Madklub med manér

Tekst og foto: Camilla Wæver Steskow

Karl, Bent A., Kaj og Erik mødes over rundstykker og kaffe en tirsdag formiddag, og jeg har fået lov til at komme med. De er hjemme hos Kaj, da det er hans tur til at lægge hus til planlægningen af den forestående torsdagsmiddag. De fire medlemmer, der ikke er med denne tirsdag, planlægger menuen næste gang, og sådan går det på tur.

”Nogle er bedst til at skrælle kartofter, andre laver den bedste steg eller dækker det flotteste bord. Vi bidrager med det, vi kan, og lærer af hinanden,” fortæller Karl, en af gruppens otte mænd og kontaktperson for madklubben.

Madklubben startede i 2004, og Bent A., der har været med i 14 år, viser gruppebilleder fra årenes løb og en artikel fra 20-års jubilæet, imens han fortæller om klubben:

”Vi laver typisk forret og hovedret. Og så dækker vi et flot bord med duge, glas og servietter. Klokken 18 kommer vores koner til middag og bliver vartet op.”

Det er en vigtig del af klubben, at madlavningen og værtskabet er mændenes domæne denne aften.

Planlægningsholdet har alle et menuforslag med, og valget lander på ananasringe med hønsesalat til forret og lammekølle med kartofler og grønt til hovedret. De fire herrer skal stå for madlavningen, imens de andre fire dækker bord.

Mad og hygge

Alle har en værdifuld plads i det praktiske og i fællesskabet. For at sikre, at alle lærer hinanden at kende, skifter madlavnings- og borddækningsholdet fra gang til gang. Samtidig har de et trick til at sikre, at der ikke er faste pladser til spisningen; når kvinderne ankommer, trækker de en brik fra et billedlotteri og finder den matchende brik på en tallerken, så de sidder tilfældigt rundt om bordet.

”Det er vigtigt for os, at madklubben er lige så meget en hyggeklub,” fortæller Kaj og tilføjer, at medlemmerne også fejrer hinanden ved guldbryllup, runde fødselsdage og ringer til hinanden og ønsker tillykke, når de fylder år.

Opvartning

Planlægningen er nu ved at være på plads, og Kajs hustru er på vej hjem. Jeg når lige at hilse på hende, inden jeg går, og spørger, hvordan hun oplever madklubben.

”Det er så hyggeligt at komme op til middag,” fortæller Karen Margrethe.

”Vi har det rigtig godt sammen, og maden bliver vellykket hver gang. Herrerne gør meget ud af det, og vi må ikke røre en finger. Det var helt mærkeligt de første gange, men det er dejligt at blive vartet sådan op,” smiler hun.

Middagen

Og så bliver det torsdag. Jeg ankommer til folkehuset om eftermiddagen for at opleve en madklubsaften. Først møder jeg borddækkerne, der denne gang består af Ivan, Orla, Preben og Bent J. Bent J. er klubbens nyeste medlem og er med for femte gang.

Det kan dog ikke mærkes; han joker og falder helt naturligt ind i flokken. De er i fuld gang med duge, tallerkener og glas. Blomster pynter i vaser, og snakken går. Hvem finder servietterne, og hvordan skal de foldes i dag? 

I køkkenet finder jeg de fire herrer, jeg mødte tirsdagen forinden. De er ved at sætte gang i maden; Erik og Kaj har gang i gule rødder, kartofler og løg, Bent A. står for anretning af forretten og Karl står for lammet og det store overblik.

Halvvejs er det tid til en pause med borddækkerne, hvor de får et hvil og vender verdenssituationen. Bagefter klarer de sammen det sidste med mad og opvask, inden klokken bliver 18.

Konerne bliver budt velkommen med et glas vin og trækker deres brik fra billedlotteriet. Maden bliver serveret, og snakken går ivrigt hele bordet rundt. Der er plads til alt fra jokes til politik og personlige emner, og mændene får ros for den dejlige mad. Tiden flyver i det gode selskab, og klokken 21 er de klar til kaffe og lidt sødt. Inden klokken slår 23 er alt vasket op og ryddet op.