Vintervej – herfra min verden går
Selvom du er ældre og har udviklingshæmning og demens, kan du godt være aktiv. Bofællesskabet Vintervej er for ældre borgere, der har udviklingshæmning, aldersrelaterede udfordringer og brug for vedvarende støtte. Men det betyder ikke, at de ligger på den lade side.

Tekst: Anja Ziegler Foto: Vintervej
Der er et fast ugeprogram for aktiviteter i bofællesskabet Vintervej med aktiviteter næsten hver dag. Beboerne kan både gå i kirke, på bodega og handle hos købmanden.
Hver anden onsdag kommer Helligåndskirken og holder gudstjeneste i fælleslokalet, hvorefter den lokale købmand kommer med sin butik, så beboerne kan handle. Om tirsdagen forvandles fælleslokalet til en bodega med øl, musik og åben mikrofon. Derudover er der kreative aktiviteter, musikaften og filmaften, hvor man ser den film, der har vundet ugens beboerafstemning – det er gerne en Morten Korch, der vinder. Frisøren og lægen kommer forbi, der er en fast sygeplejerske i huset, og den lokale børnehave og skole kommer på besøg. Her bliver også holdt fester, koncerter og banko.
Sorg og glæde
Mogens Jensen er over 70 år og har boet på Vintervej, lige siden bofællesskabet åbnede for 10 år siden. Han er med til alle aktiviteterne. Når der er bodega, tager han gerne mikrofonen og giver en lille sang, men han kan især godt lide fællesfrokost om fredagen, hvor han gerne holder en tale og ønsker god weekend.
”Jeg kan godt lide at holde taler,” fortæller Mogens Jensen. Det gjorde han også til en god vens bisættelse i forsommeren. Bisættelsen foregik i fælleslokalet, som i den anledning blev lavet om til kirke. Mogens holdt tale om, at han var en god ven, som holdt meget af musik og ville blive savnet.
”Han ville ellers have været megaglad for jubilæums- festen, der var dagen efter bisættelsen,” fortæller Mogens Jensen. Bofællesskabet fejrede nemlig 10-års jubilæum, og det var en stor fest, hvor rådmanden holdt tale, Johnny Hansen spillede musik, og der blev grillet i det gode vejr.

Væld af aktiviteter
For bofællesskabets medarbejdere er det en bevidst strategi at trække byen ind i bofællesskabet, åbne op for omverdenen, invitere lokalsamfundet ind og med aktiviteterne skabe glæde og liv for beboerne i huset. Thomas, som er aktivitetsmedarbejder, samarbejder med mange organisationer, foreninger og indsatser.
For eksempel har Røde Kors besøgstjenesten Vintervenner, som besøger beboerne og frivillige, der cykler med dem i en ladcykel. Sammen med Glæden (forening, hvor sårbare kan lave frivilligt socialt arbejde), sørger Røde Kors også for mandagsbanko, og Opgang til Opgang har beskæftigelsesprojekter i bofællesskabet. FO-kunstskolen kommer, Folkeoplysningen underviser i musik og ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) har startet et udviklingsprojekt omkring en sorggruppe op. Der er også aktiviteter ud af huset som fx cykelture og turen ud hver torsdag.
Størst er fremmødet dog, når aktiviteterne foregår i huset.
”De beboere, der flytter ind, er meget svækkede, fysisk og mentalt. De er født med udviklingshæmning, og ofte får de også ældrerelaterede sygdomme som fx demens og sukkersyge tidligere i livet. Mange kan ikke klokken, og alle har ikke en elektrisk kørestol, så de selv kan komme rundt,” forklarer Thomas.
”Hvis beboerne fx skulle ud til en kreativ aktivitet i byen, ville de måske komme tre af sted – her i huset kommer der 12 til aktiviteten. Fordi vi kan tilpasse aktiviteterne til deres kognitive niveau, og vi bedre kan hjælpe dem og motivere dem til at deltage.”
Fællesskab og nærvær
De mange aktiviteter har til formål at fremme livskvalitet via fællesskab og nærvær. I aktiviteterne bliver beboerne en del af noget, får en plads i fællesskabet og oplever anerkendelse for deres tilstedeværelse og bidrag som person. Aktiviteterne styrker relationerne mellem beboere og ansatte.
”Beboerne er dybt afhængige af struktur og fast personale,” fortæller Thomas.
”Vi arbejder på at gøre beboerne så selvstændige som muligt med det, de kan. Men næsten ingen beboere styrer deres eget liv, personalet faciliterer hverdagen for dem. Derfor er relationen til personalet rigtig vigtig.”
Aktiviteterne fastholder også de lange relationer mellem beboerne.
”Når beboerne flytter ind på Vintervej, er det et gensyn for mange,” fortæller Thomas.
”Mange har enten gået i skole eller aktivitetscenter sammen, boet i bofællesskab sammen, været kærester eller arbejdet sammen for mange år siden. Så mødes de igen i bofællesskabet, og nogle bliver også kærester igen. Selvom mange har boet i botilbud før, så er det alligevel et enormt skifte at komme væk fra sine faste rammer og det personale, de kendte. Så det er med at holde fast i alt det, man kan. De lange relationer.”
Bofællesskabet Vintervej
Bygget for 10 år siden til ældre udviklingshæmmede for at give dem den nødvendige støtte i deres alderdom. Der bor 36 personer, halvdelen har boet der siden det startede op for 10 år siden.
Der er fokus på medbestemmelse og beboerinddragelse via beboerforeningsbestyrelse og borgerråd, hvor beboerne bl.a. vælger aktiviteter, film til filmaftenen og ugens menu.
Der er valg til beboerforeningsbestyrelsen og borgerrådet hvert år.