Kurt kommer forbi... Rachid Zaatri  

Tekst Kurt Leth / Foto: Ole Middelhede, Kurt Leth og privat

Livet har sine omveje 

Hans identitet er atletikken. Det er den, han lever og ånder for. 57-årige Rachid Zaatri fra Algeriet er Mr. Aarhus 1900.  

Han er en mand med krudt i. Sjældent står han stille. Altid på vej mod nye opgaver. Først og fremmest som træner, men også som udøver på atletikbanen.  Desuden er han chauffør i et minibus-selskab og servicemedarbejder i Marselisborghallen. Plus at han virker som lærervikar. 

Man kan godt tabe pusten lidt, men det gør Rachid ikke selv. 

“Aarhus 1900 er min klub. Jeg elsker at komme her. Klubben er hovedbasen i min tilværelse. Da jeg kom til Aarhus for 28 år siden, var Aarhus 1900 det første, jeg opsøgte.” 

Eliteløber og økonomistudier 

Rachid er rundet af en tilværelse som eliteløber - først hjemme i Algeriet og senere i Danmark. Da han var yngre, blev han Algerisk mester både på 200 og 400 m løb to gange. Han læste også økonomi på universitet først i Algeriet, og så førte studierne ham til Frankrig, hvor han mødte en dansk kvinde. Romantikken blomstrede og efter endt studie, flyttede de til Danmark. Racids håb var, at han i Aarhus kunne få et job som underviser i økonomi fx på Handelshøjskolen, men skæbnen ville det anderledes. Han søgte også ind på Handelshøjskolen, men fik nej.  

 “I den første tid var mine kundskaber ud i det danske nul og niks. At jeg kunne engelsk og fransk flydende var ikke nok.  Men i stedet for at blive sur og skuffet over ikke at opnå ønskejobbet, gik jeg på dansk sprogskole. Undervisningen strakte sig over to år. Et halvt år inden kurset var færdigt, forlod jeg undervisningen. Jeg følte mig så godt rustet, at jeg kunne klare mig igennem det danske sprog. 

Når man sidder dér i Rachids rækkehus i Højbjerg og snakken går, dribler han sig fint igennem de danske gloser. Man kan høre, at han stammer fra et andet land, men de danske ord kommer velformuleret i en lind strøm. Man får på fornemmelsen, at han også tænker på dansk. 

Blev folkeskolelærer 

Rachid har i den grad været omstillingsparat. Da ønskejobbet som underviser i økonomi ikke kunne lade sig realisere, hvad gjorde han så? 

“Jeg blev optaget på Aarhus Seminarium og uddannede mig til folkeskolelærer. Jeg kom ind på merituddannelsen, fordi jeg havde en uddannelse i forvejen og kunne gå op til afsluttende eksamen efter blot to år.”  

Rachid fik job på en privatskole i Hasselager. Hans favoritfag er matematik og fransk bl.a. har han to diplomuddannelser i fransk. 

“Jeg var virkelig glad for lærerjobbet, men efter 13 år på privatskolen i Hasselager følte jeg, at jeg måtte prøve noget nyt.” 

Han havde i mellemtiden fået tilbud om mere trænerarbejde i Aarhus 1900 og stille og roligt, blev voksede det. 

En tusindkunstner 

I alle de år den algeriske økonomimand har boet i Aarhus, har han haft noget med Aarhus 1900 Atletik at gøre. Først som aktiv og senere som træner. Selv om trænergerningen nu er i højsædet, nøjes Rachid ikke med at stå på sidelinjen og heppe og instruere udøverne.  Tæt på de 60 år gør han stadig selv en dyd ud af at holde sig i form. Først og fremmest som løber, men også i højde- og længdespring og et par kasteøvelser. 

For et par år siden deltog han som aktiv i et DGI stævne i Silkeborg. Han stillede op i otte forskellige discipliner og kom på sejrsskamlen i dem alle. De fleste gange øverst…  

Rachid er en populær mand i Aarhus 1900. Altid smilende og glad. Atletikkammerater betegner ham som et livstykke og en tusindkunstner. Som atletiktræner er han unik. 

