Temaportræt: Generationsportræt

Tekst. Jannie Lindberg Sundgaard Foto Niels Åge Skovbo

Siv Buhelt tager imod i foyeren: “Velkommen,” siger hun med et smil. Bag hende dukker 9-årige Viggo frem på sit løbehjul. “Vi skal den her vej,“ siger han og fører an mod elevatoren. På tredje sal hopper vi af. Mens Siv henter sin far, morfar Bjørn, i hans lejlighed på plejehjemmet lige henne ad gangen, fortæller Viggo, at en af hans bedste venner også bor i huset, hvilket er virkelig fedt. Og så er gangene ret gode at løbe på løbehjul på.

Da Siv og Bjørn kommer trillende, ankommer også moster Ivalo, Sivs søster, sammen med Fie, Sivs 13-årige datter. De har været hos Ivalo og hygge. Til slut er vi alle bænket om det store bord i et af husets mange fællesområder. Snakken går allerede om både skoledag, arbejdsdag, løbehjul og frokostens indhold. Det tætte familiebånd er tydeligt, men også åbenheden, så man straks føler sig velkommen og inddraget i snakken.

Det første møde

SIV: “Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle bo her på Aarhus Ø. Min søster og jeg er vokset op midt i Aarhus på Kærlighedsstien, og så boede jeg mange år i hus i Sabro med børnenes far. Da vi blev skilt for nogle år siden, skulle vi have noget andet at bo i. Børnene går på Samsøgades Skole, så jeg havde nok forestillet mig at skulle bo i Øgaderne. Men da jeg fik tilbudt en lejlighed i Generationernes Hus og hørte om alle de muligheder der, tænkte jeg bare: What’s not to like? Nu har vi boet her i fire år.”

BJØRN: “Det er et års tid siden, jeg flyttede ind i min lejlighed på plejehjemmet. Jeg måtte desværre flytte fra vores hus gennem 50 år, pigernes barndomshjem, da det var blevet for stort til mig. Men det er småt her i forhold til vores gamle hus. Der er meget, jeg ikke har kunnet tage med, mange af mine bøger for eksempel, dem savner jeg. Det er svært at gå fra et stort hus til en toværelses lejlighed. Det tager lang tid at vænne sig til at bo her, og det hele føles stadig meget nyt.”

SIV: “Men det er dejligt, at du er her, far. Det er dejligt at bo så tæt på hinanden og rigtig rart lige at kunne smutte forbi og hilse på dig. Vi ses mere nu, end vi gjorde før. Det føles meget trygt, at man også hilser på personalet i elevatoren og på gangene i huset. Der er en klar følelse af, at vi kender hinanden godt. Det er meget familiært her.”

IVALO: “Og nu er jeg jo også flyttet tæt på dig far. Vi bor endda på samme etage, det er bare lige hen ad gangen. Så kan vi jo ses hele tiden. Hvis du vil... Ha ha ha.”

BJØRN: “Ja jo, det kan vi jo... Ha ha ha.”

VIGGO: “Jeg har også besøgt morfar med nogle venner, det er hyggeligt lige at kunne komme forbi og sige hej.”

BJØRN: “Ja, det er det, selv om det er småt, så er det godt, at familien er tættere på.”

IVALO: “Da I boede i Sabro, Siv, da sås vi mindre. Vi har altid haft et behov for at ses ofte, men ind imellem så kommer hverdagen bare i vejen. Jeg havde længe forsøgt at få en lejlighed her, og nu er det lykkedes. Jeg flyttede ind 1. april. Det er fantastisk at bo så tæt på hinanden. Vi kan nemt lige lave en spilleaften eller spise sammen uden, det skal planlægges, og er det blevet lidt sent, så skal vi ikke ud at køre for at komme hjem. Det er bare lige hen ad gangen eller op med elevatoren. Det er virkelig en luksus.”

SIV: “Især muligheden for at booke og låne større lokaler benytter jeg, hvis vi skal være mange. Vi har fx holdt to konfirmationer i forsamlingshuset her. Det er så nemt at være hjemme, uden vi skal rydde stuen eller sådan noget for at have plads. Og så booker vi nogle af husets gæsteværelser til familie og venner, som kommer langvejs fra.”

