“Stedmoderblomster dufter af min bedstemor”

Tekst: Jannie Lindberg Sundgaard Foto: Marie Skovgaard

På papiret er han vokset op i Valby, en ægte københavnerforstad, men rødderne er solidt plantet i den vestjyske muld. Hans fars slægt stammer fra Holstebroegnen, og det var der, hos hans bedsteforældre, kærligheden til haven og naturen groede frem.

“Som barn elskede jeg at besøge mine bedsteforældre på deres gård. Før i tiden havde man jo store landbohaver med smukke prydbede og praktiske køkkenhaver, der skulle passes og plejes. Mændene gik i stalden og på marken, mens kvinder og børn gik i haven. Jeg husker tydeligt engang, hvor jeg sad og kiggede på min bedstefar, der arbejdede, og tænkte: ‘Jeg vil være landmand, når jeg bliver stor, for så har jeg altid fri.’ Og det var ikke fordi, jeg var så naiv, at jeg ikke vidste, at han arbejdede, men det var det der frie liv, han havde i naturen og på gården. Der er ikke noget galt i at købe planter på en planteskole, men det med at så frø, vente og se det spire og vokse op, det er magisk og livgivende.”

Bare gør det

For nogle kan den skattede have med årene måske føles mere som en byrde end en glæde. Det, der engang var et frirum, kan pludselig føles som endnu en opgave på listen. Men sådan behøver det ikke være, mener den 63-årige Claus Dalby.

“Jeg kan godt forstå, at man kan blive lidt overvældet, hvis man har et stort hus og en stor have, men det handler i virkeligheden om at gøre det enklere og ikke give op. Jeg har et motto: Just do it, altså bare gør det, som jeg ofte bruger.”

”Gennem livet kommer vi ind i forskellige livsfaser. Jeg tror på, at det man giver, får man tilbage igen. Jeg er måske atypisk, fordi jeg vil blive ved med at arbejde, til jeg segner. Men det ved jeg jo ikke, hvornår er. Eller hvad der kommer til at ske med mig fysisk og mentalt. Men jeg ser ikke det negative. Det har ikke noget med alder at gøre, om man får ting gjort. Jeg går ikke op i alder, men spejler mig i mennesker, som både er ældre og yngre end mig selv. Alle har vi forskellige perspektiver at byde ind med. Vi skal hjælpe og lære af hinanden.”

Lad dahliaerne ligge

Den erfarne havemand er ikke tilhænger af, at man slår sig selv i hovedet med alt det, man ikke fik gjort i haven. Man skal fokusere på det, man får gjort.

“Jeg har gennem årene talt med mange, som siger: ’Åh, jeg elsker dahliaer, men jeg kan ikke overskue at skulle grave dem op, stille dem mørkt og ikke for koldt eller varmt en hel vinter, for så at skulle plante dem ud igen til foråret.’ Til dem siger jeg altid: ’Så lad dem være i jorden. De går nok til, men så køb nogle nye og plant dem.’ Man skal ikke lade sig begrænse af sådan noget.”

“Der er jo heller ingen naturlov, der siger, at du skal slå hele græsplænen. Du kan slå en sti - lade resten gro og glæde dig over dyrelivet med insekter, sommerfugle og bier, der kommer. Det kan godt være svært at “gøre mindre” og føles som om, man lader “stå til,” måske særligt for den ældre generation, men en slået græssti i haven fortæller jo, at du er til stede i haven og netop ikke ligeglad. Vi skal huske at nyde også at være i haven, for det er det, den er til for.”

Haveterapi?

Og det leder naturligt hen til en snak om sandheden i haveterapi. Claus Dalby er ikke i tvivl:

“Vi havefolk kan godt lide at sige, at haven helbreder, men naturen helbreder, vil jeg sige. Haven er et fantastisk rum at finde ro og luft. Du er ude i naturen, får jord under neglene og sætter noget i jorden, som spirer og gror. Det i sig selv er livgivende. En have kan faktisk også være god mod ensomhed - man kan jo praktisk talt godt tale med sine planter og blomster. Men vigtigst er, at du har et formål. Uden dig ville din have ikke vokse og være det, den er.”

