Et hjem skabt af fællesskab
Fra bofællesskab i Malling til bydelen Nye har fællesskab været den røde tråd i 70-årige Ulla Steffensens liv og nøglen til at føle sig hjemme.
Tekst og foto: Christoffer Møller
Det var hverken postnummer eller kvadratmeter, der var afgørende, da Ulla Steffensen efter et langt arbejdsliv skulle beslutte, hvor hun ville nyde sin pensionisttilværelse. Det handlede om mennesker. At være omgivet af mennesker, der skaber fællesskab, mangfoldighed og nærvær. Sådan har hun stort set altid boet.
“Det har jeg genfundet her i Nye.”
Hun husker det allerbedst, fra da hun var med til at grundlægge bofællesskabet Lysningen i Malling, hvor ligusterhækkene aldrig fik lov at slå rødder. Her var hun og datteren, Kathrine, altid omgivet af børn og voksne. Med fællesspisninger, fællesvaskeri og fælles have. Og trygheden ved at vide, at der altid var årvågne øjne.
“Man vidste, der altid var nogen hjemme, børn at lege med og voksne at snakke med. Og samtidig lærte man at være forpligtet af fællesskabet og kunne rumme hinandens forskelligheder.”
Da datteren flyttede hjemmefra, flyttede Ulla alene ind på 3. sal i en lille andelslejlighed i Højbjerg. Her fyldte arbejdslivet, gymnastiktræningen og timerne som frivillig i Folkehuset Ankersgade hendes sociale liv ud.
I sommermånederne boede hun i en lille kolonihaveforening, hvis fællesskab gjorde op for lejlighedskompleksets manglende liv. Men Ulla vidste også, hun skulle et nyt sted hen, da hun skulle på pension.
“Jeg mødte aldrig nogen mennesker i opgangen eller så nogen udenfor. Det blev for zombieagtigt, og jeg var nervøs for at falde i et hul, hvis jeg blev boende der.”
Nye
Da hun gik på pension, begyndte hun at se sig om efter et bofællesskab, ligesom det, der havde været hjem for hende i størstedelen af livet. Hun havde kig på flere seniorbofællesskaber, men de manglede noget.
“Jeg har altid godt kunnet lide mangfoldigheden, som bofællesskaber byder på. At det både er unge og gamle, rige og fattige og ikke kun én gruppe af mennesker.”
Det var lige sådan et sted, datteren havde slået sig ned et par år tidligere. Hun og familien var blandt de første til at flytte til den nye aarhusianske bydel Nye, der ligger mellem Elev og Lystrup. Bydelen er tænkt som en gammel landsby, hvor aktivt fritidsliv, lokalt engagement og fællesskab er grundlæggende værdier. Boligernes store glasvinduer inviterer naboerne ind i dagligstuerne helt af sig selv, og ligesom i Lysningen i Malling er ligusterhækkene ingen steder at finde i Nye.
Så da datteren foreslog Ulla at se sig om efter en bolig i Nye, faldt brikkerne på plads.
“Hun fortalte, at det mindede hende om bofællesskabet i Malling. Det syntes jeg lød utroligt dejligt.”
Forbundet fællesskab
Hun har stille og roligt fået opbygget en base i Nye blandt børn og voksne. Hun går til kor i Fællesskabets Hus, en gammel vandrekirke der blev opført i 1995 i Hvinningdal i Silkeborg og senere genrejst i Nye. Hun er glad for det mangfoldige liv, der hver dag udfolder sig uden for boligens store glasentre.
“Når jeg går ud ad min dør, føler jeg, jeg træder ud i et fællesskab. Jeg kan næsten ikke undgå at møde nogen, selvom jeg bare skal ned med skraldespanden.”
Hun nyder det liv, det giver, når de små børn cykler på vejene, ligesom hun nyder at lytte efter alenemorens baby, der ofte sover lur et par huse længere nede. På den måde kan hun være de årvågne øjne, hun selv nød så godt af, da datteren var lille. Eller at nyde et glas rosévin på terrassen med naboen, hvis de alligevel begge sidder ude. På den måde er hun forbundet med de mennesker, hun bor side om side med. Og så er det dejligt at have datterens familie helt tæt på og kunne følge børnebørnenes opvækst fra tætteste hold.
Der, hvor hun hører til
Men hun holder også fast i de gamle fællesskaber, der blev skabt i tiden i Højbjerg. Hun cykler stadig troligt på tværs af Aarhus et par gange om ugen for at komme til gymnastik, ligesom hun fortsat er frivillig i Folkehuset Ankersgade.
“Det giver mig helt enorm værdi at vide, at der er nogle der venter på mig og har brug for mig. Det giver den samme følelse af at være tilknyttet nogen, som da jeg gik på arbejde.”
Det er de fællesskaber, der giver Ulla energi og drive i dagligdagen. Og når alderen skulle begynde at trykke, og det bliver sværere at cykle til Højbjerg eller Ankersgade, så er hun godt på vej med at finde fællesskaberne i Nye.
“Det er den samme følelse, jeg får, når jeg kommer hjem. Jeg kender de mennesker, der er her, og jeg føler, jeg bidrager her. Det giver den samme tryghed, som jeg husker fra Lysningen.”