IVALO: “Nogle gange kan jeg godt have en masse liggende på spisebordet, som jeg lige har gang i. Kommer der så gæster, så skal jeg rydde det hele væk for at kunne være der, men det behøver jeg ikke på samme måde her. Jeg kan bare booke et lokale eller gå ud og finde et bord i fælleskøkkenet og have gæster til spisning. Det, synes jeg, virkelig er hyggeligt – og nemt.”

Én stor familie

VIGGO: “En af mine rigtig gode venner bor også her i huset, og det er virkelig hyggeligt. Det bedste ved at
bo her er, at vi er sådan et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.”

SIV: “Det er fuldstændig rigtigt. Vi er næsten sådan familieagtig med dem, som bor her. Det er ret fint beskrevet, Viggo.”

“Det er noget med, at selvom man ikke altid er en aktiv del af et fællesskab, så er følelsen af at være en del af fællesskabet der stadig, fordi man kan høre og se andre fra huset i gang med fx at grille på terrassen. Man er en del af det større fællesskab, som der er i huset.”

“Vi hilser på hinanden i huset. I elevatoren, der er altid opslag om det ene eller det andet, man er inviteret med til. Og der er en stor respekt for hinandens ting og en stor omtanke for hinanden i huset.”

“Der bor så mange forskellige mennesker her: børn og voksne i alle aldre, handicappede, udlændinge, mennesker fra alle samfundslag, det er en dejlig blanding – man ved aldrig, hvem der lige kommer ind i elevatoren. Det kan nogle gange være en vild oplevelse. Ha ha ha. Jeg kan rigtig godt lide, at mine børn møder mennesker fra alle samfundslag og vænner sig til, at vi alle er mennesker og ens på mange måder.”

“Jeg havde ikke regnet med, at vi ville blive SÅ gode venner med naboerne, det er virkelig en gevinst. Så drikker vi lige et glas vin sammen på altanen, låner ting af hinanden og hjælper, hvor vi kan.”

FIE: “Jeg kendte ikke nogen i forvejen, da vi flyttede ind, men jeg kan godt lide at bo her. Det er fedt, at vandet er så tæt på. Jeg bader rigtig meget både om sommeren, men også udenfor sæsonen. Og så er det virkelig hyggeligt, at min moster er flyttet ind i huset. Jeg kommer til at være hos dig hele tiden, moster.”

IVALO: “Fie og jeg skal have os en badeklub, men jeg har lovet Siv, at jeg ikke indretter et ekstra værelse til Fie hos mig. Ha ha ha.”

SIV: “Ja, jeg kan være helt bange for, at jeg ikke kommer til at se ret meget til Fie, men det gode ved at bo så tæt er, at så ved jeg, hvor hun er. Ha ha ha.”

“Far, du synes måske nok det er en omvæltning at være flyttet fra det gamle hus og hertil, men du er jo ret populær. Der er mange, som gerne vil snakke med dig.

BJØRN: “Er der? Jo, det er der måske nok. Og det er også hyggeligt.”

I det samme kommer en herre gående forbi bordet, hvor vi sidder og snakker:

“Hej Bjørn, hvad er den af, sikke et selskab du er i,” siger han og griner.

SIV: “Det er jo det, jeg siger, alle kender dig her, far.”

Et hjem i 9 etager

SIV: “Når min ældre søn, som er på efterskole lige nu, har venner på besøg, så går de tit en tur hen i fx filmrummet og ser film eller hygger i sofaerne, så selv om vores lejlighed ikke er så stor, så er der masser af plads i huset. Der er altid et sted, man kan være både sammen eller alene.”

VIGGO: “Jeg elsker at køre på løbehjul og kører ofte rundt på gangene i huset. Her er virkelig god plads til det. Jeg behøver ikke engang tage sko på, jeg kan bare gå rundt i strømpesokker. Det er fedt.”

FIE: “Jeg har prøvet et par gange at gå op i puderummet sammen med min lillebror og nogle af hans venner, og ellers bruger jeg nogle gange fitnesslokalet sammen med min storebror, men det er ikke så tit, kun når han er hjemme fra efterskolen."

“Når jeg har venner på besøg, så løber vi ofte lidt rundt omkring i huset. Det er fedt, at her er så god plads. Men tit er jeg hos mine ven ner, fordi de bor tættere på vores skole, og så er det nemmere lige at smutte hjem til dem efter skole.”
SIV: “I huset er der jo både fitnesslokale, træværksted, krealokaler... hvad ved jeg. Jeg skulle have bygget en entré, og så hjalp naboen mig lige med det i værkstedet.”

