Gå til hovedindhold
Andre portrætter

Kurt kommer forbi... Kurt Thorsen

Kurt Thorsen er historien om, at livet byder på mangt og meget. For nogle kan livet synes lettere end for andre, men vi kan alle blive ramt af sygdom, og vi bliver alle ældre. Fælles for os alle er nok ønsket om at leve et godt liv, og et godt liv kan jo se ud på mange måder og ændre sig gennem tiden. Her får du en historie om en mand, der har drømt stort for sit liv og stadig gør det, men i dag med et helt andet blik på, hvad den drøm er værd. For livet er mere end “bare” kroner og ører.

Indhold

    Af Kurt Leth

    Op igennem 1980’erne og 90’erne var han kendt som den travle erhvervsmand med de store armbevægelser. Mange husker hans legendariske sætning, da han blev lukket ud af fængslet efter en dom på syv år: “Her har I mig tilbage.” I sin storhedstid rejste Kurt Thorsen verden rundt som iværksætteren, der opkøbte grunde til bolig- og virksomhedsprojekter i tusindvis.

    “Det var altid med fortjeneste,” fortæller den nu 70-årige Thorsen. “Da det gik bedst, tjente jeg 50 millioner kroner om måneden efter skat. Lidt af en kontrast til den tilværelse, jeg lever i dag.”

    Hjem kære hjem

    Jeg henter min navnebror på hans bopæl i Højbjerg. Kurt Thorsens lejlighed ligger på første sal i et toetagers byggeri med ældreboliger. Her har han boet i de sidste fire år. Han bevæger sig med besvær. Fra lejligheden ned til stueetagen tager han elevatoren. En blodprop har stækket ham. Længe har han kæmpet med kørestol og rollator - hjælpemidler, som han i dag heldigvis igen kan undvære efter en længere genoptræning. På forhånd har jeg venligt, men bestemt, fået at vide, at han ikke inviterer journalister indenfor i sin lejlighed.

    “Min bolig er privat og sådan har det altid været,” forklarer han. “Lejligheden her er god nok. Der er, hvad der skal være. Varme, lys og vand. Men jeg savner nu udsigten til havet. Med undtagelse af de syv år, jeg var i brummen, har jeg altid kunnet se vand fra mine boliger i Risskov og London.”

    Vi kender ikke hinanden, Thorsen og jeg, men jeg finder hurtigt ud af, at han er en ukompliceret herre at tale med, som taler lige ud af posen. Trods stor modgang i de sidste 26 år mærker man hos ham lune og godt humør. Det karakteristiske smil og glimtet i øjnene, som vi husker ham fra TV, er der stadig.

    Livet går videre

    I 1999 blev Kurt Thorsen sammen med PFA-direktør Rasmus Trads dømt i en af de største og mest omtalte erhvervsskandaler i en sag om forfalskede aftaler for milliarder.

    “Sagen ødelagde hele min forretning, og mit liv blev totalt ændret,” fortæller Kurt Thorsen. “Jeg sidder ikke som en skuffet pensionist i dag og bærer nag. Jeg forsøger at komme videre i mit liv.”

    Og der er et stykke vej fra milliardær til folkepensionist. Som Kurt Thorsen selv siger, er hans liv totalt forandret, men med et smil tilføjer han også:

    “Jeg har ikke opgivet at kaste mig ud i nye erhvervseventyr. Godt nok er jeg blevet ruineret. Jeg ejer ikke kongens mønt. Og folkepensionen kan jeg kun lige få til at løbe rundt. Men jeg må sige, at livet er lidt af det samme som før. Jeg trækker vejret, solen skinner og pigerne er kønne. Men det var nu nemmere før, da jeg havde råd til de dyre vine og folk til at stryge mine skjorter.”

    Dødsdom fra lægen

    Kurt Thorsen er vild med citater. Bramfrie og iørefaldende sætninger. Som: “Det er bedre at være rask og rig end syg og fattig.” Men Kurt er desværre ramt af begge dele. Han er blevet både ruineret og ramt af sygdom. Da han skulle til at nyde friheden efter syv år bag lås og slå, blev han i 2018 diagnosticeret med en tumor i hjernen.

    “Det var et grimt slag. Nu havde jeg endelig udstået den lange fængselsdom. Tumoren var stor - på størrelse med en tennisbold. Og lægerne kunne kun operere 70 procent af den væk, idet den var gået ind i hjernebroen. Med risiko for, at jeg ville blive handicappet til en grøntsag, turde de ikke skære alt væk.”

    “De fortalte mig, at jeg var heldig, hvis jeg fik to år mere at leve i. Det var noget af en besked. Så galt er det heldigvis ikke gået. Det viser sig, at tumoren vokser meget langsomt. Så mit håb er, at jeg kan dø med den i stedet for at dø af den.”

    Siden har Kurt Thorsen også været ramt af en blodprop i hjernen, der betød, at han i et år havde mistet førligheden og var lam i begge ben.

     

    “Med lammelse var jeg ilde stedt. Så jeg måtte på genoptræningscenter i flere måneder. Herefter fandt de offentlige myndigheder en lejlighed til mig i Højbjerg, hvor jeg har boet i de sidste fire år. Efterveerne fra blodproppen kæmper jeg stadig med. Problemerne med bevægeapparat gør mig just ikke til nogen sprinter. Men jeg går - omend lidt langsomt.”

    I fars billede

    Som forretningsmand har Kurt Thorsen stået i god lære hos sin far G.A.L. Thorsen - også kaldet for Gale-Thorsen. Faderen havde stor succes som iværksætter og entreprenør. Det var ham, der opfandt metoden til at presse håndvaske ud af stålplader. Han blev landskendt som ham, der kørte rundt i en Cadillac i træsko.

