Portræt: "Man skal turde tage snakkene."

Tekst: Jannie Lindberg Sundgaard Foto: Emil Jacobsen

Vi havde jo i virkeligheden nok for længe gået og sagt, at ‘ja, vi skal da flytte en dag, men ikke lige nu ...’ Jeg tror, vi begge to lukkede øjnene for, hvornår den dag skulle komme. For hvordan tager man lige hul på sådan en proces? 21 års levet liv med mange børn, virksomhed og en fyldt gammel skole på 600 m2?”

Det krævede tilløb for Abelone Glahn og hendes mand, Peter Abrahamsen, at tage beslutningen om en flytning. For selv om de så småt var begyndt at snakke om hvornår, hvordan og hvor, så var det først den dag, Abelone Glahn kørte havetraktoren ud på gårdspladsen for at trimme ukrudt, der var blevet en uoverskuelig lugeopgave, at det endelige skub kom. Havetraktoren sprøjtede grus og sten ud til alle sider og smadrede nogle vinduer i huset.

“Min fysiske form i dag er ikke nær så god, som da vi boede på Falster med et kæmpe hus og en grund, der skulle passes. Der var hele tiden noget at tage fat på. Men vi kunne jo ikke magte det fysisk længere. Det blev den dag på havetraktoren et godt eksempel på.”

De svære samtaler.

Det er en stor beslutning at flytte fra et hus med et langt levet liv i sig. Det sætter livet i perspektiv og berører nogle følelsesmæssige emner både for forældre, voksne børn og børnebørn.

“De samtaler Peter og jeg tog både med hinanden, men også med børnene, var vigtige i forhold til beslutningen om, hvor og hvordan vi skulle bo i fremtiden. Med børnene handlede det meget om, hvordan de ville have det med, at vi eventuelt flyttede tæt på dem. Det var enormt vigtigt for os at få forventnings afstemt. Hvis børnene ikke kunne se ideen i at være mere sammen med os i hverdagen, så var vi blevet på Falster, og det ville der ikke have været noget skuffende i. Det vigtigste var en ærlig udmelding, så vi vidste, hvor vi havde hinanden. Men børnene var meget positive omkring, at vi flyttede tæt på dem, og det blev også en afgørende grund til fravalget af Falster og naturen der og tilvalget af storbylivet i København. De to øverste punkter på min prioriteringsliste i forhold til flytningen var 1: familie og 2: natur. Det blev førsteprioriteten og færre m2, som vandt, for vi kunne ikke få det hele."

En ting er ifølge Abelone Glahn sikkert: Det bliver ikke nemmere at flytte med tiden. Kræfterne svigter, og pludselig er det omstændighederne, der vælger for en. Omstændigheder, der er uden for ens kontrol og medbestemmelse: “Man kan tage højde for at blive ældre, men ikke for hvad der sker.”

Hvor skal vi bo?

Der blev oprettet boligsøgninger forskellige steder, aktiveret gamle boligforeningsopskrivninger og venner og familie søgte også. Skulle det være et nyt hus? En lejlighed? Egen have eller altan? Hvor stort eller småt måtte det være? Beliggenhed? Natur? Eje eller leje? Listen var lang og spørgsmålene mange og ikke sådan lige at finde svar på.

Parret så på mange boligannoncer og boliger for at finde ud af, hvad det egentlig var, de gerne ville have.

“Boliger i dag ser jo ikke ud som for 25 år siden, da vi sidst var på boligjagt, og gennem den lange proces, det var at flytte, ændrede vores ønsker og behov sig også. Når du begynder at se på mulighederne fysisk, så bliver det nemmere at forholde sig til. Få konkrete billeder på nethinden og et velundersøgt grundlag at træffe beslutninger på. Trække tæppet fra og sætte lys på fremtiden. Det hjalp os at holde fast i det overordnede spørgsmål: Hvor vil vi bo?”

Abelone Glahn har skrevet en hel bog om den flytteproces, hun og hendes mand var igennem. Her findes mange tips og erfaringer og et godt råd til at holde overblikket i den indledende boligjagt og ikke fare vild i tvivl og ubeslutsomhed er at holde fast i spørgsmålet: Hvor vil jeg bo? Og så handler det om at finde ud af, hvad du prioriterer højest i livet og se det i forhold til, hvor du forestiller dig at bo. At undersøge hvordan boligmarkedet ser ud i dag, og hvad banken siger til din økonomi både nu, men også om ti år. Du skal flytte derhen, hvor det giver mest mening for dig og huske på, at du faktisk godt kan flytte igen, hvis det viser sig at være forkert.

Børns gamle legetøj

På baggrund af sin bog rejser Abelone Glahn rundt og holder foredrag om emnet.

“Jeg spørger ofte ud blandt publikum, hvor mange der har prøvet at flytte både selv og for andre, men også hvor mange der har deres børns ting stående. Og så kommer der en skov af hænder."

