Gå til hovedindhold
Frivillighed

Onsdage med Johanne

Der er næsten 50 år mellem gymnasieeleven Johanne og Helge på plejehjemmet. Alligevel har de aldrig svært ved at finde noget at tale om. Bøger, barndom og hverdagsliv fylder samtalerne, når Johanne hver anden onsdag kommer som besøgsven gennem Røde Kors.

Indhold

    Der står bøger overalt i Helges lejlighed på Plejehjemmet Vejlbygade. Fra gulv til loft fylder de reolerne, ligger i stabler på skrivebordet og stole. Historie, slægtsforskning, romaner, mode, biografier. Da Helge flyttede ind, havde han pakket omkring 100 flyttekasser med bøger. Der var plads til 60.

    “Der skal også være plads til nye indkøb,” siger han med et smil og viser en af de seneste tilføjelser til bogreolen: Tim Knudsens fem bind om danske statsministre.

    Det er onsdag eftermiddag, og snart banker det på døren. Johanne træder ind og Helges ansigt lyser straks op. De sidste otte måneder har hun været hans besøgsven gennem Røde Kors. Hun går i gymnasiet, og der er omkring 50 år mellem dem. Men samtalen flyder let.

    “Vi taler om nogle helt andre ting, end jeg gør med mine venner,” fortæller Johanne. “Det er spændende at møde et menneske, som kommer med noget helt andet.”

     

    Noget at glæde sig til

    Det begyndte med en annonce på Instagram. Johanne så, at Røde Kors søgte besøgsvenner, og hun tog kontakt. Via plejehjemmets ergoterapeut blev hun sat sammen med Helge.

    Og netop det at have ting i kalenderen at glæde sig til, betyder meget for Helge.

    De seneste måneder har været svære. Gode naboer er gået bort, og en medarbejder, som han holdt meget af, er stoppet.

    “Jeg talte med præsten herude,” siger han. “Hun hjalp mig videre midt i det svære.”

    Præsten foreslog blandt andet, at han begyndte at bruge arrangementerne i Folkehuset mere. Det råd tog han til sig. Nu går han ofte til aktiviteter, senest et foredrag om bier, som han beskriver som “yderst spændende”.

    På bordet ligger aktivitetskalendere både fra folkehuset og plejehjemmet. Datoerne er sirligt streget ud dag for dag, og Helge deltager i det meste. Men onsdagene med Johanne er nu helt særlige.

    Johanne og Helge har været besøgsvenner gennem de sidste otte måneder. Nogle gange foregår besøget i lejligheden blandt bøgerne, andre gange går de en tur sammen i området omkring plejehjemmet, og to gange har Helge haft Johanne med i sin lokale boghandel, hvor han har handlet gennem 50 år.

     

    Et fælles sprog

    De finder hurtigt ind i dagens samtale, som ofte kredser om bøger. Helge har næsten altid læst noget nyt siden sidst, og bøgerne er et naturligt fælles sprog mellem dem.

    Johanne tror, at hun interesserer sig lidt mere for litteratur end mange af hendes jævnaldrende. “Måske er det fordi, min mor er dansklærer,” siger hun.

    Til ét af deres møder havde hun sin Dansk-Historieopgave med til Helge. Opgaven handlede om børn og barndom i 1800-tallet, og Helge læste den med stor interesse.

    “Jeg blev virkelig glad for, at han syntes godt om min opgave,” fortæller hun. “Det gjorde mig næsten endnu mere stolt af den gode karakter.”

    Samtalerne mellem dem handler ofte om netop barndom, opvækst og forskelle mellem generationer. Der er et halvt århundrede mellem deres livserfaringer, men også mange fælles interesser.

    Midt i samtalen om opvækst tager Helge en bog frem fra Karl Ove Knausgårds værk Min kamp. Johanne genkender navnet, og fortæller, at hun har læst uddrag af bøgerne i gymnasiet i forbindelse med et forløb om alkohol i litteraturen.

    ”Jeg er meget begejstret for bøger, og for at have én at dele det med,” siger Helge flere gange.

    Han har handlet bøger i den samme boghandel i Veri Centret i 50 år. To gange har Johanne været med ham.

    “Det er hyggeligt og føles så meningsfuldt, at jeg kan hjælpe på den måde,” siger hun.

     

    Mere end frivillighed

    For Johanne handler det at være besøgsven både om at gøre en forskel, men hun mærker også, at hun lærer meget af det. Hun ved allerede nu, at hun gerne vil arbejde inden for sundhedsområdet - måske læse medicin. Erfaringerne som besøgsven tager hun med sig videre.

    Som barn fulgte hun ofte sin farmor rundt på plejehjem, når hun var frivillig til arrangementer.

    “Måske er det derfor, det føles naturligt for mig at være her,” siger hun. “Det er nok ikke alle unge, der har det sådan.”

    Besøget nærmer sig sin afslutning. Som altid taler de om, hvornår de ses igen.

    Johanne fortæller, at hun kommer igen dagen efter sin eksamen i filosofi. Straks ruller Helge målrettet sin kontorstol mod de fyldte reoler. Imponerende hurtigt finder han en bog frem mellem de mange titler.

    “Den her skal du kigge i,” siger han.

    De bladrer sammen i bogen, mens Johanne genkender flere af navnene fra sit pensum. Samtalen fortsætter et stykke tid endnu mellem bøgerne i den lille lejlighed, inden de siger farvel.

    Og om 14 dage banker Johanne på døren igen.

    Helge finder hurtigt en bog om filosofi frem i reolen, da Johanne fortæller, at hun snart skal til eksamen i faget.

     

    Bliv besøgsven

    Som besøgsven er du med til at skabe nærvær, samtaler og gode stunder i hverdagen for et menneske på plejehjem. Besøgene kan handle om alt fra en kop kaffe og en god snak til fælles interesser som bøger, musik eller en gåtur.

    Som frivillig bestemmer du selv, hvor meget tid du vil bruge, og hvordan jeres besøg skal forme sig.

    Hvis du har lyst til at blive besøgsven eller høre mere, kan du bl.a. kontakte Røde Kors, Ældresagen eller plejehjemmet direkte. Du kan finde alle plejehjem og kontaktoplysninger på forstandere på Aarhus Kommunes hjemmeside: plejehjem.aarhus.dk 

    Sidst opdateret: 6. august 2026