Kurt kommer forbi... Michael Dvinge
Fremtiden var fyldt med cykling, barista kaffe og udlandsplaner. De drømme satte en invaliderende ulykke en brat stopper for. Men sammen har ægteparret Michael Dvinge og Sonja Zwieck skabt nye drømme, for som de siger: “Vi har lovet hinanden, at vi står sammen i med- og modgang. Selvom det er svært.”
Af Kurt Leth / Foto af Claus Hilmar og Kurt Leth
Michaels Dvinges liv blev ændret fra det ene sekund til det andet. Under en cykeltur med fem kammerater blev den dengang 40-årige Michael påkørt af en bil omkring Harlev. Michaels liv blev ændret totalt. Han blev hjerneskadet og kørestolsbruger på fuld tid.
Det er en barsk og dyster historie om Michael og hans hustru Sonja Zwieck, hvis liv pludselig tog en uventet drejning. Men det er samtidig også historien om kærligheden mellem to mennesker. En kærlighed, der blomstrer og holder ud på trods af meget svære betingelser.
”Jeg kan erindre, at jeg nåede at kysse Sonja farvel på vej ud til mine fem cykelvenner. Men jeg begynder først at huske noget godt et år efter ulykken, da jeg er til rehabilitering på Vejle Fjord.”
Hjælp til alt
Michael, der i dag er 47 år, skal have hjælp til næsten alt. Hans kone Sonja kan ikke forlade ham - kun ganske få timer ad gangen. Når hun er ude at handle, må det foregå hurtigt, for Michael skal have hjælp og støtte til selv den mindste ting - hjælp til at tisse, hjælp til at blive vendt i sengen, hjælp til at komme fra sengen over i en stol. Sådan kunne man blive ved.
Siden ulykken for seks et halvt år siden er der sket små fremskridt i Michaels liv. Hans bevægelse i den ene arm og hånd er blevet lidt bedre. Der er kommet få forståelige ord frem, og han er blevet bedre til at bruge det ene ben.
Alt sammen fremskridt, som de kæmper hårdt for at gøre bare lidt større.
Begge har i den grad fået sat en anden og mere barsk kurs for deres tilværelse. Så godt som alle deres planer og drømme blev taget fra dem.
”Lige nu lever vi én dag ad gangen,” fortæller Sonja. ”Det er en verden, som er svær at navigere i, og vi kan føle os enormt ensomme.”
”Det er blevet til et farvel til en masse ting, som vi havde sat os for. Drømme som at rejse ud i den store verden er blevet knust. Før rejste vi meget. Det kan vi ikke mere. For en person med et så stort handicap som Michaels, kan ikke få den bevilgede handicaphjælp med uden for landets grænser.”
Foto: Michael på tur i bjergene før ulykken
Knuste drømme
Michael er uddannet bygningskonstruktør, men på et tidligt tidspunkt viede han sit liv til cyklerne. Både i arbejdstiden og efter fyraften. I det daglige solgte han cykler med stor succes til cykelhandlere overalt i Danmark. I fritiden dyrkede han al mulig sport. Både surfing, mountainbike, landevejscykling, skisport mm.
Men den 2. juni 2017 var det slut. Med ét måtte hustruen Sonja også sige farvel til sin store passion som barista.
Sammen havde de opdyrket en fælles interesse for kaffe. Mens Michael passede sit job med cyklerne og sine mange fritidsinteresser, arbejdede Sonja som barista. Hun deltog i konkurrencer og nåede at blive Danmarksmester en enkelt gang, og titlen som østrigsk mester vandt hun flere gange.
”Vi havde netop planlagt at tage på et længere ophold i London for at udforske kaffeverdenen, knytte netværk og blive nysgerrige på kaffeuniverset, som er meget større i England end i Danmark. Planen var, at vi ville opholde os i England i et års tid,” fortæller Sonja.
"Jeg tror, at kunsten er at lære at leve med smerten og finde en måde at leve trods ærgrelse og bitterhed over ulykken og den situation, vi står i. Men det er lettere sagt end gjort."
Stærk kærlighed
Nu er deres liv i stedet fyldt op med helt andre opgaver. Nemlig at få dagene til at fungere.
”Jeg må stort set ordne alt det praktiske i hverdagen, finde rundt i systemet, træffe aftaler og have kontakt med fysioterapeuter, forsikringer, advokat osv.,” fortsætter Sonja, der har valgt at være ansat som Michaels hjælper.
Strejfer tanken dig aldrig om at droppe ud af ægteskabet?
”At efterlade Michael på et plejecenter - aldrig i livet. Det kunne jeg ikke finde på. Intet var lettere end at løbe min vej, men det hverken kan eller vil jeg. Vi har giftet os, og vi har lovet hinanden, at vi står sammen i med- og modgang. Vi har mistet meget, men vores forhold handler om kærlighed. Så at droppe Michael er slet ikke et tema.”
Henvendt til Michael siger Sonja med et ømt og kærligt blik:
”At smutte fra dig, Michael. Nej, det kunne jeg ikke finde på. Jeg vil ikke gi’ slip på dig - min guldklump.”
Og Michael erkender, at han har fundet den helt rette ægtefælle.
Foto: "Det er svært at holde hovedet oppe, når man som hustru ser det menneske, man elsker allermest, bliver ramt på den værst tænkelige måde," fortæller Sonja.
Lyset i mørket
Inden ulykken var Michael også en mand med mange bolde i luften. Han havde mange ideer.
”Jeg holdt mig altid i gang med et eller andet projekt. Jeg så mig selv som et sportsmenneske. Mit konkurrencegen har jeg heldigvis taget med i den situation, jeg er i nu.”
Psyken har alligevel været hårdt ramt, og Michael har været nødt til at få hjælp udefra af en psykolog, som hjælper med at fokusere på det positive.
Igennem konstruktive snakke med psykologen fik Michael ideen til at arrangere Tour de Jylland, hvor han cyklede fra Flensborg til Skagen.
”Det var en tur fra Grænsen til Skagen på 500 km over otte dage - ca. 65 km om dagen. Med omkring mig var der to følgebiler, et team af hjælpere og andre, der ville cykle med. Og vi cyklede i al slags vejr,” fortæller Michael begejstret. ”Og så var det rigtig skønt at gense den smukke danske natur fra cykelstien.”
”Med Tour de Jylland følte vi os i live igen. Det var en succes, hvor alt flaskede sig, og vi kom rent faktisk i mål med noget, vi selv havde sat i søen,” fortæller Sonja.
Foto: Pause på Tour de Jylland
Sammen 24/7
Om et par år kan Sonja og Michael fejre sølvbryllup.
”Vi elsker hinanden. Og kærligheden mellem os er stadig den samme. På trods af, hvad der er sket.”
”En stor forskel fra før til nu, er at vi tidligere havde hver vores ting, vi lavede. Nu er vi sammen 24/7. At lave noget hver for sig kan ikke lade sig gøre. Ingen af os kan bare trække os eller gå, hvis vi har brug for en pause.”
De fælles drømme lever dog stadig. Drømme om et nyt cykelløb, en organisation for handicappede, som savner foreningslivet, og en cykeltur tværs gennem USA.
Foto: Tidligere var Michael også ivrig surfer ved siden af cykling og skisport