Hvor voksne børns gamle legetøj hører til, har Abelone Glahn en klar holdning til: Det er ikke hos deres forældre.

“Vi skal jo ikke have sådan nogle museumsværelser stående fra vores for længst voksne børn, der ikke har beboet dem i årevis. Det kan godt være, at børnene synes, det er hyggeligt at komme hjem til jul og føle sig som barn igen på sit barndomsværelse med idolplakater og sovedyr, men de skal tage det ansvar på sig, som det er at hjælpe forældrene med at rydde op i deres barndomsting. Det skal forældrene ikke stå med alene.”

Derfor er hendes opfordring også, at man, når børnene er flyttet hjemmefra, begynder en grundoprydning, så en masse gamle ting ikke hober sig op bare fordi, der er plads i kælderen. På det tidspunkt har man også stadig kræfterne til det, og ellers risikerer man, at sådan en oprydning på sigt bliver uoverskuelig.

30 kg lettelse

At rydde ud og op i et langt liv er en følelsesmæssig proces. Der er mange minder gemt i uåbnede kasser, skabe og skuffer. For Abelone Glahn var det vigtigt at tage sig den tid, det tog at komme igennem oprydningen.

“På et tidspunkt da jeg gennemgik en masse kasser fra min barn- og ungdom, måtte jeg tage det i små ryk. Nogle timer ad gangen, mere kunne jeg ikke holde til i hovedet. Der var gamle kærestebreve, der skulle læses, souvenirs fra ferier, som dukkede op og vækkede minder. Fotos, børnetøj og alt muligt andet, der havde været en del af mit liv. Der er en stor bearbejdelsesproces ved at rydde ud i gamle ting.“

Heldigvis havde Abelone Glahn og hendes mand ikke travlt med at flytte fra den gamle skole på Falster, da det ikke er det letteste sted at sælge huse. Men oprydningsarbejdet tog også lang tid, for gennem de mange år i huset havde de samlet mangt og meget og ikke rigtigt fået ryddet ud og op.

“Da vi langt om længe var færdige og var flyttet, følte jeg mig 30 kg lettere. Det er også en fysisk følelse at få ryddet op.

”Grib livet foran dig“

"Det er vigtigt at se sådan en flytning som en ny epoke, en lettelse. Minder, der har haft deres tid. Nu lægger vi det gamle bag os og ser fremad. Man kan frigøre sig fra fortiden ved at give plads til frem-tiden. Og så er det også meget godt at opleve, at man faktisk godt kan leve uden det der mahogni-chatol eller det pæne guldkantede stel til 24 personer."

“Noget af det, som hjalp os i vores oprydning, var at stille os selv spørgsmålet: Hvis det nu brændte, hvilke tre ting ville vi så gribe og tage med os ud? Så får du syn for, hvad der er de allervigtigste ting, du har. Det er dem, du skal tage med dig.”

“Der ligger også en fornægtelse i ikke at rydde op eller begynde at tage stilling til, hvor man gerne vil bo, når man ikke skal bo i sin nuværende bolig længere. Vi vil ikke så gerne blive gamle. Men der er jo et liv bagefter sådan en flytning. Det er det liv, du skal fokusere på og ikke det liv, som du allerede har levet.”

Derfor er et vigtigt tip fra Abelone Glahn også at arbejde med måden, man tænker på og omtaler flytningen. Det skal være positivt frem for trist. Det handler både om de tanker, man gør sig, men også om den sprogbrug man har. For der er jo et formål med flytningen, det skal man huske på og eventuelt skrive ned, så det bliver helt klart de dage, hvor det kan synes ekstra trist og kaotisk.

Nye traditioner

“Jeg fortryder på ingen måde, at vi flyttede. Nu har jeg fået tiden til nogle andre ting. Jeg kan komme rundt til alting på cykel inden for en halv time. Jeg kan gå i teater, drikke kaffe med venner og kolle-ger. Passe børnebørn en eftermid-dag. Gå i biografen. Læse bøger. Tiden har forandret sig. Det, ikke at have det store vedligehold med et gammelt hus, har gjort en stor tidsmæssig forskel. Og så bruger vi også markant mindre tid på transport nu.”Og endnu en gevinst ved flytningen er, at lige nu agerer Abelone Glahn dagplejemor for sit yngste barnebarn, mens hun venter på en vuggestueplads:

“Det er jo en kæmpe gave at kunne være så tæt på sine børnebørn i hverdagen og tænk, at jeg har muligheden for at være sammen med mit lille barnebarn hver dag i to måneder. Det er kun, fordi vi bor så tæt på nu, at det kan lade sig gøre.”

“Under corona kunne vi jo ikke ses så meget eller så mange, og vi er en stor familie, men så inviterede vi børn og børnebørn til nyt-årsskål i haven nytårsaftensdag. Der sad vi så pakket godt ind med afstand og spiste suppe, mens vi skålede i champagne. Det var så hyggeligt, at det er blevet en fast tradition – dog mødes vi inden for nu. Og sådan noget kan jo kun lade sig gøre, fordi vi bor så tæt på hinanden. Det ville aldrig være sket på Falster."

