Kurt kommer forbi... Stine og Richard Bjødstrup Kristensen

Af Kurt Leth  

Der hele startede med, at Stine trådte Richard over tæerne.

Sød musik opstod, da den franskfødte forretningsmand Richard Bjødstrup mødte en ung dansk kvinde til salsa i Aarhus.

“Hun trådte mig over tæerne en del gange, men sagde pænt undskyld. At mine sko blev lidt ridset og mine tæer ømme skræmte mig ikke,” siger den 53-årige Richard Bjødstrup.

Og så blev de gift, danske Stine og franske Richard.  

I dag driver de sammen FamilieKiropraktik i hjertet af Aarhus. Klinikken har været i familiens eje i alle de år, den har eksisteret. Og det er 100 år i år, som gør den til Danmarks ældste kiropraktikvirksomhed. Stine er fjerde generation efter sin oldefar, farfar og far. For Richard blev det et spring fra forretningsverdenen til studier i kiropraktik for at lande i den familieejede kiropraktikervirksomhed sammen med sin Stine. 

Foto: Der er fokus på samarbejdet både i det professionelle og privatlivet.

Engelsk kostskole 

Richards historie er spækker med store udfordringer. Han er født i Paris og opvokset de første ni år i Frankrig. Som ni-årig kom han på kostskole i England. Derefter så han kun sjældent sin mor og far. Højst et par gange om året.

“Mine forældre var i en lidt speciel situation. De havde begge travlt. Min mor var ivrig med heste, og min far var salgschef i et stort internationalt oliefirma. Og helt ærlig tror jeg, at de ikke var programmeret til at få børn. Ellers havde de vel ikke sendt mig på kostskole i London allerede som ni-årig.”  

“På kostskolen lærte jeg kæft trit og retning. Men jeg led bestemt ingen overlast. Jeg kendte min rolle. Vidste, hvad jeg skulle. Ret tidligt i livet fandt jeg ud af, at jeg ville ha’ en god uddannelse. Mit mål var intet mindre end at få et topjob i erhvervslivet.”

“Når man som jeg ikke vokser op hos sine forældre, bliver man ikke programmeret af dem. Der er ikke en mor og en far, der sætter mål for dig. Du bliver ikke påduttet noget: At du skal det og det. Jeg var i høj grad overladt til mig selv og jeg måtte selv finde frem til min egen vej og min egen stil.”

“Lad mig sige det på den måde: At gå på kostskole næsten isoleret fra mine forældre, gav mig udfordringer. Sagen var, at enten klarer du det, eller du bukker under. At jeg lykkeligvis kom igennem, har givet mig en robusthed og styrke, som jeg har kunnet bruge senere i livet.” 

Familiepleje 

Da Richard som 15-årig, da Richard var færdig med kostskolen, kom han i pleje hos sin tante og onkel i London.

“De kendte mig og gav mig den kærlighed, som vi alle har behov for. De havde selv to døtre, mine kusiner. Jeg kom ind i familien, som var jeg deres egen søn. Så på den måde har jeg ikke savnet noget. Men det er selvfølgelig ikke hverdagskost, at forældre giver slip på deres barn som mine gjorde.”

Richard tog en uddannelse med fokus på forretning og arbejde hårdt flere år i forretningsverdenen. Det sidste job var som strategi manager hos Vestas. Dér var han i 10 år.

“Det lå slet ikke i kortene, at jeg skulle være kiropraktor,” fortæller Richard.

“I mine tidligere jobs i erhvervslivet handlede det meget om bundlinjer, optimering af processer, arbejdsgange, prissætning og den slags.” 

En ny verden 

Men mødet med danske Stine kom til at handle om langt mere en dans og salsarytmer. Hun åbnede også den Richards øjne for en helt ny verden. 

“Hurtigt kunne jeg mærke på Stine, at hun i den grad brændte for sit job som kiropraktor.  Helt naturligt blev jeg en del af hendes liv og hendes store interesse for sit fag. Og stille og roligt blev jeg nysgerrig på, hvordan jeg kunne gøre det samme som hende: At hjælpe andre mennesker med at få det bedre.”

Så Richard skiftede big business ud med skolebænken for at lære Stines fag helt fra bunden, så han selv kunne praktisere.  

Foto: Hjemme har parret indrettet eget træningslokale i et værelse. De har stort fokus på kost og træning.

Om Richards store karriereskifte siger Stine:

“Jeg synes, at det er knaldgodt præsteret af Richard. At gå i gang med en ny uddannelse som 47-årig kan jeg kun ta’ hatten af for. I forretningsverdenen handler det mest af alt om overskud og bundlinjer. Dér drejer det sig ikke så meget om andre menneskers velbefindende.”

Selv siger Richard:  

“Det kan være både interessant og givende at beskæftige sig med profit og forretning, men jeg fik nok. Stine åbnede en ny verden for mig, og jeg indså hurtigt, at det er langt mere tilfredsstillende at hjælpe mennesker med at få det bedre.” 

Romantikken 

Stine er godt 10 år yngre end sin mand. Richard har fra tidligere forhold tre voksne børn, som alle bor i Danmark.

“Under salsadansen blev jeg blød i knæene. Det må jeg indrømme. Richard var lidt af en spændende fyr. Hans baggrund med opvækst i to storbyer Paris og London var speciel. Han kunne flere sprog både fransk, engelsk og sågar flydende spansk, som han havde lært sig af barnepigen, der passede ham som lille.”

At gå ind i et forhold med Richard, der på det tidspunkt havde tre yngre børn i bagagen, kunne ellers være lidt af en mundfuld. Det er nu 11 år siden.

