Kurt kommer forbi... Lars Fournais

Tekst: Kurt Leth / Foto: Kurt Leth og Henning Sandager 

Lars Fournais har været formand for den professionelle fodboldklub AGF i 11 år. Selv var han en dygtig fodboldspiller i Brabrand IF med masser af mål i støvlerne. I dag er hans største fritidsinteresse laksefluefiskeri. Men fodbolden vil altid være en del af ham. 

Født i halvleg 

Siden Lars Fournais var en lille dreng, har hans hjerte banket for AGF. Han er vokset op med en far, der tog sønnike med på stadion til stort set alle AGF’s hjemmekampe. 

“Min far sad på stadion, da min mor fødte mig. Jeg blev født på Stiftelsen i Aarhus i pausen til en AGF-kamp.”  

Faren Niels Jørgen tog på stadion vel vidende, at hans kone stod lige overfor at skulle føde. Faren tænkte, at han nok lige kunne nå AGF’s kamp inden konens fødsel. Men alt imens han sad dér på tilskuerpladserne og ventede på, at hjemmeholdet skulle rykke ud til anden halvleg, lød det pludselig ud over højtalerne: Tillykke Niels Jørgen - du bedes møde op på Fødselsstiftelsen. Din kone har født en søn. 

“Det kan nok være, at min far satte gang i cyklen og fik trampet sig op ad bakkerne til Fødselsstiftelsen. Men det var lidt en bet for ham, at min morfar kom først. Han tog en taxa fra Væddeløbsbanen, hvor han opholdt sig.” 

“Min far tilgav aldrig morfar, at han kom først til min fødsel.” 

Barndommens bakker 

Lars Fournais kommer fra et ganske almindeligt hjem oppe i Hans Broges Bakkerne i Brabrand. Både faren Niels Jørgen og moren Birgit arbejdede på kontor. Og de fortsatte til pensionsalderen. 

“Jeg er opdraget med, at man skal være både flittig og pligtopfyldende. Og det har i høj grad præget mit arbejdsliv. I de første 13 år af min tilværelse boede vi i en 2 1/2 værelses lejlighed i blokkene tæt på skoven i Hans Broges Bakkerne. Min lillesøster Bente og jeg delte værelse. Når aftensmaden skulle indtages, blev vores værelse omdannet til spisestue. Sådan var det dengang. Men det var hyggeligt, og vi kendte ikke til andet. Barndommen var sorgløs og fyldt med leg i bakkerne og i den nærliggende skov. Samværet med min familie og de andre børn i området gjorde min tilværelse både tryg og spændende.” 

Og så havde Lars en morfar, der gjorde ham interesseret i fiskeri.  

“Jeg var meget knyttet til min morfar. Han boede lidt udenfor Brabrand i Voldbæk tæt på, hvor Aarhus Å løber ind i Brabrand Søen. Vores fisketure sammen blev spiren til min store interesse for laksefluefiskeri.” 

“At fange laks med flue er min helt store passion. Men at få fat i disse viljestærke vandrefisk er slet ikke så nemt, som mange tror. Det er en teknisk udfordrende disciplin. Og det går ikke lige godt hver gang. Det er lidt ligesom med tennis. Nogle dage spiller du fantastisk for så et par dage senere ikke at kunne ramme bolden. Sådan er det også med laksefluefiskeri.” 

Fiskeri som frirum 

Og Lars Fournais er kommet verden rundt med fiskestangen. Hvad han har besøgt af lande på sine fisketure, er ikke småting: Argentina, Rusland, Norge, Sverige, Alaska, Island og Skotland er blot nogle af de steder, han har kastet snøren i vandet. 

