vant til, som de unge i dag er. Så nogle mænd går helt i chok. En sagde engang efter mit show: ‘Vi er faktisk mange ældre mænd, der fungerer godt.’ Han var såret, det kunne jeg høre. Men jeg stopper ikke. Mænd må også kunne tage en tur – det er jo bare for sjov.”

Gør, som jeg vil

Lis vil ikke sige, at det er dejligt at blive gammel. Hun har oplevet at få et sammenfald i ryggen, blodprop i hjernen foruden den grønne stær.

“Vi hører jo tit nogen sige: alder er jo bare et tal. Det er jeg ikke enig i. Med alderen kommer der nogle skavanker, men som min mor altid sagde: man kan godt være ung indeni, selvom man er gammel. Jeg føler mig ikke gammel indeni, og jeg glemmer nogle gange, hvor gammel jeg faktisk er. Jeg vil have lov at gøre, som jeg vil.”

Alligevel tror hun aldrig, at hun har været så tilfreds, som hun er nu.

“Jeg har fået så mange oplevelser, som jeg aldrig havde troet. Som et af mine børnebørn sagde: ‘Du har fået et helt andet liv, du oplever nogle ting, du aldrig havde forudset, du skulle opleve’.”

Humor uden alder

I dag er Lis en del af et komikermiljø, der i høj grad er præget af unge komikere og et ungt publikum, men hun har aldrig mødt, at hendes alder havde en betydning, tværtimod har nogle unge komikere misundt hende et langt livs oplevelser at joke om:

“Jeg er lidt overrasket over, hvor godt jeg er blevet taget imod både af de unge komikere og publikum. Efter så mange år uden for arbejdsmarkedet føles det som om, jeg har fået kolleger igen. Ja, og nye venner.”

“Der var engang én, der spurgte mig, om jeg havde fortrudt, at jeg ikke var begyndt med standup noget før. Det har jeg ikke, fordi der lavede jeg jo noget andet, jeg gerne ville. Jeg er jo vild med at synge bakkesang, lave varieté og alt muligt.”

Hvis du bare kunne få et par år med standup, var hun glad, tænkte hun, da hun startede. Nu er der gået et par år, og hun vil gerne have endnu flere:

“Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, det er rigtigt, at man skal gøre det, man har lyst til, ellers risikerer man bare, at tiden går, og så blev det ikke til noget. Hvis ikke jeg havde turdet gå ned ad den trappe første gang, så havde jeg aldrig fået alle disse oplevelser.”

“Det er det bedste, jeg nogensinde har lavet.”