Kurt kommer forbi... Lene James Mikkelsen
Lene James Mikkelsen er historien om latindanseren, for hvem dansen har fyldt (næsten) alt i over seks årtier, men ikke uden omkostninger for familielivet. Men som man siger: Det går op og ned i showbizz.
Du kan opleve hende som dommer i "Vild med dans" dette efterår, 2024.
Lene James Mikkelsen - tidligere Europa- og Verdensmester i latin-danse - har (stadig) hele verden som sin arbejdsplads. For år tilbage var det som succesfuld danser, fejende over dansegulvet i glitrende kjoler, i dag som efterspurgt underviser og coach, hvor det er andre, der bærer de glitrende looks.
Som 64-årig har Lene James Mikkelsen stadig dansen tæt inde på livet. For hun er en af verdens dygtigste danse-instruktører, efterspurgt af topdansere fra hele den store verden.
Der var engang...
Det hele startede med en lille dansepige fra Skovgårdsparken i Brabrand. Allerede som to-årig begyndte hun at træde sine første dansesko inde hos farens fætter, der drev Ringgaards Danseskole i Aabyhøj.
Det blev begyndelsen på en glorværdig karriere. Lene var flittig. Hun ville dansen, og hun blev dygtigere og dygtigere som årene gik.
Godt nok havde Lene danset siden hun var to år, men efter sin studentereksamen havde hun forberedt sig på en lidt anden levevej. Hun blev optaget på Aarhus Universitet for at læse dansk og engelsk.
“Men det blev dansen, der trak,” fortæller Lene James Mikkelsen. “Jeg var tilmeldt studierne i dansk og engelsk på universitetet, men jeg havde kun dansen i hovedet.”
Så allerede som 18-årig drog Lene til London.
Forinden havde Lene kæmpet hårdt for at få råd til at komme afsted med det enkle mål: at blive en bedre danser. Og det var ikke helt billigt. For der skulle skaffes penge til både bolig og træning. Så hun vaskede trapper i den opgang, familien boede i, var ekspedient i Bilkas Havecenter, vikar på Gjellerupskolen, som hun selv næsten lige havde forladt. Og om lørdagen var hun ekspedient hos Radio Thygesen.
“Hvis jeg skulle gøre min drøm om at komme over til dansens mekka - London - til virkelighed havde jeg kun én mulighed: At knokle så jeg kunne få råd til det.”
Bed sig fast
At bide sig fast i danseverdenen er ikke noget, man sådan lige gør. Der skal både talent og vilje til. Begge dele var Lene i besiddelse af.
Det første år i London blev tilbragt med dansepartneren hjemmefra, Claus Larsen.
“Det gik fint med Claus. Men så skete der det, at han fik hjemvé. Efter et år ville han hjem, og så stod jer dér uden partner. Men lidt ud af det blå mødte jeg en ung fyr ved navn Colin James.”
“Han var med sine 1,82 m langt højere end mig. Jeg målte kun 1,58 m. Så ingen levnede os nogen jordisk chance. Alle sagde, at vi ikke passede sammen. Men vi sagde til hinanden: Lad os prøve at danse sammen et par år. Så kunne vi altid se.”
Romantiske dansetrin
Det viste sig hurtigt, at Lene og Colin blev et super par. Ikke kun på dansegulvet. Også privat. De blev kærester og senere gift i Brabrand Kirke.
Og på dansegulvet fik de også stor succes. I løbet af et par år havde de vundet alle fem store danseturneringer for amatører i verden. Ret hurtigt derefter overgik parret til de professionelles rækker. Også her fik de succes. De deltog i det ene store danseshow efter det andet rundt om i hele verden og vandt både EM i 1983 og VM i 1984.
Beslutningen om at forfølge dansen blev altså den helt rigtige for Lene.
“Jeg har aldeles ikke fortrudt, at jeg ikke læste videre på Aarhus Universitet. Dansen har alle dage været min hobby. Så er det både heldigt og lykkeligt, når man kan gøre ens hobby til sin levevej.”