“Jeg elsker at komme ud i naturen. Derude finder jeg roen. Fiskeriet er mit frirum. Jeg fisker tit og ofte med et par kammerater, men kan de af en eller anden grund ikke, fisker jeg lige så gerne alene. Jeg forsøger at komme afsted en gang om ugen i sæsonen til f.eks. Skjern å, Varde å eller Karup og én gang om året tager jeg ud på en større tur til udlandet. Når vi tager på sådan nogle ture, fisker vi ikke for at spise fisken. Får vi noget på krogen, tager vi en enkelt fisk med hjem - resten sætter vi pænt ud i vandet igen. Det er sporten, ikke om vi fanger noget eller ej, der er min fascination ved at fiske.”  

“Jeg kan også godt lide at cykle på min racercykel. Engang løb jeg også en del, men for tre år siden fik jeg en ny hofte, så det er jeg holdt op med. Til gengæld bliver det i stedet til gåture langs stranden. Og så er jeg vinterbader. Jeg er medlem af vinterbaderklubben Jomsborg, og stranden ligger med en fin bro kun et par stenkast fra, hvor vi bor.”  

Klubloyalitet 

Både som dreng, ung og senior spillede Lars Fournais fodbold og håndbold i Brabrand IF.  Han var en angriber i fodbold med mål i støvlerne. I 10 år i træk, fra han var 17 til han blev 27 år, var han topscorer i den århusianske forstadsklub, der dengang fristede en tilværelse i serie 2 og serie 3. 

“Selv om jeg aldrig selv kom til at spille i AGF, har jeg ligesom min far været glødende AGF-fan både som barn og som ung.” 

Hvorfor tog du ikke chancen og forsøgte dig som spiller i AGF? 

“Jeg befandt mig jo godt i Brabrand IF. Dengang, var der ingen penge i fodbold, og klubloyaliteten var nok også større, end den er i dag. Men den primære grund var, at jeg nok ikke var dygtig nok til at spille i AGF. Og da jeg begyndte at studere på Handelshøjskolen og blev kærester med Dorthe, som jeg stadig er lykkelig gift med, var der nok at se til.  

Formand med hjertet 

I 2012 blev Lars Fournais formand hos AGF.  

“Når jeg i sin tid indvilgede i at blive formand, var det med hjertet. Selv om jeg ikke selv har spillet i klubben, betragter jeg AGF som min klub. Da jeg blev valgt ind i bestyrelsen i 2008, havde jeg en stærk tro på, at klubben vil kunne komme tilbage til toppen af dansk fodbold. For mig har det handlet om at skabe de bedste rammer. Både for spillere, trænere og ledere.” 

“Jeg var sikker på, da jeg i 2012 sagde ja til at blive formand for AGF, at vi var ovre det værste. Det viste sig desværre, at det var vi ikke. Vi rykkede ned i 1. division i 2013-14. I det hele taget var det en yderst turbulent tid med fyringer af træner og sportschef og en direktør, der selv sagde op.”   

Men Lars Fournais stod imod i blæsten. Han har ikke været sådan at vælte omkuld.   

“Jeg skulle lige vænne mig til at arbejde med en virksomhed, der gav underskud i de første år. Det hele er heldigvis vendt til at blive en sund og god forretning. Takket være de mange gode resultater på banen og dermed flere og flere tilskuere. I sidste sæson havde vi tilskuer-rekord med over 14.000 mennesker på lægterne til vores hjemmekampe.” 

“Den udvikling, vi har været igennem i min formandsperiode, skal ikke tilskrives mig. God virksomhedsledelse er et teamwork. Vi har haft en virkelig god bestyrelse med ganske lidt udskiftning. og en direktion, der også har været med næsten hele vejen. Og så har vi en solid sportslig ledelse.” 

“Men først og fremmest har vi rigtig dygtige og loyale medarbejdere og frivillige, der faktisk ofte bliver glemt, når AGF’s succes italesættes. Vi må heller ikke glemme de større aktionærer, der har bakket AGF op med store investeringer, når vi gennem årene har kaldt på nye penge til klubben.” 

Og erhvervslivet i Aarhus området bakker op om den aarhusianske storklub. Sponsorindtægterne er på ca. 80 mio. kr., og AGF er den klub, der har haft den største fremgang i sponsorindtægter i Skandinavien sidste år. Så AGF er ikke nogen helt lille bolsjebutik. 