For at være i haven handler ifølge Claus Dalby også om at være i flow.

“Du glemmer tid og sted. Pludselig ser du på klokken, og så er der gået flere timer. Det er godt at have sådanne stunder i sit liv. At man ikke skal skynde sig videre til det næste hele tiden.”

Haven er minder

De vestjyske rødder fornægter sig ikke hos Claus Dalby, og han er heller ikke i tvivl om, hvad netop de rødder har betydet for ham gennem årene: 

”Min bedstefar var ud af en nøjsom slægt. Mine oldeforældre var landmænd og min bedstefar ligeså. Han opdyrkede den vestjyske hedejord, og det var hårdt slid. Den nøjsomhed og arbejdsomhed har på en eller anden måde altid været forankret i mit liv og er en del af mig. Det med at dyrke noget, se det gro og vokse sig stort. Det kan jeg ikke være foruden.”

“Dengang min bedstemor døde, og vi skulle rydde op i huset, var der kun én eneste ting, jeg ønskede mig fra hende. En lille hvid Lyngby-vase med malede blomster på. Den havde hun altid stedmoderblomster i. Duften af stedmoderblomster minder mig meget om hende.”

“Haven er fyldt med minder. Dufte, særlige blomster, planter eller grøntsager, som får os til at huske og erindre.”

Og det er noget, Claus Dalby ofte oplever, når han lægger en video på fx Facebook eller Instagram, hvor over en halv million følger med i hans haveliv.

”Det kan være en video, hvor jeg skærer blomster til en buket fra haven, og så får jeg ofte kommentarer fra folk som: ’Åh, dem havde min mor i brudebuketten,’ eller ’dem husker jeg fra haven hos min mormor.’ Haver skaber minder. Man taler jo også mere og mere om demenshaver og sansehaver fx på plejehjem.”

Den perfekte have

Ifølge Claus Dalby er den perfekte have den have, som passer lige præcis til dig. Det handler ikke om antallet af staudesorter, om hvor skarpe kanterne er på græsplænen, hvor snorlige hækken står eller om mængden af ukrudt. Og lige ukrudt vil Claus Dalby faktisk hellere kalde: uønskede planter.

“Tag nu vorterod. Det er en lille grøn plante, som sætter en fin gul blomst. Mange vil betegne den som ukrudt, for den breder sig let, men i stedet for at kæmpe med den, hvilket er en ulige kamp, da dens rodnet forgrener sig voldsomt, nyder jeg dens fine udseende og gode egenskab som bunddække. Og først i juni er den væk for i år. Hvis du synes, en plante er smuk – så er det jo ikke ukrudt for dig.”

Skvalderkålen kan den erfarne havemand dog godt leve foruden, dem fjerner han så vidt muligt, så snart han ser dem. Og så er der hele snakken om “Vild med vilje” i disse år, hvad mener den æstetiske Dalby om det?

 “Dengang jeg voksede op, var reglerne for, hvornår en have var velpasset noget strammere end i dag. En snorlige, luget have var et tegn på overskud og status. At man havde gjort sig umage for, at det så ordentligt ud. Sådan måler vi det heldigvis ikke i dag, men jeg vil alligevel godt nævne trenden med “Vild med vilje”. Det er et tveægget sværd, synes jeg. Det skal ikke blive en undskyldning for bare at lade stå til i haven.”

Den magiske have

Din have er, ifølge Dalby, et sted, hvor magi opstår og ikke mindst et sted for dig.

“Du skal dyrke din have for din egen skyld.”

“Jeg elsker lupiner, men de vil desværre ikke gro i min have. Andre ser lupiner som en rædsom plante, der sår sig selv alle steder. Ej, men stop. Så klip dem ned, inden de kaster frø. Det er jo ikke sådan, at de vokser op i tusindfold over natten. Men det er nok fordi, lupiner især i Norge og Sverige har været en udfordring på engarealer og grøftekanter. Men der er jo ikke noget smukkere end lupiner. Jeg får helt tårer i øjnene, når jeg ser dem sammen med den vilde gulerod. De der spir altså … Det er noget med at se skønheden i tingene.”