Jeg har vundet ...

Allermest nærhed med familien. Vi bor ca. 20 minutter på cykel fra fem ud af vores seks børn. Mine brødre er jeg også kom-met tættere på. Jeg ser mine børn ofte, og min bror kigger ind imellem lige forbi til en halv times mor-genkaffe. Det betyder, at vi får et helt andet forhold til hinanden, når vi bor så tæt på. På Falster skulle det altid arrangeres i god tid og krævede overnatninger og mange mennesker sammen. Det kan også blive meget tæt, selv om man har mange m2.Peter og jeg kan tage til kulturelle arrangementer, som ligger mere i ydertidspunkterne. Det gjorde vi ikke før, hvis det blev meget sent, inden vi kom hjem til Falster. Min kontorplads, i det kontorfællesskab jeg er med i, ligger tæt på, så der er jeg to dage om ugen nu, og det giver mig meget både fagligt og socialt. Før var det ikke mere end en enkelt dag om ugen, jeg kom på grund af den lange transport.

Jeg savner...

Lyset. I vores hus på Falster var der altid et sted med sol at sætte sig udenfor. Her har vi tre måneder om året, hvor der ikke kommer sol ind. Så den 10. februar er blevet en særlig dag, for da kommer solen op over naboejendommen, og vi får igen sol på vores lille terrasse. Det kan mærkes på humøret.

Den anden ting, jeg savner meget, er plads. I et stort hus er der altid et værelse eller et skab, du lige kan smide rodet ind i, når der kommer gæster. Her har alt sin plads, der er ikke ekstra plads til noget. Når jeg tænker på at gå i seng om aftenen, kan der godt gå en times tid, inden jeg kommer i seng, fordi jeg lige skal rydde op på tæpperne i sofaen, tørre spisebord af, sætte i opvaskemaskine, hænge vasketøj op osv. Så det er ryddeligt og rart at stå op til næste morgen.

”Hvem, hvor, hvornår...

Hvem... Abelone Glahn (67), uddannet journalist, selvstændig, forfatter, foredrags holder og rådgiver og hendes mand, musiker Peter Abrahamsen (81).

Hvor...Flyttet fra en gammel skole på 600 m2 på Falster til en lejlighed på 69 m2 i et bofællesskab i Hellerup.

Hvornår... Det tog fem år fra beslutningen om flytningen blev taget, til flytningen var overstået. Nu har parret boet to år i lejligheden i Hellerup.

Læs Abelone Glahns bog:

Skal du ta' det hele med dig?: gør plads til næste kapitel i tide

Her får du konkrete tips og gode råd til at komme i gang med den proces, en flytning sent i livet er. Hvordan rydder du op i dit hjem efter måske 50 års levet liv. Hvordan tager du snakkene med din ægtefælle, børn og børnebørn? Det er en følelsesmæssig rejse og ikke noget, man bare sådan lige gør.

Et af Abelone Glahns vigtigste råd er: Kom i gang i tide.

Hvad skal ud, og hvad skal gemmes?

Hav formålet med oprydningen i baghovedet hele tiden. Det er ikke børnenes ansvar at rydde op efter deres forældre. Her får du Abelones Glahns oprydningssystem:

1. Er det bare gamle minder og klokkeklang? Ud!
2. Kan genstanden bruges og være til nytte for næste generation? Gemmes i kasse til gennemsyn af dem, og derefter ud.
3. Har det en meget vigtig familiehistorie? Gemmes i lufttæt kasse til diskussion og deling i familien.
4. Kan andre bruge dette? Til genbrug eller loppemarked.

Tips og tricks

• Kassen. Sæt en kasse i entreen og læg løbende ting i den, som du ved, du ikke kan have med, men som andre evt. kan bruge. Når du får gæster, beder du dem se i kassen og tage det, de kan bruge, med sig. Hellere give med varme hænder end kolde. Spørg dine børn, børnebørn, venner, familie hvad de godt kunne tænke sig at overtage. Giv det bort nu, så får du også en glæde ved at se tingene lever videre et nyt sted. Og husk at acceptere et “nej tak.” For selv om fine mahognichatol har en særlig plads i dit hjerte, er det ikke sikkert, det har det hos andre.
• 14-dagesreglen. Hvis du ikke får repareret tingen, der er gået i stykker, inden for 14 dage, får du nok ikke lavet den.
• Mikrooprydning. Ryd en hylde eller en skuffe hver dag, så det ikke bliver et uoverskueligt oprydningsarbejde kort tid inden, du skal flytte.
• Mindefotos. Tage fotos af dine ting. Så har du dem stadig, når du har skilt dig af med dem.
• Flyttekasser. En tommelfingerregel siger, at der går ½ flyttekasse pr. m2 + fem kasser ekstra pr. person i husstanden.