Foto privat: Rachid i gult da han var en ung fremad stormende løber i Algeriet

Formanden for Aarhus 1900 Atletik - Lars Bøgh: 

“Rachid Zaatri har siden han meldte sig ind i Aarhus 1900 foldet sig ud i alle dele af klubben. Han er en farverig herre. Et energibundt, som man sjældent ser.  Og han er et levende bevis på, at man som træner i en idrætsforening kan være med til at skabe et værdifællesskab til stor glæde for både klub og frivillige. 

En af hans atletikkammerater Ole Middelhede fortæller:  

“Rachid er en mester i at integrere sin mellemøstlige kultur og sportslige uddannelse, som han har fra hjemlandet og Frankrig. Jeg ved også, at han har en stor gennemslagskraft som lærer i den danske folkeskole.” 

Humørspreder 

I dag træner Rachid tre kategorier af atletikudøvere i sin klub. Masters-afdelingen er en af dem. Det er for udøvere 30+. Her er Rachid på det seneste blevet en af krumtapperne i en revitalisering af Masters-atletikken. Rachid og hans udøvere er et klart udtryk for, at atletikken kan være en livslang fornøjelse. Hos Masters er man velkommen til at træne, også selv om man har passeret de 70 år+. 

“Jeg ser det som min opgave at vise, hvordan man som udøver kan forbedre sig. Det være sig løbestil, styrke, balance, hurtighed og koordination - både for løbere og atleter i de tekniske discipliner. Men først og fremmest skal det være sjovt.” 

Ole Middelhede - selv udøver i Masters-afdelingen: 

“Rachid er dygtig. Både for elite-atleter og for dem, der skal lære atletikken. Kyndig i sin instruktion, hvor han har sans for at korrigere selv små detaljer, der vinder tiendedele eller centimeter. Og så er han selv en multi-atlet, der mestrer disciplinerne inden for både løb, spring og kast. Hans udøvere elsker ham, fordi han er en humørspreder. En stor inspirationskilde.” 

En anden udøver på Masters holdet i Aarhus 1900, Birgitte Holm Thomsen siger: 

“Når man bliver trænet af Rachid, bliver man glad i låget. En ny verden åbnede sig for mig, da jeg for få måneder siden begyndte at dyrke atletik på Masters-holdet. Fra første færd mærkede jeg tydeligt, hvor meget Rachid lægger i at give atletikken videre til andre. Hans humør er smittende.  Han brænder for atletikken. Selv om man, som jeg er helt ny, gør han meget ud af, at man skal lykkes. Han skubber på uden at pace. At jeg skulle stille op til et DM i løb, havde jeg aldrig forestillet mig, men det var ikke mindst på grund af Rachid og løbekammeraterne, at jeg sprang ud i at deltage i noget så grænseoverskridende.” 

Rachid står også i spidsen for en anden gruppe, som går under navnet Atletikness. Der er tale om løbere, der er startet med atletikken lidt sent. De er over 20 år. I atletiksammenhæng en slags ungdommens oldgirls/boys.  

“Nogle af de her løbere vil bare gerne i superform, mens andre i gruppen går med ambitioner om at nå noget større resultatmæssigt,” fortæller Rachid. 

Foto: Rachid i længdespring

Alt imens interviewet foregår med Rachid, står hans kuffert klar til afgang. Snart skal han ud på et lille udenlands eventyr. Han drager nemlig til Portugal. Her skal han i en uge træne et af klubbens og Danmarks store løbetalenter Mathilde Diekema, som ruster sig til en international karriere på 800 m og 1500 m. Hun brugere Rachid som sin personlige træner i forsøget på at opnå endnu større resultater på både den nationale og internationale scene.  

Kærlighedens veje  

Inden Rachid blev forelsket i en dansk kvinde, havde han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han ville komme til at leve sit liv i Danmark.  

“Vi blev skilt for en del år siden, og jeg valgte at blive boende i Danmark. Det er her jeg har mine børn på 22 år og 26 år. Og så er Danmark et dejligt land. Vi lever i mulighedernes land i sammenligning med fx Frankrig. Det franske samfund bygger på et stift og firkantet system. Dér oplever man mistillid hos myndighederne. Man er bare et nummer, hvorimod man i Danmark betragtes som et menneske, som bliver lyttet til. Her bygger hele livsfilosofien på tillid. Så jeg mener det virkelig, når jeg siger, at Danmark er mulighedernes land.” 

