Kurt kommer forbi... Birthe og Aage Kaiser

Tekst og foto: Kurt Leth

Birthe og Aages datter, Britt Kaiser Palmgren, blev dræbt af sin samlever en januarnat i 2022. Ved halvtotiden den nat stod der pludselig to betjente og ringede på Birthe og Aages dør med den rædselsfulde besked: Jeres datter er død.

“Det var fuldstændig uvirkeligt,” fortæller Birthe Kaiser. “Lige da vi hørte beskeden, troede vi først, at Britt var kørt galt. At hun var blevet dræbt af sin samlever, kom som et kæmpe chok. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre af os selv.”

“Ingen kan forestille sig, hvordan det er for os at miste vores datter. Og så på en så tragisk baggrund som et brutalt overfald. Det er noget, der kun sker for naboen. Og så blev det virkelighed for os,” siger Aage Kaiser.

Nogle få timer efter Britt var blevet slået ihjel, kom to betjente og afleverede Britts tre børn på 13,17 og 21 år. Lidt senere dukkede yderligere to Falck-folk op med Britts tre hunde.

“Som vi stod dér i nattens mulm og mørke og tog imod børn og hunde, var alt håbløst. Vi befandt os i et uvirkeligt kaos. Jeg håbede, at det blot var et mareridt, men nej, det var den barske virkelighed. Som en gyserfilm af den værste slags. Vi var ikke seere eller tilhørere. Jeg kan ikke sætte ord på vores forfærdelse og vores fortabthed,” fortæller Birthe.

“Vi kunne ikke bare lægge os ned og skrige af afmagt. Vi måtte jo tage os af vores børnebørn og hundene,” fortæller Aage.

“Vi skulle mande os op, selv om det næsten var umuligt.”

Stor støtte

Men tidligt den morgen oplevede Birthe og Aage også, at de ikke stod alene i verden med deres tragedie.

“Allerede i de tidlige morgentimer dukkede familie og venner op. Det var i øvrigt den dag, vores yngste barnebarn havde 14-års fødselsdag. Og så havde hun lige mistet sin mor. En rå og vild situation. Vi var alle blevet ramt af en tragedie. At hendes fødselsdag skulle markeres på den måde, føltes som uvirkeligt. Men sådan var det.”

Den første, Birthe ringede til om morgenen, var hendes gode veninde Bibbi.

“Straks stod hun ude hos os. Og Bibbi har været der for os lige siden. En kæmpe støtte i nødens stund.”

Birthes veninde Bibbi ved selv, hvordan det er at miste en datter. For 28 år siden omkom hendes datter i en trafikulykke i New Zealand, mens hun var på rejse der.

“Dengang var jeg der for Bibbi. Når hun ringer til mig i dag, spørger hun altid, om det er noget, vi kan klare på telefon, eller om hun skal komme med det samme. Vi er mere end taknemmelige for den støtte, vi får fra hende og i øvrigt fra andre venner og familie.”

Ægteparret har fået tilbudt psykologhjælp, og Birthe havde i den første tid en del samtaler, hvor hun blandt andet fik hjælp til at håndtere de grusomme billeder, der blev ved med at dukke op hos hende.

“Jeg lærte at skifte de dårlige tanker om selve mordet ud med de gode oplevelser, vi har haft med Britt,” fortæller hun.

Aage takkede nej, da han som tidligere Falckredder har været vant til at tale dramatiske hændelser på arbejdet igennem med kolleger. For ham var det vigtigt, at hans yngste barnebarn fik noget hjælp:

“Hun fik psykologstøtte gennem Falck, da hun var hårdt ramt.”

De lyse stunder

De tre børnebørn boede hos deres bedsteforældre i de første par måneder efter mordet på deres mor. Og i lang tid efter hjalp de dem med praktiske gøremål som at køre dem til psykolog, tandlæge og til møder omkring det hele.

“I nødens stund er der også oplivende momenter,” fortæller Birthe. “Som da ét af børnebørnene sagde til os, om vi ikke syntes, at det var godt, at deres mor fik tre børn. Det kan vi kun sige ja til. Vi er lykkelige for dem. Og selv om vi begge er omkring de 80 år, håber vi, at vi kan følge dem lang tid endnu.”

