Kurt kommer forbi... Anders Vester

Af Kurt Leth

Som 70-årig ser Anders Vester sig selv i livets finale. Som han selv formulerer det: “Når man kommer op i alderen, bør man gøre sig ekstra umage med, hvad man bruger tiden på. Jeg ser alt for mange seniorer trække sig uden at have nogen deciderede gøremål. Det er dumt. Vil du have et godt otium, bør du have en plan for, hvad der skal ske.”

En boksers hjerte

Som 56-årig etablerede Anders Vester bokseklubben Lyseng Motions Boksning. Målet var, at han ville holde sig i form med mennesker med den samme interesse for boksning som ham. Årene er gået, og Anders Vester står stadig i spidsen for bokseklubben og træner stadig ivrigt Og interessen for boksning er nærmest gået i arv i familien Vester. Sønnen Allan var topbokser både som amatør og professionel i mange år, Axel, Anders Vesters barnebarn (Allans søn) er også bidt af boksningen. Og så træner Anders Vesters kone, Armelyn såmænd også med.

Foto: Anders Vester (tv.) i ringen da Michael Rask blev Europamester

“Boksning er ikke kun for folk, der vil have kampe i ringen. Træningen er så alsidig, at du uvilkårligt kommer i god form. Vi tager det bedste med fra boksningen og kombinerer det med effektiv konditions- og styrketræning – uden kampe i ringen. Alt sammen for at styrke udholdenheden.”

Anders Vesters hjerte har altid banket for boksesporten. Siden ungdommens vår har han været en del af sporten. Først som aktiv bokser i både Silkeborg og Aarhus AK. Senere som formand i den aarhusianske bokseklub.

Skolen forlod han uden eksamen. I en årrække var han specialarbejder på et slagteri, tillidsmand og senere SID-formand i Aarhus. Men det er nok for hans tid som boksepromotor med boksestævner på landsdækkende TV, han er mest kendt. Han bragte boksere frem i forreste række og nåede kampe om VM-titler og EM-titler. For en halv snes år siden måtte han dog lukke promotorvirksomheden, da seertallene til boksestævner dalede og annoncørerne svigtede. 

Familieplejer

I stedet kastede Anders Vester sig over en tilværelse som massør og et liv som familieplejer for unge, der havde det svært. Sammen med sønnen Allan var han i en årrække plejefamilie for børn og unge.

“At have to-tre unge mennesker mellem 12 og 18 år i familiepleje var spændende. Vi gav de unge mennesker en dagligdag med husly og kærlighed, og vi gjorde alt for at guide dem ud i livet på bedste vis. Vi kiggede ikke på deres fortid, men så fremad og forsøgte at give dem sejre, fx gennem sport som boksning og fodbold.”

De sidste 10 år har Anders Vester brugt sin uddannelse som fysiurgisk massør på hjemmeadressen i Højbjerg.

Foto: Anders vesters søn Allan

“Det er skønt at hjælpe mennesker med deres dårligdomme. Tidligere havde jeg mange klienter, men jeg har droslet ned. Jeg har trods alt rundet de 70 år. Livet skal leves og nydes. Det skal ikke være arbejde det hele.”

 Livsomvæltende

Efter at have været gift i 20 år blev Anders Vester for en del år siden skilt og var i mange år ungkarl, men så skete der noget uventet:

“Jeg mødte Armelyn til et bryllup mellem fælles bekendte. Selv om der er 28 år imellem os, så opstod der sød musik, og vi har været så heldige at blive beriget med den skønneste datter Elinor, der nu er blevet knap to år. Ja, det er sent at blive far igen som 68årig. Jeg troede ikke, at jeg kunne få flere børn, det havde jeg gjort klart for Armelyn. Det er en gave at blive far i min alder, og jeg føler mig utrolig heldig, selv om andre kan have et andet syn på det.”

Aldersforskellen er ikke noget, der optager parret eller deres familie og venner særlig meget:

“I starten løftede folk øjenbryn og undrede sig, men alderen kan vi ikke lave om på. Nu er det heldigvis sådan, at vores venner og bekendte er søde og rare, så vi møder ingen negative kommentarer. Men selvfølgelig er vi klar over udfordringerne med vores aldersforskel. Når Elinor skal konfirmeres, er jeg 84 år. Vi kan frygte alverdens ting. Hvad sker der i fremtiden? Men vi har besluttet os for ikke at ville bekymre os på forhånd.”

Og Armelyn tilføjer:

“Vi lever livet her og nu og koncentrerer os om den gode tid, vi har sammen. Vi ser os selv i lyset og glæden.”

 "Og så må jeg sørge for at holde mig i så god form som muligt igennem boksetræningen, så jeg kan være i vigør med et godt helbred i mange år,” fastslår Anders Vester.

Næstekærlighed 

Livet hos familien Vester handler dog ikke udelukkende om boksning. Den kristne tro er også en naturlig del af hverdagen. Armelyn havde en vanskelig opvækst i en familie, hvor midlerne var små, og i sine unge år arbejdede hun som au pair i flere år, hvilket heller ikke altid var lige let. De erfaringer og oplevelser har gjort hende til et troende menneske, og ønsket om at hjælpe andre og give noget videre i dag er stort.

"Vi går ikke i kirke hver søndag, men vi beder til Vorherre inden aftensmaden og beder igen, inden vi falder i søvn,” fortæller Armelyn.

Foto: Søskende træning - Allan og Elinor

“Vi takker for vores liv og beder for et godt helbred. I bønnen takker vi for, at vi er blevet skænket vores lille Elinor. Forbindelsen med Vorherre gør os stærke. Jeg har boet mange steder rundt om i verden, men Danmark er den dejligste plet på jorden. Her føler jeg mig velkommen. At jeg har mødt Anders, og vi har fået Elinor er en Guds gave.”

“Armelyn og jeg er enige om, at vi om en fire-fem år vil ud i den store verden. Med Elinor ved vores side vil vi gøre en indsats for at hjælpe nødstedte. Og der er nok at tage fat på. Vores datter skal lære, at det er vigtigt, at vi som individer er noget for andre. Jeg har ikke tjent millioner, men jeg har været heldig nok til at kunne lægge så meget til side, at vi kan støtte humanitært hjælpearbejde. At give væk til andre er noget af det største her i verden,” siger Anders Vester og tilføjer: “Jeg føler mig som verdens heldigste og lykkeligste mand.”

Foto: Gammel annonce for boksekamp