Kurt kommer forbi... Annemette Thomsen

Af Kurt Leth 

 Det er sikkert de færreste 80-årige, der siger ja tak til et juleassistance-job op til den store og travle julehøjtid og nytår. Men Annemette Thomsen var ikke i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville hjælpe med at ekspedere kunder i julemåneden i Magasin i Aarhus. Hun sagde straks ja til hendes gamle arbejdsplads igennem 44 år.

Magasin i blodet 

"Magasin er et fantastisk sted at være ansat. Ellers havde jeg nok heller ikke været her i så mange år. Jeg elsker at ekspedere kunder og ha’ kontakten med dem. Flere af dem, har jeg set og snakket med i mange år. Vi kender hinanden. Så det er bare skønt at være tilbage.”

“Og så er det ikke mindst dejligt at samarbejde med de unge kolleger. De er så søde og imødekommende. Unge og ældre kan lære af hinanden. Ungdommen nu om dage har meget at byde ind med, ligesom vi ældre kan lære dem et og andet.”

I det hele taget er Magasin gået lidt i blodet hos familien Thomsen. Alle Annemettes tre døtre har i deres yngre år arbejdet i Magasin. To af dem har endda stået i lære i stormagasinet.

 Hvis Magasin kom og spurgte dig om du ville ha’ et fast job igen - hvad ville du så sige?

“Det tror jeg nu ikke de gør, men sker det, vil jeg da nøje overveje det. Det er ikke just, fordi jeg keder mig. Jeg har masser af sport og kultur at gå til og mange venner. Men omvendt savner jeg da også min tidligere arbejdsplads, kollegerne og snakkene med forretningens mange unge mennesker og kunderne. Så fik jeg tilbuddet om 15-20 timers job om ugen, kunne det da godt være, jeg ville sig ja tak.”

Tabet af Torkild 

Annemette Thomsens faste karriere i Magasin sluttede, da hun var 78 år. Der skete det, at hendes mand Thorkild Holck blev ramt af kræft og døde.

 “Jeg ville være noget for min mand, mens han var syg og havde det svært. Derfor sagde jeg stop. Var det ikke endt sådan, havde jeg sikkert været fast medarbejder i Magasin den dag i dag.” 

“Det var en hård tid at komme igennem, og er det sådan set stadig, men livet må gå videre. Jeg havde to muligheder: At synke ned i sofaen eller at prøve at komme videre. Jeg har valgt det sidste. Ved hjælp af min skønne familie og mine gode venner.” 

Thorkild og Annemette havde kendt hinanden siden ungdoms vår - siden hun var 16 år. Det blev til 62 år sammen.

“Specielt i julen myldrer minderne frem, og da kan det godt være svært. Men vi er her alle på lånt tid. Vi skylder os selv at prøve at komme videre på trods af sorg og afsavn.”

Trapper som træning 

Annemette bor i hjertet af Aarhus. I en skøn gammel lejlighed på 3. med den skønneste udsigt ud over smukke hustage. Men der er en pris: Mange trapper og ingen elevator. Så det kan godt være en udfordring for flere af hendes ældre venner at forcere de mange trin. For nogle af de knap så kondistærke kan det være nødvendigt med en puster på halvvejen. Selv har Annemette vænnet sig til de mange trappetrin.

“Når man som jeg har drønet op og ned ad dem i 30 år, vænner man sig til dem. Flere gange om dagen op og ned. Ud med skraldespanden og ud i byen. Jeg betragter ikke trapperne som noget vildt besværligt. Snarere som en god træning, der er med til at holde mig i form.”

“Så længe jeg er frisk og rørig, skal jeg ikke nogen steder. Tænk sig at bo i centrum af Aarhus. Her sker der en masse. Jeg er tæt på alt. Forretninger og caféer. Vil jeg en tur ud til vandet eller Marselisborg Skovene går jeg bare derud. Jeg er kommet af med bilen, og har ingen problemer med parkering. Der er busser lige om hjørnet.”

Tætte familiebånd 

Annemette har som nævnt tre døtre, som hver har to børn. Altså seks børnebørn i alt.

“Jeg må sige, at jeg har verdens bedste børnebørn. De er mellem 18 og 31 år. Og hvor heldig kan jeg være: Ligesom døtrene bor de alle i Aarhus-området. Det er Guds lykke at ha’ dem alle så tæt på. To af børnebørnene har boet udenbys. Èn i Norge i halvandet år og en anden i København i fem år. Men de er tilbage, og nu er vi alle samlet. Det er jeg dybt taknemmelig for.”

“Jeg har virkelig stor glæde af dem. Med et af børnebørnene, Julie har jeg en tradition med at gå til gudstjeneste i Domkirken 1. juledag. Andre gange går vi til et arrangement i Sct. Lukas Kirken, hvor der synges sange fra højskolesangbogen. Vi holder af stemningen i kirkerummet, ligesom vi elsker at synge med på sangene. I øvrigt er jeg tit og ofte sammen med mine andre børnebørn ved andre lejligheder. Det er guld værd at kunne gøre noget sammen med dem.”