For Birthe og Aage er det vigtigt, at de finder de gode minder, som de har haft med deres datter.

Samstemmende siger de:

“Vi prøver at leve videre, selv om det unægtelig er svært. Visse dage er livet mørkt og trist, men heldigvis er der også dage, hvor det lysner.”

Det er godt for Birthe og Aage, når de tager familiealbummet frem og ser på nogle af billederne med Britt og oplever, hvor meget Britt har betydet for dem.

“Da sender jeg tankerne til hende. Om hvor glad, frisk og frejdig hun var som barn og ung. Da hun som 18-årig blev vinder af frøken Aarhus-konkurrencen i 1989. Det var startskuddet til et liv som model i Paris i en kortere periode. Ligesom da hun uddannede sig til designer og senere blev indehaver af en modebutik i Silkeborg,” fortæller Birthe.

“Og så er der også de gode billeder, som vi har inde i vores hoveder. De åbner for lys i vores sindsstemning.”

“Britt var altid god til at få os med ind i hendes liv. Som når turen gik til Lalandia, Legoland eller Skagen. Da var vi ofte med. Og hun var også flink til at besøge os her i Aaby, ligesom vi altid holdt jul og nytår sammen.”

Ud af håbløsheden

Birthe og Aage finder også trøst i nogle af de ord, som præsten udtrykte ved begravelsen i Domkirken.

“Selvom Britt blev født en novemberdag, dukkede solen op over mark og hav. Hun var så smuk med klare blå øjne. I vores datter mærkede vi, efterhånden som hun voksede op, viljen til livet, til kærligheden og fællesskab.”

I Birthe og Aages stue er der en reol med et lille mindehjørne. Her står der et billede af Britt prydet med to kors. Lige ved siden af er der en behagelig lænestol.

“Når jeg så sidder dér og kigger på det lille mindehjørne, kommer de gode erindringer om Britt frem. Det hjælper mig,” fortæller Birthe.

Som et andet smukt minde bærer Birthe en halskæde med to hjerter med tre sten, som symboliserer Britts tre børn.

“Den bærer jeg hver dag. Sammen med mindehjørnet i stuen giver den mig en styrke, som momentvis frembringer de lyse minder, og jeg kommer lidt ud af håbløsheden.”

“Minderne har vi, og dem kan ingen tage fra os. Selvom det er vanvittigt hårdt, hvad der er hændt vores børnebørn og os som forældre.”

Farverig datter

Når Aage og Birthe taler om de gode minder med deres datter, går tankerne også meget på, at Britt var en farverig kvinde. Hun var sin egen. Foruden, at hun var smuk, kunne hun handle. Hun var iværksætteren, der kunne sætte ting i gang.

Da hun droppede sin modeforretning i Silkeborg, gik hun i gang med at etablere et rengøringsselskab med hovedsæde i Risskov.

Det voksede, og hun fik flere og flere kunder, så der i dag er omkring 100 ansatte. Et firma, som børnene, efterhånden som de bliver ældre, skal drive videre sammen med Britts nære venner – firmaets tidligere revisor og firmaets driftsleder.

Et særligt sted

Som afslutning på mit møde med Birthe og Aage tager vi fra deres hjem hen til kirkegården ved Aaby Kirke. En tur på nogle få hundrede meter.

Aaby Kirke dannede i øvrigt rammen om Birthe og Aages bryllup for 38 år siden. På kirkegården ligger deres datter begravet. Et smukt pyntet gravsted.

“Her går vi tit hen for at mindes alt det gode, som Britt gav os og hendes børn. At det hele skulle ende så ulykkeligt, er vores allesammens store sorg.”

“Når vi står her ved Britts gravsted, mindes vi hende for den, hun var. Og vi siger tak for det, hun gav os. Det sker, at vi beder en stille bøn med håbet om, at Britt har det godt, dér hvor hun er. Med et spinkelt håb om, at vi en dag skal mødes med vores datter igen,” slutter Birthe.