Engang blev AGF betegnet som et galehus. Det ord er ligesom sendt ud af byen og bruges ikke længere om klubben, der bl.a. har kronprins Frederik som fan. 

“Gode råd” 

Med den store interesse, der er omkring AGF følger bl.a. også en mængde gode råd fra - overvejende - velmenende mennesker.

“Ofte får jeg i min mailboks og ikke mindst på sociale medier gode råd fra fans og sponsorer. Har vi tabt tre kampe i træk er den helt gal. Og man må heller ikke glemme, at selv om opbakningen til ‘AGF i Aarhus er enestående stor, er der også folk i byen, der glæder sig over, når det ikke går godt i AGF. Og dem hører man så fra i de perioder.” 

“Interessen for AGF er enorm. Da jeg i sin tid var direktør i større virksomheder, fik jeg aldrig den slags tip om at ansætte den ene eller anden salgschef, produktions- eller økonomichef i stedet for den siddende. Som formand i AGF er det helt naturligt at få den slags beskeder..” 

“Men hvorom alting er, skal vi ikke være kede af den glødende interesse, der er for vores fodboldklub. Tværtimod. Det er den, der gør AGF så unik i forhold til så mange andre fodboldklubber i Danmark.” 

Stor interesse 

Fra at det har været en klub i modvind i flere år, mærkes medvinden nu igen. 

“Selvfølgelig vil vi gerne have kontakt til flere virksomheder, der støtter klubben økonomisk. Men som det er i dag er pladsen i vores VIP-lounge trang,” griner Lars Fournais. 

“Så vi ser frem til den dag, vi kan åbne det nye stadion. Det sker efter planen om tre år, i 2026. Det bliver fantastisk for klubben og byen, når det kan indvies.” 

Som klub er AGF inde i en positiv udvikling. De netop indhøstede bronzemedaljer har for alvor sat skub i optimismen. 

“Vi glæder os over det supermoderne klubhus, vi har fået bygget på Fredensvang. Og snart opføres der et akademi, som kommer til at rumme talenter fra hele Danmark.” 

Manddomsprøven 

Det er ikke småting Lars Fournais har prøvet i dansk erhvervsliv. Allerede lige efter afslutningen på økonomistudierne kom han ud for noget af en manddomsprøve.  

Han fik job som produktchef hos Nordisk Fjer efter endt eksamen. Få år senere blev han salgs- og marketingdirektør, og som 32-årig avancerede han til administrerende direktør i Nordisk Fjers danske selskab. 

“Det var i Nordisk Fjer, jeg fik min ilddåb. Formanden Johannes Pedersen kunne godt være en barsk herre.  Men han troede på mig fra starten og gav mig plads til at udvikle mig. Tænk sig at blive udnævnt til administrerende direktør som blot 32-årig.” 

Senere fik Lars Fournais andre topstillinger på direktions niveau i forskellige virksomheder bl.a. hos Grundfos, hvor han lærte, hvad der skal til for begå sig internationalt. Noget, han tog med sig videre til AGF. 

Stabil klub 

Og tilbage til Lars Fournais’ rolle i den århusianske fodboldforretning, der er på sporet af noget større. 

Som dreng husker han tydeligt AGF’s storhedstid i slut halvtredserne og tresserne med mesterskaber og pokaltitler i en lind strøm. Ligesom den flotte periode i 1980´erne med det seneste mesterskab i 1986 og en mængde sølv- og bronzemedaljer i den periode står i skarp erindring. 

“Den tid arbejder vi på at komme tilbage til. Det er min og klubbens store drøm, at vi igen bliver toppen af dansk fodbold. Og vi vil også gerne satse endnu mere: At vi bliver et af de store hold i Skandinavien.” 

Og stabilitet er blevet en del af AGF’s hverdag. Tre ud af de sidste fire år er klubben endt blandt de fire bedste i Superliagen. Senest med bronzemedaljen i den netop afsluttede sæson. 