Barnebarnet Julie på 26 år fortæller om sin mormor:

“Vores mormor er et familiemenneske. Festlig og hun elsker det selskabelige. Fornyelig var vi en stor flok i familien til bogmesse - BogForum - i København. Det er en tradition for os. Og mormor var selvfølgelig med. Andre gange drager vi i teater eller til foredrag. Vores mormor er nysgerrig på livet. Det er skønt at opleve.”

“Min mormor er en både energisk og livlig kvinde. Altid glad. Og ret så moderne. Ikke kun i tøjet, men også i den måde, hun omgås andre mennesker på. Hun er nysgerrig på livet, mennesker omkring sig og interesseret i, hvad der sker i samfundet.”

Den ene af Annemettes tre døtre, sygeplejerske Rikke Aarup fortæller om sin mor:

“Vores mor er en travl dame. Ingen tvivl om det. Hun har svært ved at sidde stille. Det kan svært for os børn at få en aftale med hende, men det er kun godt, at der er gang i hende. Vi er stolte af hende, og vi beundrer hende for, at hun har så meget energi og livskraft.  At hun som 80-årig bliver boende i sin store lejlighed på 3. er der måske nogle, der ikke helt forstår. Men det gør vi. Lejligheden ligger perfekt i midtbyen. Javel, der er mange trapper op på tredje sal. Men det er med til at holde hende rask og rørig.”

“At vores mor savner vores far, hersker der ingen tvivl om. Ofte gik de ture ned til åen for at se på miljøet og møde mennesker i cafélivet. Det er svært at miste sin ægtefælle, men vores mor har taget et valg: Selv om hun har passeret de 80 år, kæmper hun for et godt liv. Og hun har da mange år i sig endnu.”

God fysik er guld 

 Annemette keder sig ikke. Hendes omgangskreds er stor. Foruden børn og børnebørn har hun også et stort netværk. En af hendes kære omgangskredse er den såkaldte Lagkagebande, som består af motionister fra DGI-Huset. Annemette er med på det hold, der dyrker såkaldt TRX-træning. Det er fitness i slynger ophængt i loftet. Temmelig halsbrækkende at se på for den ukyndige. Men Annemette kan li’ det.

“Jeg elsker at udfordre mig selv. En god fysik kommer man ikke sovende til. Der skal gøres noget. Særligt, når man bliver ældre. Og TRX-træning giver mig tilskud til en bedre balance, en stærkere og mere smidig krop.“

TRX-træningen kan Annemette bruge i sin anden sport - nemlig i golfen, som hun spiller forår og sommer i Aarhus Golf Club i Skåde.

“Golf er en herlig sport. Ikke mindst når man kommer op i årene. Jeg har spillet golf i vel omkring 30 år. Her har jeg mange venner. Når vejret er til det, spiller jeg to-tre gange om ugen. For mig handler det ikke særlig meget om at konkurrere. Mest af alt spiller jeg for hyggens skyld. Min mand Thorkild kunne derimod godt li’ at sætte sig op til at lave en god præstation. Jeg spiller kun for sjov sammen med en masse skønne mennesker.” 

“Engang var vi en gruppe på 16, som jævnligt spillede golf sammen. Den klike er desværre blevet mindre. Nu er vi kun seks tilbage. Det er, hvad der sker, når alderen indtræder. Nogle er døde, mens andre opgiver golfspillet, fordi den fysiske formåen mindskes, og man får svært ved at klare det bakkede terræn. Dertil er jeg heldigvis ikke kommet endnu.”

Rejselyst 

Og så er der alle rejserne, som Annemette tager på. Mange golfrejser er det blevet til igennem årene, da hendes mand levede. Så fløj de til sydlige himmelstrøg, hvor golfen har gode vilkår hele året rundt.

il januar drager Annemette sammen med en god veninde til Polen.

“I en uge skal vi på en wellness-ferie. En gang imellem skal man forkæle sig selv. Afslappende bliver det med behandlinger krydret med motion. En god måde at starte et nyt år på. Så det ser vi frem til.”

Og som om en wellness-rejsen til Polen ikke er nok. Når det bliver marts, drager Annemette ud på en ny tur til udlandet - til La Santa Sport.

“Det sker sammen med mine ældste datter Ann og hendes familie. Vi er en hel flok, der tager afsted. Det bliver alletiders. Jeg har tidligere været på La Santa Sport. Her sker der noget. Lige noget for mig. Her er alverdens motionsmuligheder. Så her har vi alle chancen for at komme i god form. Og så starter hver dag på en meget smuk måde nemlig med morgensang.”

Livsnyder 

Jo, Annemette kan li’, at der sker noget i hendes liv.

“Det er ikke forkert at kalde mig for livsnyder. Man kan også sætte sig tilbage i lænestolen og se fjernsyn fra morgen til aften, men det er der ikke meget grin ved. Så hellere ta’ ud blandt mennesker, så man kan sige til sig selv: Du gør dit liv så meningsfyldt, som det nu er muligt.”