 ”Noget som står mig fuldstændig klokkeklart er, da jeg som barn i Valby fik et brev med nogle blandede sommerblomster. Jeg såede dem, og så tog vi væk på ferie. Da vi kom hjem igen, var blomsterne sprunget ud. Der var kornblomster, valmuer og en masse andre. Jeg syntes simpelthen, det var det rene trylleri.”

Tag lidt ad gangen

Claus Dalby understreger, at selvom man har en stor have, så behøver det ikke være en belastning. Det handler om at tilpasse sig selv og haven til det liv, man lever.

“Skal du ikke længere have en stor køkkenhave, fordi den både er for stor og for langt nede for ryggen, så dyrk køkkenhave i højbede. De er nemme at komme til og mere overskuelige. Tag lidt ad gangen, i stedet for at ville nå det hele på én gang. Så bliver det alt for uoverskueligt.”

”Plant i krukker - ikke bare, hvis du bor mindre. Det kan du sagtens gøre, selvom du har en stor have. Jeg har rigtig mange krukker, og der er det med krukker, at de er meget nemme at kæle lidt ekstra om. Du kan nemmere give dem god gødning, vanding og kærlighed.”

En have i gave

Der findes et hav af tv-programmer, hvor deltagerne på den ene eller anden måde får hjælp til både hus og have, og lige her er der noget helt særligt at hente, synes Claus Dalby.

“Jeg kan godt knibe en tåre, når jeg ser programmer, hvor et helt lokalsamfund bakker op om at hjælpe en, som har brug for fx at sætte skik på hus og have. Det er rørende, hvordan vi som mennesker kan stille op, selvom vi måske ikke kender hinanden.”

“Og når det kan lade sig gøre, så tænk på den hjælp, du kunne få fra familie og venner. Ønsk dig en dag i haven med familien til din næste fødselsdag. Så får I ordnet haven og ikke mindst en hyggelig dag sammen.”

 ”Hvis du har besøg af et barnebarn, en datter eller en søn, der begynder at vise en interesse for haven, så del ud af nogle planter. Og når planterne blomstrer, kan de se på dem og sige: ’Den her fik jeg af min mor eller mormor.’ Det skaber minder og fællesskab, hvilket er så fantastisk.”

“Du kan også give din egen have i gave og klippe buketter i den. I dag er der noget meget personligt – ja, nærmest status – over at komme med en buket fra egen have. Tænk dig, hvis man for 30 år siden var kommet med en havebuket til en begravelse. Det ville man have set skævt til, det ville vel nærmest være opfattet som nærighed. I hvert fald i Vestjylland!”

Gratis glæde

En have behøver ikke koste noget særligt, påpeger Claus Dalby. At så en pose frø og se dem blomstre 10 uger senere er en meget stor og ganske billig glæde.

“Havelivet handler ikke om penge eller de dyreste roser. Det handler om glæde. Nydelse. Oplevelser. At være til stede. Del planter og blomster med andre, byt med naboen. Du behøver ikke købe nye planter i dyre domme. Jeg tror aldrig, min bedstemor kom på en planteskole, men hun havde en fantastisk have, der var groet på glæde og arbejde.”

“Der findes efterhånden så mange steder på internettet, fx på Facebook, hvor man kan komme med i grupper og bytte planter eller få tips af hinanden. Og der er så meget fællesskab at hente i havegrupper, hvor du møder andre, som deler din glæde og passion ved haven. Samtidig er der også meget viden at hente på internettet, men man skal huske sin kritiske sans.”

”Engang læste jeg nogle ’gode råd,’ hvor der bl.a. stod: ’For at få roserne til at blomstre, så skal du klippe alle knopperne af. Nej, nej nej. Du skal kun klippe hyben af, hvis de kommer, ikke knopperne, for så blomstrer roserne slet ikke. Man er nødt til at være kildekritisk.”

“Og husk så at plante noget, som skuer fremad. Plant noget, du kan se vokse op - også om fem eller 10 år. Du må gerne tænke frem. Det handler ikke om alder, det handler om glæden ved at se noget spire og gro.”