Kurt kommer forbi... Richard Ragnvald

Tekst og foto:  Kurt Leth

I mere end seks årtier har Richard Ragnvald stået på scenen, mødt publikum og bragt glæde med sin musik. Men vejen dertil var både kroget og lang. For der er et stykke fra portørgangene på det gamle Marselisborg Hospital til de festlige scener rundt om i Danmark.  Det sætter dog sine spor at have været i musikkens tjeneste gennem 63 år, men lysten til at synge er intakt.

Richard Ragnvald bor med sin hustru Vibeke i den vestlige del af Aarhus i en tidligere landsbyskole, som også har været købmandsgård.

I dag er huset omdannet til et smukt, hyggeligt bindingsværkshus med god plads omkring. I haven ligger et udendørs svømmebassin klar til opvarmning, når familie og venner, og ikke mindst barnebarnet Jasmin, kigger forbi.

En særlig guitar 

Startskuddet til et liv med musik blev givet, da den 12-årig Richard fik sin første guitar. Han kommer fra en musikglad familie, hvor faderen var med til at lave de dengang populære Sporvejs-revyer på Østergades Hotel i Aarhus.

“Jeg fik en fantastisk guitarlærer i Henry Lind. Jeg må have været en god elev, for allerede efter et par år, tog han mig med ud at spille i Henry Linds Hawaii Orkester. Hver gang fik jeg lov til at spille og synge et par numre. Det var formidabel træning og hårdt arbejde. Klokken kunne nemt blive både et og to om natten. Jeg var så træt, at jeg måtte sove bag scenen, før turen gik hjem til Aarhus.”

Smør på brødet  

I sine unge år arbejdede Richard Ragnvald i flere år som portør på Marselisborg hospital samtidig med, at han spillede musik.

“Det var hårdt, men i den danske popbranche slår man ikke igennem uden et job ved siden af. Musikken var min drøm, men der skulle også smør på brødet. Det kunne være hårdt med to jobs, men kærligheden til musikken bar mig frem.” 

I 1970’erne var Richard Ragnvald den ene halvdel af duoen Solveig og Richard, og selv om han i dag nærmer sig de 79 år, har han ingen planer om at stoppe.

“Engagementerne er færre end før. Der var år, hvor jeg havde et par hundrede jobs. Nu ligger jeg på omkring 80 om året, og det passer mig fint.”

En tilfreds musiker 

Karrieren har budt på mange opture, men også på mørkere perioder. I januar 2025 væltede Richard med en højttaler i forbindelse med et engagement på et plejecenter på Als.

“Jeg beskadigede min venstre hånd så alvorligt, at jeg hverken har kunnet spille guitar eller klaver siden. I et halvt år måtte jeg aflyse engagementer og gå til genoptræning. Jeg har kæmpet for at få hånden i orden, men skaden har desværre betydet, jeg ikke længere kan spille guitar. Så fremover synger jeg til forudindspillet musik. Det fungerer fortrinligt, og folk synger stadig med.”

Den erfarne musiker erkender, at han aldrig blev superstjerne, men han er tilfreds med, det, han har opnået. 

“Jeg har haft et fantastisk liv som popsanger. Det er blevet langt bedre, end jeg nogensinde havde turdet drømme om. Det har været fyldt med oplevelser. F.eks. måtte vi under corona-nedlukningen ikke optræde indendørs, så vi byggede en transportabel udendørs-scene med solceller på taget. Så der var strøm til højtalerne.”

Det viste sig, at blive en stor succes.  Ragnvald besøgte omkring 300 plejecentre over hele landet.

“Fem om dagen. To om formiddagen, tre om eftermiddagen. Frokosten bestod ofte af hotdogs på den lokale tankstation.”

Enestående sang 

Richard Ragnvald eksperimenterer ikke med sit repertoire.

“En stor del af mit publikum er beboere på plejecentre. Mange er demente, men når jeg synger sange fra deres ungdom, kommer minderne frem. De mindes klart numrene fra Morten Korch-filmene, Du er min øjesten, En pige i flade sko, Tak fordi vi er venner – og naturligvis - Kære lille mormor.”

“Pludselig kan de huske. Mange synger med, og følelserne kommer frem og tit triller tårerne.”

”Kære lille mormor” blev hittet, der kom til at definere Richard Ragnvalds karriere. En sang, der stadig vækker minder og fællessang, hvor end han optræder. Sangen er i dag nummer to på listen over de 25 mest ønskede sange i P5’s Giro 413 gennem de seneste 15 år – kun overgået af Trine Dyrholms Avenue.

“Kære lille mormor” blev skrevet af Torben Lendager og John Hatting. Først blev den tilbudt Jodle Birge. Han syntes, den var for sød. Derefter kom den til Dario Campeotto, men han sagde også nej. Så lå den i en skuffe et par år, men en skønne dag blev den præsenteret for mig. Haps, sagde jeg.” 

Og sangen blev Richard Ragnvalds varemærke.

“Sådan et nummer får man kun én gang i livet. Jeg er både ydmyg og taknemmelig. Den gjorde, at jeg for 26–27 år siden kunne betale mit hus kontant. 2,1 mill. Kr."

Postyr og politik 

Et af karrierens mere omtalte øjeblikke kom, da Richard Ragnvald for 28 år siden optrådte ved Dansk Folkepartis landsmøde.

“Pia Kjærsgaard var blevet mormor, og jeg fandt på at synge “Kære lille Pia.” Min kone sagde, det var farligt, men jeg gjorde det alligevel.”

Det førte til voldsom omtale i aviser og på tv.

“Pressen skrev, at det næsten kostede mig karrieren. Så galt gik det nu ikke. Jeg mistede nogle jobs blandt hos Kvindeligt Arbejderforbund, men jeg fik dog min hyre derfra, og pengene brugte jeg på køb af et nyt fjernsyn. Over skærmen skrev jeg sådan for sjov: Sponsoreret af Kvindeligt Arbejderforbund.”

Richard Ragnvald understreger, at han ikke er politisk engageret.

“Jeg optræder for dem, der bestiller mig – uanset politisk farve,” slår han fast.

Aldrig meldt afbud 

Alderen kan dog godt mærkes efterhånden. Kroppen driller indimellem. Ryg og ben kan gøre ondt.

“Jeg er ikke 25 år længere, men jeg har aldrig meldt afbud. Når jeg står foran mit publikum, er det som om, der bliver trykket på en knap. Så er jeg frisk og glad.

Det gode ved det hele er, at jeg aldrig har følt mig tvunget til at melde afbud til et eneste engagement. Uanset hvor forkølet eller influenza-ramt jeg har været.”

“Jeg håber, helbredet holder i mange år endnu. For jeg elsker at komme ud blandt mennesker og gi’ dem en oplevelse.”

Og som Richard Ragnvald selv formulerer det:

“Jeg tror, at den bedste medicin for ældre er en snaps om morgenen, et glas rødvin til maden og sang og musik om eftermiddagen.”