Kurt kommer forbi... Flemming Knudsen

Tekst: Kurt Leth Foto: Kurt Leth m.fl.

E n æra er slut for Flemming Knudsen: 40 år som folkevalgt med poster som både borgmester, rådmand og i regionsrådet. Ofte med en sang på læberne som optakt til møderne.

“Det er unægtelig en lidt underlig fornemmelse at være ude af politik, men når dåbsattesten siger 80 år til maj er det tiden at stoppe. Jeg siger farvel, inden folk begynder at spørge, hvorfor jeg ikke stopper. Jeg vil selv træffe beslutningen og gider ikke være en ny Joe Biden.”

To gange Flemming

Inden hans politiske karriere for alvor tog fart, nåede Flemming Knudsen at være lærer i 25 år – de fleste af årene på Næshøjskolen i Harlev. Ved siden af var han også idrætsleder inden for både håndbold og fodbold i 30 år. Hans liv startede hjemme i Viby. Tæt på barndommens gade var der en fodboldbane. Det gamle Viby Stadion. Her spillede Flemming fodbold sammen med kvarterets drenge. En af dem var en anden Flemming – nemlig Flemming Bamse Jørgensen.

“Bamse holdt med AGF. Jeg var fan af arbejderklubben AIA. Bamse var en af mine bedste kammerater. Vi var begge FDF’ere i Viby og spillede i FDFs orkester, hvor Bamse gav den på kornet, jeg på fløjte.”

Flemming og Bamse gik også til dans sammen i Viby hos Møllers Danse Institut på Viby Kro.

“Det var tider. I pausen besøgte vi pølsevognen lige overfor kroen. Vi købte en kradser – et stykke brød med sennep – til den nette sum af 15 øre, samtidig med, at vi ordnede verdenssituationen, inden dansen kaldte igen.”

Kærlighedens veje

Den tidligere borgmester har været gift to gange. De sidste 25 år med Lisbet Lautrup Knudsen. Flemming har ingen børn, hverken fra første eller andet ægteskab.

“At være uden børn er da lidt specielt, men jeg har alligevel været omgivet af børn hele mit liv gennem skole og idræt.”

I dag er han og Lisbet såmænd blevet bedsteforældre – eller noget i den retning. Det er de for 14-årige Freja, der som helt lille mistede sin far, som omkom i en trafikulykke. Freyas mor er ven af Lisbet og Flemming. Et venskab, som med tiden er blevet meget mere end det:

“Vi er blevet en del af hinandens familier. Vi var gæster, da Freja blev konfirmeret, og da vi fejrede sølvbryllup i Østrig i sommers, var Freja og hendes mor også med.

Helbred og venner

Flemmings liv som aktiv idrætsmand har været slut i flere år. Han har i mange år været med i en gå-klub, men desværre er han ikke længere med, når kammeraterne trasker rundt i det smukke landskab.

“Jeg måtte opgive at gå med, da ryg og bentøj begyndte at svigte. I stedet gik jeg over til at cykle ved siden af kammeraterne. Desværre er balancen ikke, hvad den har været, så det tør jeg ikke mere.”

“Nu nøjes jeg med at mødes med gutterne, når de kommer hjem fra gåturen. Punktummet sættes på værtshuset Butleren på St. Pauls Plads, gå-klubbens stamværtshus.”

Og Flemming Knudsen mærker straffen efter mange års tobaksrygning.

“Min lungekapacitet er ramt af kol, astma og bronkitis. Så mit helbred kunne være bedre. Jeg er glad for, at jeg omsider lagde smøgerne på hylden.”

“Sket er sket, og jeg må glæde mig over, at jeg stadig kan komme rundt med Lisbet og besøge mine venner. Og jeg har heldigvis et stort netværk.“

Hver fredag mødes han med en flok venner på Varmestuen ved Fiskerihavnen. Og hver anden onsdag står den på frokost på Restaurant Kohalen med efterfølgende rafling. Begge steder er klientellet seniorer fra forskellige hjørner af samfundet.

Musikkens betydning

Sang og musik er en stor del af den tidligere borgmesters liv. På lærerseminariet spillede han violin og blokfløjte. Og så har han siden ungdommens vår elsket at synge. I regionsrådet har man tradition for at lægge ud med en sang inden møderne. Og i alle de 16 år, Flemming var medlem, sang han for til møderne. Selv om livet som forsanger i regionen er slut nu, er han dog ikke helt færdig som gårdsanger. Hver anden tirsdag synger han af karsken bælg sammen med andre korsangere i Aarhus 52 Marineforening. Og så holder han sangaftener i oplysningsforbund og seniorklubber. Rent musikalsk er der dog én ting, som Flemming fortryder:

 “At jeg på seminariet ikke valgte klaverundervisning fremfor violinen. Klaveret ville have givet mig større muligheder til fællessang end violinen.”

Det politiske liv 

Som man siger, går det op og ned i politik. Det har Flemming Knudsen også erfaret: En personlig hetz fulgte ham en tid: “Flemming Fadøl”, stod der nogle steder. Andre skrev et ekstra A på hans plakater, så partibogstavet AA pludselig lignede en opfordring til et møde i Anonyme Alkoholikere.

“Sjovt nok drikker jeg kun flaskeøl, men ubehageligt var det. Det ville jeg gerne have undværet.”

“Men jeg har været privilegeret. Borgmester i en periode, rådmand i 12 år og 16 år i regionsrådet. Hvad kan jeg forlange mere? Jeg har ikke noget til gode. Nu vil jeg koncentrere mig om at leve med og for mit netværk. Nyde samværet med de mennesker, som jeg ikke altid har haft lige meget tid til på grund af politiske møder.”

Hvad er dit stærkeste minde fra politik?

“Den dag jeg pludselig fik besked om, at jeg skulle være borgmester. Det var i 1997. Daværende Aarhusborgmester Thorkild Simonsen var blevet udnævnt til indenrigsminister. En sen aftenstund ringede han og bad mig stille til møde hos ham næste morgen. Jeg nåede ikke at spørge om, hvad vi skulle snakke om, men kom som aftalt. Jeg var ikke mere end lige trådt ind ad døren, før Thorkild udbrød: ‘Du skal være borgmester.’ Det kan nok være, at jeg blev noget overrasket.”

Hvad vil du gerne huskes for som politiker?

“At jeg har været god til at lytte. At jeg har kunnet snakke med alle mulige mennesker. Jeg har langt fra kunnet hjælpe alle, men jeg har gjort mit bedste for at sætte mig ind i deres situation.”