Når generationer mødes

Tekst og foto: Rebekka Didriksen

Der er varm te i kopperne, og en lun æblekage på stuebordet står klar til at blive spist. Bedstemor Ulla Nors har på en solrig søndag budt sin søn Jesper og sit barnebarn Amalie på familiehygge.

Snakken flyder, og som det ofte sker, når de tre generationer mødes, bevæger samtalen sig vidt omkring – fra barndomsminder og hverdagens små glæder til tanker om kærlighed, politiske holdninger, sundhed og alt det midt imellem. Undervejs bliver det tydeligt, hvordan forskellige erfaringer kan åbne for nye måder at se tingene på. 

Familien Nors mærker, hvordan de på tværs af generationer får meget læring forærende af hinanden.

Åbne og ærlige 

28-årige Amalie Nors oplever, at vi ofte placerer generationer i hver deres kasse. Det spænder ben for at lære af hinanden: “Hvis vi skal lykkes med at lære af hinanden, have gode samtaler og oplevelser sammen, så skal vi være åbne for, at vi hver især kommer med noget forskelligt." 

Denne åbenhed prøver 80-årige Ulla at efterleve. Hun ser med beundring på de unges måde at tale sammen på: “Det misundelsesværdige ved de yngre generationer er, at de er mere ærlige over for hinanden.”

Det er en helt anden form for åbenhed, end den hun selv oplevede som ung. Det finder hun både inspirerende og livsbekræftende at se og opleve.

På godt og ondt

Dét at være god til at kunne tale åbent om tingene med hinanden, har Amalie nogle gange savnet hos sin far, 58-årige Jesper Nors. Han har ikke altid været lige så god til at spørge ind til Amalie, som han er i dag.

“Jeg prøver at blive bedre, som tiden går,” siger Jesper. Amalie nikker. Hun ved, at han mener det, og hun mærker hans indsats.

Jesper har selv gjort sig erfaringer gennem livet, som han i dag forsøger at bruge på en god måde over for sine børn. Det gælder særligt de erfaringer, som skilsmissen fra Amalies mor i 2018 gav. Budskabet derfra er klart: “Tal om tingene i tide.”

Alle tre familiemedlemmer er enige om, at det netop er gennem erfaringerne, både de gode og de svære, at man lærer, hvordan man selv ønsker at forme sin familie.

Et åbent hjem

Familien Nors er tæt. Meget tæt. Familien tæller to bedsteforældre, fire børn, 11 børnebørn og en god håndfuld svigerbørn. Alle er bosat i og omkring Aarhus. Familiens base er bedstemor Ulla og bedstefar Peders hus i Beder. Her har de skabt et hjem, som er åbent og inkluderende for alle, og der er altid plads til en ekstra rundt om bordet.

Ulla har gennem årene gjort en stor indsats for at holde familien samlet, til stor beundring for resten af familien. For selvom en stor familie som deres rummer mange forskelligheder, formår Ulla at favne dem alle. “Sådan vil jeg også gerne være,” siger Amalie.

Evnen til at samle kommer ikke fra fremmede. Ulla husker, hvordan hendes egen mor gjorde det samme: “Om søndagen dækkede min mor altid op til 10, selvom vi kun var fem i familien. Så var der altid plads til, at andre kunne komme forbi til aftensmad,” fortæller hun.

Mens vi er her

Familien håber, at tiden vil byde på mange flere spontane middage og hyggelige søndage sammen. For det er netop dér, de mærker, hvor meget de lærer af hinanden på tværs af generationer.

Samtidig deler de et stort ønske: At den ældste generation når at opleve, at Amalie en dag selv bliver mor og bringer en ny generation til verden. Selv tror Amalie på, at både hendes far og bedstemor har meget at lære hende om, hvordan man skaber et trygt hjem og om, hvad det vil sige at være en god forælder.

Snakken går livligt rundt om sofabordet, og midt i al hyggen kommer de i tanke om, at det er længe siden, Ulla og Amalie sidst har været i biografen sammen. “Man lever kun én gang, og man skal huske at være sammen, mens man kan,” siger Jesper.

Han husker, hvordan han engang lovede sin farfar, at de sammen skulle tage på ARoS for at se regnbuen. Men livet kom i vejen, og turen blev aldrig til noget.

Derfor opfordrer han nu Ulla og Amalie til at gøre alvor af biografturen. Mens tiden og lysten stadig er der.