“Og du går da i fitnesscentret flere gange om ugen, far.”

BJØRN: “Nej, det gør jeg ikke.”

SIV: “Jeg har da set billeder derfra...”

BJØRN: “Ja, men det er kun én gang om ugen, jeg går der. Jeg ville gerne gå til det tre gange om ugen, så det nyttede noget. Det er jo alt for lidt med bare én gang. Men der er noget musik, jeg er til nogle gange i den store sal. Der foregår meget af den slags her. Der er noget for alle her.”

SIV: “Ja, så er der koncert med symfoniorkestret i den grønne sal. Dronning Margrethe var her til indvielsen. Og der er hele tiden forskellige kunstnere, som udstiller rundt om i huset, så der er altid noget spændende kunst at se på.”

“Hvert år er der fælles Sankt Hans med bål, musik, mad osv. Og caféen, Øens Madhus, holder fredagsbar. Der er fællesspisninger og fastelavn. Der kan godt være en tendens til, at det er den lidt ældre generation, som deltager i arrangementerne, men de ting, vi har været med til, har altid været hyggelige.”

Landsbystemning midt i byen

SIV: “Man hilser på hinanden her på Ø, det er ikke bare i Generationernes Hus. Der er en meget lokal følelse her. Vi bader ofte ved badebroen ved Lighthouse, og jeg er blevet inviteret med derop og se en lejlighed hos en kvinde, som også lige var ude at bade. Folk er bare åbne og søde ved hinanden.”

BJØRN: “Jeg har havudsigt og er glad for havet, det er ikke fordi jeg har haft båd eller fisket meget, men det er dejligt at kunne se på. Der sker altid noget derude.”

FIE: “Det er fedt, at alt er så tæt på. Det er let at gå ind til byen selv. Det kunne jeg ikke, da vi boede i Sabro. Men noget af det bedste er, at der er virkelig gode muligheder for at bade her. Det gør jeg meget. Havnebadet kan godt være lidt overfyldt om sommeren, men så er der andre badebroer, vi kan bade fra, som folk, der ikke bor her, ikke kender så godt.”

SIV: “Ja, det er helt normalt at stikke i klipkapper og badekåbe og gå ned og bade om morgenen. Jeg elsker området med vand og skov så tæt på. Og så har vi en masse fælles terrasser rundt om i huset, hvor vi kan dyrke blomster og grøntsager, hvis vi vil det. Nu får vi jo også rooftop terrasse på huset.”

“Far, du kan da også godt lide at sidde udenfor, om sommeren. Så kan du se hvem der kommer og går og få en snak.”

BJØRN: “Ja, det er hyggeligt. Der kommer mange forbi.”

Et moderne bofællesskab

SIV: “Jeg har ikke oplevet negative reaktioner på, at vi bor her. Det er mere uvidenhed. De færreste kender Generationernes Hus. Nogle tror, her kun er handicapboliger, eller også tror de, vi er rige, fordi vi bor på Ø. Det er dog en almen boligforening, vi bor i, men jeg føler mig faktisk rig ved at bo her - på grund af fællesskabet. Så snart jeg træder ind ad døren i foyeren, så føles det altid som at komme hjem.”

IVALO: “Selvom vi er meget ens, Siv og jeg, så er vi også meget forskellige. I mange lande bor man jo flere
generationer i samme hus, helt tæt, det kunne vi ikke tænke os. Det her er en slags udvidet familiebofællesskab, hvor vi bor nær familien på vores egen måde. Man er tæt, men stadig privat.”

SIV: “Jeg tror med al den snak om ensomhed og mental sundhed, der er i samfundet i dag, så er den her slags fællesskaber virkelig vigtige. Jeg tænker faktisk, at det er lidt sværere at blive ensom her, for der er hele tiden nogen, som inviterer dig med. Huset har en stemning af, at man altid er inkluderet.”

“Det der nabofællesskab, som jeg forestiller mig, der var meget tydeligt engang, det lever højt her. Den der snak hen over hækken, den har man her på terrassen eller på gangen, i køkkenet - alle mulige steder. Man er altid velkommen til at være med i et fællesskab, og man kan også sætte sig ned og være med ved bare at sidde der.”

“Jeg har virkelig følelsen af, at det her er hjemme. Jeg kommer aldrig til at flytte - med mindre det lige er op i Lighthouse.”