Da dansekarrieren sluttede begyndte Lene og Colin at træne dansepar rundt om i verden.
Noget som parret havde stor succes med. Det gik derudaf. Parret fik børn - tvillingerne Tara og Zia, der i dag er 31 år. Familien flyttede til Danmark og bosatte sig i Skåde.
En hård tid
Efter nogle år i Danmark blev Colin og Lene skilt, og Lene stod nu alene med to små piger.
“Det var en hård tid for børnene og mig. Jeg måtte indstille mine engagementer rundt om i verden for at kunne koncentrere mig om tvillingernes opvækst.”
Men Lene skulle jo ha’ noget at leve af. Så hun blev partner i familiedanseskolen VM Dans i Aarhus med Mads Vad som makker.
“Mads og jeg havde otte gode år sammen med VM Dans. Og det var godt, at jeg kunne være tæt på mine to døtre, mens de var små. Samtidig kunne jeg undervise dem ud i dansen. Jeg har altid haft en drøm om at kunne følge dansere lige fra de begyndte at træde deres første trin og i mange år frem. Det har været en berigelse at kunne oplære mine børn i egen danseskole.”
Familielivet
Det var en skidt oplevelse at blive skilt med to små børn, fortæller Lene.
“Det var faktisk lidt af en katastrofe. Colin rejste til Polen med en anden kvinde. I dag befinder han sig i Texas, hvor han beskæftiger sig med det samme, som jeg gør. Underviser og er coach for latin-dansere med hele verden som arbejdsplads. Heldigvis har vi i dag et fint forhold. Til tider arbejder vi også sammen, når vi arrangerer danselejre for unge lovende par. Og han holder jul med os her i Aarhus.”
Tvillingepigerne Tara og Zia er i dag blevet 31 år. Tara er blevet hjemme i Danmark. Hun er uddannet pædagog og bor i Sejs ved Silkeborg og fødte i foråret en lille søn, Theo.
Zia bor i London. Hun er gået i moderens fodspor. Tre gange er hun blevet verdensmester med sin bulgarske partner og nu ægtemand Peter Daskalov. I dag lever de af dansen med shows og instruktion.
Foto: Lenes datter Zia, der er gået i moderens fodspor
Barnebarnet trækker
Efterspørgslen efter Lenes kunnen indenfor danseverdenen er så stor, at hun drager afsted flere uger ad gangen.
“Jeg kan kun fryde mig over, at nogle af de allerbedste dansepar i verden vil ha’ mig som deres coach. Mit arbejde består i at inspirere dem. Det handler meget om deres kunstneriske udtryksform. Deres musikalske indlevelse og forståelse. Deres indlevelse i hinanden og hvordan de udtrykker dansen sammen. Når latin-dans er bedst, er det kunst.”
Efter en længere tur til Bejing og Hong Kong skal Lene snart igen ud på en endnu større turné. Denne gang til Malaysia, Taiwan, Japan og Kina og så retur til Hong Kong. Men hun er begyndt at indlægge et ekstra stop på de større rejser.
“Det er en af de helt store rejser, som kommer til at vare omkring seks uger. Ofte deler jeg rejsen op i to dele og vender snuden hjem efter den tredje uge. For jeg skal jo huske på, at jeg er blevet mormor til et vidunderligt barnebarn.”
Singlelivet
Det ensomme i at drage fra land til land flere uger ad gangen bliver nogle gange blødt op, når Lene møder kolleger, som hun instruerede, da de var aktive dansere.
Men alt i alt er Lene godt tilfreds.
“Det hele er blevet nogenlunde som jeg drømte om, da jeg var ung. Lige bortset fra skilsmissen kunne tilværelsen ikke have formet sig meget bedre.”
Og kærligheden? Den kommer, hvis den gør.
“Det med at blive gift igen, er ikke noget, jeg tænker på. Jeg har det godt, som jeg har det. Men man skal aldrig sige aldrig. Skal jeg finde sammen med en mand, skal han på det nærmeste falde ned fra himlen.”