“Men jeg var heldig,” fortæller Stine. “Børnene har taget virkelig godt imod mig. Vi har ikke fælles børn, men der er masser af børn i mit liv. I klinikken kommer der børn, og i familien er der også børn i pæn målestok. Således har mine bror tre børn.” 

Musik rimer på kiropraktik 

Egentlig kunne hun lige så godt være blevet musiker som kiropraktiker, fortæller Stine: 

“Det lå måske ikke i kortene, at jeg skulle gå i min fars fodspor. For min barndom og ungdom var præget af musiske fag. Jeg gik på Odder Lille Friskole og senere på Mellerup Efterskole. I de år handlede det meget om kreative og musiske fag. Ikke så meget om at blive god til dansk og regning. Således var vi aldrig oppe til eksamen på Friskolen. Undervisningen skulle være en leg og var det. Jeg lærte at spille på alverdens instrumenter. Det var en tid med fest og farver, og jeg var med i forskellige musikalske sammenhænge.”  

Foto: Stine spiller på mange instrumenter, her er det saxofonen.

“Først på efterskolen og i gymnasiet kom der karakterer ind i billedet. Og det var lidt af en hård overgang for mig. Det var jeg jo ikke vant til. Men jeg klarede det, men ikke uden sved og hård anstrengelse.

“Men usikkerheden med at få jobs virkede for voldsom for mig. Og jeg havde jo oplevet min far hver dag komme glad og fra hjem efter at ha’ behandle patienter. Så jeg tænkte: Det må også være en god fremtid for mig. Og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund, at jeg uddannede mig til kiropraktor.” 

Træning og kost 

Stine og Richard bor i en lejelejlighed i Beder:

“Vi er ikke optaget af statussymboler,” fortæller Stine. “Tværtimod. Vi vil gerne bo i eget hus på et tidspunkt. Det har vi ønsket i de sidste otte år, men vi skal først ha’ råd til det.  Så vi venter. Nu er det ikke så længe siden, vi købte mine forældres kiropraktikerklinik for at drive den videre, og det kræver økonomisk fornuft.”  

Endnu er Richard ikke begyndt at behandle klienter på briksen. Efter fem års uddannelse venter han på at få sin autorisation fra Patientsikkerhedsstyrelsen.

“Jeg er lidt utålmodig, men først når den er kommet i hus kan jeg gå i gang med at hjælpe patienterne. Og jeg glæder mig helt vildt til at blive den 7. kiropraktor i familien.”

Det ene af værelserne i lejligheden er omdannet til et kondirum med en masse forskellige redskaber til at styrke kroppen:

“Vi går op i at holde os i form. Så derfor har vi lavet vores eget fitness-center. Som behandler er det vigtigt at være stærk. Det sørger vi for med vægte, TRX-træning og en række andre redskaber. Én ting er, at man holder kroppen trimmet med behandlinger. Noget andet er at man træner fornuftig flere gange om ugen.”

Og ikke langt fra lejligheden ligger en lille koloni af haver, hvor beboere kan dyrke deres egne grøntsager.

“Vi kan godt li’ at bruge vores næver. Det, at se tingene gro, gør os glade. Det er en form for meditation at være i haven og lytte til naturen. Og så er det skønt at følge med i havens udvikling. hvor vi har fokus på, at de frugter og grøntsager, vi avler, er økologiske.” 

 Foto: Haven har en særlig betydning for parret. her dyrker de mange grøntsager og får frisk luft.

Turist i fødeby 

For kort tid siden var Richard og hans yngste søn på tur til Richards fødeby Paris.

“Jeg spurgte mine forældre om, de var interesseret i vores besøg, men fornemmede, at det var de ikke. Forklaringen kan være, at de er ældre mennesker - et godt stykke oppe i firserne. Så vi tog til Paris som almindelige turister - far og søn - for at snuse til atmosfæren og de mange attraktioner.” 

Frivilligt arbejde 

At hjælpe andre mennesker og gøre en forskel ligger Stine og Richard meget på sine- ikke bare i deres professionelle virke. Privat er de involverede i frivilligt arbejde, som at hjælpe fattige børn i udlandet, hvor de bl.a. støtter økonomisk ift. elevers skoleuniformer i Indien. Ligesom de drager til landet for at give behandlinger til både skolebørn og lærere.

De har også været i Thailand for at hjælpe og lukkede i den forbindelse klinikken i Aarhus ned: 

I Thailand donerede vi skoleartikler til børn og behandlede samtidig dem, der har problemer med helbredet. Derudover har vi i flere år samlet dåseringe ind på klinikken og igennem en lokal idrætsforening. Dåseringene smeltes om og bliver til proteser til fattige i Thailand.”

Det er i det hele taget aktive mennesker, vi har med at gøre. Faktisk får man indtrykket af, at Stine og Richard kaster sig over hvad som helst. Således ofrer de også kræfter på som frivillige statister at være med i kæmpeforestillingen Ragnarok på Moesgaard - familieforestillingen om kampen mellem, guder og jætter - sat op af Det Kongelige Teater under åben himmel.

“Det er et sandt eventyr at være med. Min far har deltaget i alle tre tidligere forestillinger. Vi er med, fordi vi gerne vil dele oplevelsen med min far og med de andre skuespillere, statister og artister. Det er skønt at kunne være med til at give publikum en uforglemmelig oplevelse,” siger Stine.

“Her i Danmark har vi det godt. Vi har både menneskeligt og økonomisk overskud. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan træde hjælpende til overfor mennesker, der har det svært - både privat og professionelt,” påpeger ægteparret.