Foto privat: Racid i midten som ung løber hjemme i Algeriet.

“Om jeg savner Algeriet?” 

“Det er der ikke rigtig tid til. For jeg har så meget at give mig til her i Aarhus. Og i øvrigt kommer jeg til Algeriet flere gange om året.”  

Efter skilsmissen mødte Rachid sin nuværende hustru i Algeriet. De blev gift og har sammen en søn.” 

“Men hun vil ikke flytte til Danmark. Så vi lever vores ægteskab på langdistance. For andre er det måske en ejendommelig måde at være mand og kone på, men vi har det fint med det.”  

Ind imellem gæstetræner Rachid i sin gamle klub i Algeriets tredje største by Constantine. 

“Jeg elsker at besøge min gamle klub og give dens udøvere råd og dåd. Og kan jeg se, at jeg har lidt penge i overskud, giver jeg gerne klubben en lille økonomisk håndsrækning. For pengene dér er små. Det er en klub, som jeg skylder alt. Menneskene dér har gjort mig til den person, jeg er i dag. Ikke kun på det sportslige plan, men ligeså meget menneskeligt.” 

“Jeg er i høj grad præget af min opvækst hjemmefra. Jeg kommer fra en familie med stort fokus på idræt. Min far og bror dyrkede sport ligesom jeg. Vi voksede op i et muslimsk område. Mange danskere tror, at muslimer er vidt forskellige fra danskere. Men min religion er noget, jeg har inde i mig. Jeg missionerer ikke og spiser som de fleste danskere, og bestræber mig på at spise sundt.”  

“Det var ikke muligt at købe alkohol, hvor jeg voksede op. Det fandtes ganske enkelt ikke i butikkerne. Og det har sparet mine forældre for mange bekymringer. Lavede jeg noget skidt, var det ikke på grund af alkohol. Jeg drikker ikke alkohol, men derfor deltager jeg selvfølgelig alligevel i fester både i Aarhus 1900 og privat. I atletikklubben drikkes der sjældent. Og er der udskænkning af vin og øl, er det ofte mig, der kører vennerne hjem.”  

Fællesskabet 

Ud over alle træneropgaverne i Aarhus 1900 fungerer Rachid også som servicemedarbejder i Marselisborghallen. Her gør han sammen med en kollega rent. Som “frynsegode” er det ham, der tidligt og silde skal afsted, når tyverialarmen aktiveres. 

Ved siden af de forskellige jobs i Aarhus 1900 er Rachid også vikar på sin gamle skole i Hasselager. Plus, at han morgen og formiddag klarer et job som chauffør i et minibusselskab: 

“Det er skønt at stå tidligt op og komme i sving. At køre børn til og fra skole og transportere ældre mennesker til lægen eller sygehus er hyggeligt. Her møder jeg søde og rare mennesker. Det er ikke noget så livsbekræftende som at transportere ældre damer. De giver mig tit og ofte et kys på kinden som tak for turen.” 

Som indehaver af stort køretøj er det også ofte Rachid selv, der tilbyder sig som buschauffør for udøverne i Aarhus 1900. Dermed får klubbens aktive unge mulighed for socialt samvær med fælleskørsel til de større stævner. Samtidig er han med til at holde klubbens udgifter nede.” 

På et tidspunkt stod Rachid også for import af nødder, mandler og tørret frugt. Han forsynede i flere år det halve Aarhus og i særdeleshed Aarhus 1900’s medlemmer med varerne. Han transporterede dem selv hjem og solgte dem så fra sin salgsvogn.  

“Den aktivitet har jeg netop lige droppet. Der er trods alt grænser for, hvor mange bolde, jeg kan have i luften,” fortæller Rachid. 

Jo, Rachid er en alsidig og flittig herre. Han bruger alle døgnets 24 timer intenst. Som indvandrer lægger han vægt på, at han ikke vil være til økonomisk besvær for det danske samfund: 

“Aarhus 1900 har vist mig en enorm stor tillid. Det er fantastisk at være en del af et stort klubfællesskab. Her er så mange skønne mennesker - både blandt elite og breddeudøverne og i ledelsen. Jeg bliver så glad over, hvor godt jeg har det i Danmark.”