"Del ud af dine erfaringer, så de ikke går tabt"

Tekst og foto: Amalie Bjerring Nors

“Hvorfor skider bjørnen i skoven?”, svarer Jan Knus til spørgsmålet om, hvad der driver ham i hans kunstneriske virke. Han har noget, der skal ud. En iboende og uforklarlig trang til at dele ud af oplevelser og erfaringer fra eget liv. 

“Uanset hvad det har været, så er det båret af en personlig drivkraft og et ønske om at udtrykke mig selv. Hvis jeg så mærker, at det også kan gavne og fornøje andre, så bliver jeg mere interesseret i at fortælle om det,” siger Jan. 

Gennem litteratur, kunst og musik sætter han spørgsmålstegn ved fortiden, prikker i gamle minder og fortæller tingene, som de var. Sådan næsten da. For med en god blanding af fiktion og erindringer, bliver Jans fortællinger til. Herefter er det op til modtageren at finde frem til en dybere morale. 

Dengang far var dreng

Historiefortælling har altid været en stor del af Jan. Fra han var helt lille og fik fortalt historier af sin far, til selv at fortælle historier for sine egne børn. I 1991 besluttede han sig for at invitere sin datter med ud på en cykeltur med overnatning i det fri. Den dengang blot 9-årige pige spærrede øjnene gevaldigt op, da hendes far begyndte at fortælle historier fra en barndom i 1950’ernes Aarhus. Noget, der senere skulle vise sig at blive til bogen ‘ISMAND! Wilfred holder varmen under Den Kolde Krig’.

“På cykelturen havde vi nogle aftener, hvor jeg rundt om bålet begyndte at fortælle historier fra min barndom. Hun syntes, det var sjovt at høre om hendes fars liv, da han var cirka lige så gammel som hende selv. I løbet af ferien fortalte jeg en tre-fire fortællinger, som i dag er blevet en del af de i alt syv skrevne fortællinger i ISMAND!,” siger Jan.

Rundt om bålet oplevede Jan en større forbindelse mellem far og datter. At historierne skabte gode samtaler, grin og at hans datter fik en større forståelse af, hvem hendes far er, og hvad hun selv er formet af.

Selvom 1950’erne var meget anderledes end i dag, så er hovedpersonen Wilfred stadig et barn som ethvert andet barn. Han leger cowboyder og indianere med drengene i gården, har hemmeligheder og opdager pludselig, at pigerne bliver mere og mere spændende. Gennem fortællingerne oplever Wilfred også en række af tidens store begivenheder som Den Kolde Krig, Sputnik 1, fjernsynets indtog i de danske hjem og at flytte fra opgang til villakvarter. Alt sammen fortalt gennem et barns øjne.

“En af pointerne er, at selvom tiden i dag er meget forskellig fra min barndom, så er der nogle ting, der er ens for børn. En af de afgørende ting er, at børn leger. Derfor er det sjovt at sætte sig ind i, hvordan børn tænker, handler og føler.”

Alle har en bog inde i sig selv

At dykke ned i gamle minder og videreformidle dem til andre, er Jans måde at bidrage til en fælles hukommelse. Faktisk mener han, at det er vigtigere end nogensinde før, at vi deler ud af vores erfaringer og oplevelser på tværs af generationer.

“Der er så mange ting, der splitter og deler os i dag. Vi får mange flere hurtige informationer, og det, der engang kunne samle, kan ikke længere samle,” siger Jan.

For at bevare noget fælles og komme tættere på hinanden i en tid med mere afstand, skal vi derfor huske at fortælle historier. Ved at genfortælle historier fra livet engang, kan vi mindes historien og herigennem passe på de ting, som vi har tilfælles. Her håber Jan, at ISMAND! kan hjælpe læserne godt på vej og starte gode samtaler på tværs af generationer: bedsteforældre, forældre, børn og børnebørn.

“Alle har en bog i sig, så jeg vil gerne inspirere andre til at dele ud af erfaringerne, så de ikke går tabt. Alle, der har børnebørn eller børn i en lille alder, vil selv have fornøjelse af at se børnenes fornøjelse.”

Jans samlede forfatterskab. Han har både skrevet til voksne og børn, hvor ISMAND! er tænkt som en bog, bedsteforældre kan læse for deres børnebørn.