Kurt kommer forbi... Stefan Rasmussen

Tekst: Kurt Leth Foto: Kurt Leth m.fl. og privat.

Den 27. december 1991 blev Stefan Rasmussen fanget i luften med to døde motorer. En sådan hændelse ender oftest tragisk. Men Stefan Rasmussen var dygtig og banede vej for heldet. På mirakuløs vis fik han landet det 55 tons tunge SAS-fly på en sneklædt skoveng 17 km. uden for Stockholm. Og alle 129 ombord kunne stige ud af flyet. Kun få skulle til behandling. På et øjeblik var Stefan zRasmussen verdensberømt og blev udråbt som helt. Han blev hædret med Ridderkorset og den svenske konges guldmedalje. Men nødlandingen kastede ham ud i en ny og til tider svær tilværelse. Hvor han måtte erfare, at en helte-status hurtigt kan blive til det modsatte.

Medaljens bagside

Der gik næsten to år, før Havarikommissionen frikendte Stefan Rasmussen og slog fast, at der trods afisning havde ligget is på vingerne, som røg i motorerne. Det system, der automatisk skulle træde til i en situation med motorproblemer, blev den egentlige synder, hvilket flyindustrien havde meget svært ved at erkende.

“Jeg havde regnet med, at jeg i ventetiden ville få et kontorjob hos SAS på landjorden. Men nej, jeg blev sendt hjem uden at have noget at tage mig til. Så kunne jeg gå dér og vente. Det var frygteligt. Ville jeg blive kendt skyldig eller uskyldig? Et år efter ulykken havde jeg mod til at finde mig et nyt job som buschauffør.”

Foto: Aviserne – både danske og udenlandske – var fyldt med kæmpe overskrifter. BT’s overskrift: “HELTEN”. Politiken: “SAS-pilot redder 128 fra døden”. En avis fra udlandet skrev: “Mirakellanding”.

“Jeg lider fortsat af de psykiske gener, som fulgte efter ulykken. Det var ikke nødlandingen, der gav mig de efterfølgende ubehageligheder. Nej, det var de falske påstande om, at landingen var min skyld. Udtalelser fra mennesker, der plantede usandheder og gik bag min ryg. Jeg blev mødt med dødstrusler i anonyme breve. Det var et rent helvede.”

Stefan Rasmussen mistede sit certifikat som pilot kun 44 år gammel på grund af posttraumatisk stress.

“Angst og PTSD er stadig mine ubehagelige følgesvende. Det kan “Jeg har en indre frygt for, at der pludselig kan opstå noget ubehageligt.” dukke op, når jeg går i Brugsen eller i andre forretninger. Jeg har en indre frygt for, at der pludselig kan opstå noget ubehageligt.”

I Folketinget

I årene efter den dramatiske landing var Stefan Rasmussen et kendt navn i Danmarks befolkning. Redningsmanøvren med flyet gjorde ham både kendt og populær hos danskerne. Han stillede op til Folketinget for de Konservative og blev valgt ind med et stort stemmetal.

Foto: “Jeg betragter mig ikke som nogen helt. Jeg gjorde mit arbejde, så godt jeg kunne og handlede pr. instinkt. Jeg kan takke mine instruktører i de tidlige pilot-år for, hvad de lærte mig.”

“Det var spændende at være landspolitiker, men desværre måtte jeg opgive jobbet efter godt to år på tinge. Tonen og de giftigheder/ bagholdsangreb, som man jo kan udsættes for som politiker, blev en belastning for min psyke. Ingen kunne se eller mærke på mig, at jeg indeni led af PTSD. Men angsten var der. Så desværre måtte jeg kaste håndklædet i ringen og forlade Christiansborg. Det ærgrer mig den dag i dag.” 

“Men jeg skulle jo videre i livet, selv om det unægtelig var svært. Godt nok fik jeg helte-status, men den kunne jeg jo ikke leve af. Så jeg var tvunget til at finde på noget andet i livet.”

Og det blev musikken.

Musikken som redning

I dag kan Stefan Rasmussen langt om længe sige, at han er kommet videre i sit liv. Godt videre. Efter at have boet mange år på Sjælland er han vendt tilbage til Jylland og har bosat sig i Ry med sang og musik som hovedbeskæftigelse. Og han er netop blevet engageret som sanger i det traditionsrige Aarhus Swingband.

“Jeg glæder mig som et lille barn til at optræde med dem. Det er et stort skulderklap for mig, at jeg nu får mulighed for at være sanger i det 22 personers store orkester. Det er et band, der spiller swing fra hjertet. Repertoiret spænder fra lettere jazz til dansemusik, og vi spiller også musik indenfor latin og standarddans.”

Sangen og musikken har givet den tidligere pilot nye vinger. Som musiker kan han lidt af hvert. Han synger, spiller saxofon og mundharpe. Og ikke på amatørplan. Efterhånden har han slået sit musikalske navn så fast, at han drager ud og spiller til koncerter. Alene og med forskellige grupper. Noget af det gode gamle humør, som han havde inden den dramatiske flyvetur i 1991, er så småt vendt tilbage.

“Det er ikke for meget sagt, at sangen og musikken blev min redningsplanke. Jeg havde en mor, der både var musikalsk og kreativ. Hun havde lært mig en masse. Uden musikken ville jeg i dag have været ilde stedt. Den er mit faste holdepunkt – ja min redningsplanke. Når jeg går ind i mit lille musikværksted, eller jeg stiller mig op på en scene et eller andet sted i Danmark, forsvinder mine sorger og bekymringer. Og så pibler livsglæden frem igen.”

Jeg lever

For halvandet års tid siden blev Stefan Rasmussen skilt fra sin hustru igennem 48 år.

“Min kone blev så belastet af de begivenheder, som ramte mig,” fortæller Stefan. “I perioder har jeg haft svært ved at være glad. Mine humørsvingninger og mén efter nødlandingen ramte også min kone. Med det resultat, at hun valgte at gå. Skilsmissen bragte mig i et nyt sort hul rent psykisk, og jeg har haft svært ved at komme videre. Men jeg prøver at hanke op i mig selv, så godt jeg kan. Heldigvis mærker jeg, at det nu går mod lysere tider. Og så har jeg jo musikken. Ingen tvivl om, at det på alle måder havde været bedst for mit liv, hvis SK751 ikke havde fået motorstop og var havareret. For det er den begivenhed, der i sidste ende har været årsag til, at min kone og jeg ikke er sammen i dag.”

“Men jeg må tage tingene, som de kommer og kæmpe derfra. Det kan give nogle elendige dage, som jeg helst ville have været foruden. Men dårlige dage giver mig alligevel glæde og begejstring, når solen atter skinner. Jeg ved godt, at jeg ikke er gladere end før ulykken, men jeg kan trods alt sige: Jeg lever!”