“Det har været et langt sejt træk. En opgave, der var svær i starten, men som vi er lykkedes med. Men vi er langt fra tilfredse. For vi er ikke i mål endnu. Men det er en kæmpeudfordring, fordi virkeligheden er en helt anden i dag ikke mindst fordi penge betyder så utroligt meget i international fodbold i dag i forhold til dengang.” 

Karrieren 

Hvad lægger du vægt på som leder? 

“At jeg er en troværdig og respekteret leder. Og så lægger jeg vægt på ærlighed. Jeg går ind for en åben kultur, hvor man ikke putter med tingene. At man giver hinanden plads. Jeg har tidligere nok været lidt af en kontant leder. Og temperament havde jeg også meget engang. Det har jeg ikke så meget mere - heldigvis. Jeg vil gerne være en leder, som man altid kan stole på. Lidt for ofte har jeg tidligere i min karriere oplevet politisk tænkende personer. Visse mennesker bruger meget tid på at positionere sig på bekostning af andre - i forsøg på at gøre opmærksom på sig selv. Den slags kan jeg ikke li’. Jeg går ind for, at man sørger for at gøre et godt job, hvor man skaber målbare resultater.  Så kommer opmærksomheden og forfremmelsen af sig selv. 

Er der noget du fortryder i dit liv? 

“Ikke umiddelbart. Skulle jeg fortryde noget skulle det være alt det arbejde, jeg har kastet mig over i tidens løb. På tidspunkter har jeg rejst mere end 100 dage om året. Og det haft selvfølgelig kostet overfor familien – mest min hustru Dorthe og vores to døtre. Men omvendt har det været svært at komme udenom. For når man befinder sig midt i opgaverne, er der ikke nogen vej udenom. Da er det et enten eller.” 

“Og da jeg kommer fra et ganske almindeligt arbejdsomt hjem, hvor vi lærte at være pligtopfyldende, har jeg haft svært at sige nej. Jeg er den første akademiker i min familie, og det er jeg stolt af. Dermed har jeg også følt, at jeg havde pligt til at udnytte chancen for at gøre lidt ud over det almindelige.” 

Et roligere liv 

Efter at Lars Fournais har droppet livet som direktør og er gået over til at beskæftige sig med bestyrelsesarbejde, er der blevet mere luft i kalenderen. I dag koncentrerer han sig om formandsposten i AGF plus bestyrelsesposter i tre-fire andre virksomheder. 

“Mit liv er blevet et mere roligt liv. Jeg er mere hjemme end tidligere, selv om jeg selvfølgelig lægger vægt på at overvære alle AGF’s hjemmekampe og også de fleste af kampene på udebane.” 

Familien Fournais bor godt på en rolig villavej i Risskov tæt stranden. Døtrene er rejst hjemmefra, så nu er de Lars, hans kone Dorthe og gravhunden – Messi. Børn og børnebørn bor også i Aarhus-området. Og børnebørnene er som trofaste AGF-fan selvfølgelig alle ekviperede i AGF-udstyr fra top til tå. Den ene af drengene på 12 år spiller ovenikøbet talentfodbold i AGF og gør det efter sigende godt. Målfarlig som morfaren var det i Brabrand  

Til september fylder du 70 år. Har du nogen udløbsdato på, hvornår du trækker dig som formand i AGF? 

“Nej, så længe det går godt i AGF, holder jeg ved. Jeg er på valg på generalforsamlingen hvert år. Så vil man have mig væk, så kan det lade sig gøre. Men sammen med bestyrelse, direktion og ikke mindst alle vores fremragende medarbejdere, er jeg stolt af den vej, vi er på nu. Ude i en ikke så fjern fremtid skimter vi noget stort. Bronze i år. Vi kommer nærmere og nærmere toppen af danske fodbold.” 

“Vi er privilegerede og kan ikke forlange os mere,” slutter den erfarne fodboldmand.  

“Kun drømmen sætter grænser.”