Kurt kommer forbi... Børge Nielsen
Børge Nielsen er historien om et energisk og engageret menneske, der livet igennem har involveret sig i alt, hvad der er foregået i hans hjemby, Brabrand og stadig gør det. Fra fodboldklubben til Folkehuset, lokalarkivet og avisen. Den tilgang har hjulpet ham, når livet også viser sig fra sin svære side. Han går - ganske berettiget – under navnet: Mr. Brabrand.
Tekst og foto: Kurt Leth
Folk i den modne alder i Brabrand og omegn er helt klar over, hvem Børge Nielsen er. Det er ham, der ved alt - næsten alt - om deres by. Et livsstykke på 97 år. Han følger med i alverdens ting. På trods af hans høje alder, husker han som en elefant (og den glemmer som bekendt aldrig).
Børges Brabrand
Det er ikke for ingenting, at Børge Nielsen bliver kaldt for Mr. Brabrand. Kun få - om nogen - ved mere end Børge, om hvad der er sket i Brabrand de sidste mange år. Han er en mand, der har fingeren på pulsen. Hemmeligheden er, at han har blandet sig i alt muligt i sit lange liv. Og han er stadig oppe på beatet.
Børge startede sit arbejdsliv som kontormand indenfor jern og stål. Først på Jernkontoret siden hos C. Hofman og Co i Brabrand. 49 år inden for den branche blev det til. Men det er nok mest fritidslivet, der har gjort, at den sprællevende 97-årige har været så langt fremme i skoene i sin hjemby.
For Børge Nielsen elsker sit Brabrand. På godt og ondt. Selv bor han omkranset af den smukkeste natur. Med søen som forgrund og Hans Broges Bakkerne i baghaven. Han holder til i et af kædehusene i Udsigten. Og som han siger:
“Hvis jeg stiller mig op på havebordet ude på terrassen, har jeg sø-udsigt. Jeg har boet på Udsigten de sidste 50 år. Tidligere gik jeg meget rundt i de to nærliggende parker og skoven. Nu bliver det til for lidt motion. Min datter og svigerdatter siger ofte, at jeg skal huske at gøre mine spadsereture længere. Men jeg er nok blevet lidt for doven på mine ældre dage. Så ringer familien og siger, at jeg skal ud at gå. Og så er det ellers bare med at komme afsted.”
Og Børges datter Anne Birte Jensen på 68 år er imponeret af sin far.
"Det er skønt at opleve, at vores far trods den høje alder holder sig frisk i pæren. Det gør han, fordi han altid er aktiv. Det kan godt være, at han på gå-ben ikke bevæger sig rundt helt så hurtigt og langt længere. Men så er han i gang på en anden måde. Ustandselig udfordrer han sin hjerne.”
Hjernegymnastik
Børge har sin egen forklaring på, hvad der gør, at han stadig er frisk i hovedet i stand til at følge med i, hvad der rører sig - ikke alene i Brabrand, men i hele verden.
Han følger ivrigt med i både radio og på tv og holder to aviser på print: Stiften hver dag og Jyllands Posten ugens tre sidste dage. Og så har han i ikke mindre end 43 år deltaget i den lokalhistoriske forening i Brabrand-Aarslev. Den interesse har givet ham en kæmpe indsigt i, hvad der rører sig i hele sognet.
“Når folk fx har et gammelt billede af en eller anden bygning, en person eller et konfirmand-billede, som skal identificeres, så kontakter de mig. Så hjælper jeg med opsporing og genkendelse, så godt jeg kan.”
Det sker også ofte, at Børger giver sig i kast med tykke bøger. Fornyelig blev han færdig med at læse tre bind om verdenshistorien.
“Jeg har ingen problemer med tykke bøger. Selv om jeg tit drager ud for at se fodboldkampe, til Folkehuset eller byhistorisk arkiv, så kan jeg også godt li’ alenetiden herhjemme. Jeg ser ikke fjernsyn hele tiden. Bøger er en af mine store interesser.”
Og så holder Børge sig skarp ved at skrive. Han har siden ungdommens vår elsket at sætte ord og sætninger sammen. Her i senior-årene er han skribent for Centerbladet - et organ, som Folkehuset Brabrand udgiver en gang om måneden.
“Jeg kan li’ at skrive og sætte mig ind i emner og problemstillinger. Det kan godt være, at jeg ikke er så ivrig med at gå lange ture, men gode interesser, hvor der er fart over feltet, hvor jeg skal involvere mig og finde ud af noget, holder mig til ilden.”
Bolden ruller
Det var fodbolden, som satte Børge i gang med at være opdateret på, hvad der sker omkring ham. Som ynglingespiller var han med på et hold med mange talenter. De vandt den ene kamp efter den anden. De gode resultater ville han og kammeraterne gerne ha’ ud til omverdenen fx som omtale i den lokale ugeavis.
Den unge Børge lovede sine fodboldkammerater, at han ville lave en artikel om deres succes. Han præsenterede sine skriverier for sin gamle historielærer på Brabrand Skole, Bernhard Sørensen, der i øvrigt var redaktør af bladet. Han syntes, så godt om, hvad han så, at det uden videre gik i trykken. Det blev startskuddet til et mangeårigt liv som referent for det lokale Brabrand-blad. Et fritidsjob Børge gik meget op i.
Foto: Kimen til Brabrand IFs succes blev lagt da de tidligere storspillere i AGF Lars Lundkvist og John Stampe kom til som trænere. Siden meldte landsholds-legenden Flemming Povlsen sig til som spiller efter sit professionelle eventyr i Tyskland.