    “Min far var en fantastisk forretningsmand og en super god far. Penge interesserede ham som sådan ikke, men han kunne tjene dem helt vildt. Samtidig var han en mand helt nede på jorden. Han havde ingen dyre vaner. Han var tilfreds, hvis han kunne få sig en rugbrødsmad med fedt og spegepølse og en kop kaffe eller en øl.”

    “Jeg lærte rigtig meget af min far. Som barn var jeg tit med ham. Han var fyldt med ideer. Han var en iværksætter af Guds nåde samtidig med, at han kunne sælge sand i Sahara.”

    Taknemmelig for livet

    Barndomshjemmet lå i Risskov, og det område savner Thorsen i dag, hvor hans anviste ældrebolig ligger i Højbjerg.

    “Det kan godt være, at mange betragter det som fint at bo i Højbjerg, men jeg er og bliver en Risskov-dreng. Det er dér, jeg hører til. Men når man er blevet ribbet for alt, så bestemmer man altså ikke ret meget selv. Jeg må tage imod det, der bliver mig anvist. Og det var ældreboligen her i Højbjerg. Servicen er fin. SOSU- assistenter kommer og gør rent for mig hver 14. dag."

    “Jeg er i en situation, hvor det ikke nytter at brokke mig. Jeg skal også lige sætte tingene i perspektiv. Lægerne gav mig kun to år at leve i. Nu har jeg foreløbig fået syv år. Så selv om jeg har været ude for modgang, så skal jeg også være taknemmelig. For jeg kunne have været endt som en grøntsag eller været død.”

    Er du i gang med genoptræning?

    “Ikke lige nu. Hvis du tror, at jeg skal til at dyrke en hel masse sport, så er det ikke lige mig. Godt nok har jeg i tidernes morgen spillet tennis i Skovbakken og Risskov og stået på vandski og dyrket alpint skiløb. Jeg må erkende, at jeg er et godt stykke fra formen fra dengang. Da jeg sad i fængsel, var jeg ellers ved at komme i en rimelig god form. Jeg gik tit både fire og fem kilometer om dagen. Og i weekenderne kunne jeg nå op på 15-20 km. Om jeg kommer til at bevæge mig normalt igen? Kun tiden kan vise det. Jeg skal i al fald til at tage mig noget sammen, hvis jeg skal have mere gang i min krop.”

    Bank i fængslet

    Om sin tid i fængslet fortæller Kurt Thorsen:

    “Jeg sad i fem forskellige fængsler. Ikke altid fik jeg en god behandling. En stor del af tiden sad jeg i isolation.”

    Året efter han blev fængslet i 2002 blev han overfaldet af to medfanger.

    “Jeg havde været på weekend- udgang. Da jeg kom tilbage til fængslet, kom to kolleger ind i min celle. De sagde: “Vi slår dig ihjel.” De mente, jeg havde stukket dem. Den ene slog mig med en brosten. Den anden med en lægtehammer. Ham med lægtehammeren blev ved med at banke løs på mig. Jeg fik kraniebrud og var syg i et helt år og var på sygehus i flere måneder. I slutningen af sygdomsperioden fik jeg lov til at komme hjem til min mor for at restituere. For efterfølgende at komme tilbage til fængslet.”

    Selv ude om det

    Hvad angår kvinder indrømmer Kurt Thorsen, at han i 2017 gjorde sit livs dumhed.

    “Indtil da havde jeg svoret, at jeg til mine dages ende ville blive hos mit livs kærlighed igennem 42 år. Vi har to børn sammen. Men i løbet af 20 minutter røg jeg ind i en hovedløs forelskelse til en yngre kvinde. Jeg var 64 år. Hun 42. Det var spændende og vidunderligt i starten, men det holdt kun i tre år.”

    Så du fortrød?

    “Ja, mon ikke. Jeg ønskede efterfølgende at vende tilbage til min ekskone, men det ville hun ikke høre tale om. Hun havde fået en ny kæreste. Så kunne jeg lære det. Nu lever jeg alene. Det er en stor sorg for mig, og jeg tænker tit på, hvor dum jeg var.”

    “Heldigvis sørger min ekskone for, at jeg kan være sammen med mine børn hos hende. Det sker til alle højtider. Børnene er nu midt i trediverne. Det betyder meget for mig, at jeg har en god kontakt med dem.”

    “Mit brud med kvinden i mit liv har bittert nok også været et farvel til en stor del af mit sociale netværk. At sidde alene i min lejlighed en lørdag aften, mens de andre hygger sig, rammer mig naturligvis. Og det gør mig ked af det. Omvendt har jeg selv været ude om det. Så ingen skal have medlidenhed med mig.”

    Er du ensom?

    “Nej, jeg er vant til det. Husk på, at jeg har været i en god lære. Jeg har siddet i isolation i næsten tre af de syv år, jeg var inde at ruske, så jeg har en vis rutine i den disciplin.”

    Nu er du så kommet videre i livet. Hvordan er det at rejse med Flextrafik i stedet for at køre rundt i et dollargrin?

    “Det er fint nok. Det er jo alligevel umuligt at parkere inde i Aarhus,” smiler Thorsen.

    Hvad er dit mål med den sidste del af livet?

    “At jeg må være rask, glad og lykkelig. Og så vil jeg da gerne have fundet mig en kæreste. Men det vigtigste for mig er et godt helbred. Som jeg plejer at sige: helbred og kvinder kan tage livet af os mænd, men resten bør højst kunne bekymre os.”

    Sidst opdateret: 6. oktober 2025