Senere blev han hyret til også at være meddeler for først for Demokraten og senere, da den lukkede i halvfjerdserne, blev han referent for Århus Stiftstidende. For Børge handlede det om at være først med det sidste. Med stort og småt. Alt sammen ved siden af sit almindelige job i jern og stålindustrien.
Igennem årene har Børge haft meget at gøre med Brabrand IF. For mange år siden var han formand og i foreningens tidlige år var han en af drivkræfterne i klubben.
“Herude i den aarhusianske vest-egn er vi stolte over, hvad fodbolden præsterer i disse år,” siger Børge.
“For mange år siden havde spillerne elendige forhold. Et primitivt skur af et omklædningsrum tæt på skolen i Brabrand, var hvad der blev budt spillerne. To omklædningsrum - et til hvert hold og kun med kold vand i den ene bruser, der var.”
Men som tiden er gået, kom der mere fut i Brabrand IF Fodbold og i dag, er klubben avanceret fra serie tre til divisionerne.
Forandret landsbyliv
Selv om Børge aldrig har været nogen vandhund, elsker han naturen omkring søen og Brabrandstien. For ikke at tale om de smukke Hans Broges Bakker. Men det er ikke alt ved Brabrands udvikling, han er vild med.
“Da hovedvejen skulle ledes udenom Brabrand, skete der noget grimt. For år tilbage var det gamle Brabrand omkring hovedgaden præget af et spændende og rigt forretningsliv. Der var tre bagere, fire-fem købmænd, to slagtere en manufakturforretning og en skotøjshandler. Men det blomstrende butiksliv er visnet, så der i dag kun er nogle få butikker tilbage.”
“I gamle dage havde vi også et charmerende kroliv i kraft af Brabrand Kro. Her var et fantastisk leben. Der foregik altid noget. To danseskoler, ofte gåse- og andespil og en masse danse-arrangementer om lørdagen. Sådan er det desværre ikke længere.”
Den store kærlighed
Det var i øvrigt til et bal på kroen, Børge mødte sin kone Gerda. Hun kom fra Hørslev ved Harlev. Der var kærlighed i luften, og de to unge blev gift og bryllupsrejsen gik til så eksotisk et sted som til Himmelbjerget og Hvidsten Kroen.
Desværre mistede Børge sin Gerda for otte år siden.
“Hun blev dement og kom Plejehjemmet Engsøgaard. Jeg besøgte hende tre gange om ugen, og vi havde en god kontakt til hinanden. Selv om hun fik det sværere og sværere, kunne hun nogle gange hjælpe mig med opskrifter på forskellige retter. Og jeg kunne støtte hende.”
“Da hun døde blev der tomt, og min tilværelse blev svær. En overgang var jeg temmelig modløs, men efterhånden som tiden er gået, har jeg fået livskraften tilbage. Lykkeligvis har jeg været i stand til at omstille mig til at være ene, så mit liv igen er blevet godt.”
Børge erkender dog, at han ikke er verdensmester i at lave mad.
“Men jeg klarer mig på min egen måde. Jeg kommer hver torsdag i Folkehuset Brabrand på Voldbækvej. Her køber jeg nogle gange færdigretter til ugens løb. Ellers er der ikke langt til det lokale Rema, hvor jeg kan blive fristet af frikadeller, boller i karry eller pølser - altid udelukkende retter, som er nemme at tilberede. At koge nogle kartofler selv dertil, kan jeg trods alt finde ud af.”
En heldig mand
Indtil for et par måneder siden har Børge følt sig i god form. Men på det sidste er han blevet ramt af træthed i kroppen.
“Det kan være, jeg får for lidt motion. Og nogle gange drikker jeg også for lidt. Og så er det, at min datter og svigerdatter kommer efter mig. På det sidste har jeg tabt mig 15 kilo. Det, siger lægen, er godt, og at jeg i øvrigt skal se på min dåbsattest, inden jeg beklager mig for meget.”
I det store og hele føler Børge, at han er en heldig mand.
"Tænk sig, at jeg har hele min familie tæt på mig. Min datter og søn og deres familier. Det ene hold bor i Harlev. Det andet i Tilst. Med ægtefælle, fire børnebørn og to oldebørn. Vi besøger hinanden flittigt. Så hvad kan jeg forlange mere?”
Hvad synes du om den tid, du lever i?
“Der er meget, der er forfærdeligt, men man skal også huske at leve livet. De mange grimme ting, der sker ude i verden, er ikke just opløftende for sindet, men jeg bliver ikke decideret deprimeret. Lige når uhyrlighederne vælter ned, kan ens humør godt blive ramt. Så er det, at en god nats søvn hjælper mig til at komme videre.”
“Og jeg er heller ikke begyndt at preppe. Jeg har altid en hel del vand stående. Men det kan da godt være, at jeg snart skal anskaffe mig en ekstra radio, så jeg ville kunne følge med, hvis vi bliver ramt af krise."
“Jeg er ikke nervøs for at dø. Jeg ser lyst på fremtiden. Jeg ved godt, at jeg skal dø og min alder tilsiger, at det kan blive snart, men sådan tænker jeg ikke. Blot ønsker jeg, at jeg kommer herfra på en nænsom måde. Jeg har besluttet mig for, at læger og andet godtfolk ikke skal gøre bestræbelser på at genoplive mig, hvis jeg pludselig falder om på grund af noget alvorligt. Men indtil videre satser jeg da på at holde nogle sæsoner endnu.”
