Fra jernmand til træmand

Tekst: Christoffer Møller   Foto: Michael Drost Hansen

MASKULINITET

"Det har været vigtigt at dyrke min maskulinitet. For mig betød det at være den bedste til de ting, jeg gjorde, og have en krop, der var fit for fight. Jeg ved ikke om det er medfødt, men jeg har haft det sådan, siden jeg var seks eller syv. Det handlede om at være stærk og være den bedste. Jeg elskede at udfordre mig selv."

ELITELØFTEREN

"Jeg startede som vægtløfter i Aarhus Atletklub, da jeg var omkring 18 år. Det var inde i de gamle tyskerbarakker ved Vester Allé. Det var et fantastisk miljø. Jeg trænede 6-7 gange om ugen og boede i en periode sammen med Georg Olesen, som senere blev ‘verdens stærkeste mand’."

"Jeg har vundet det Jyske Mesterskab i vægtløftning 11 gange, men efter 11 år med andenpladser til Danmarksmesterskaberne skiftede jeg til styrkeløft, der handlede mere om styrke end teknik. Det blev i alt til 10 Danmarksmesterskaber som senior og veteran."

"Jeg har både været med til Nordiske Mesterskaber og Europamesterskaber, men der var jo nogle skide finner, som var rigtig gode. Jeg endte som nummer fire til de Nordiske Mesterskaber og nummer seks i det europæiske. Jeg var eliteløfter i 35 år og stoppede vel for en 10 år siden."

KROPPEN SIGER STOP

"Jeg måtte stoppe med at træne styrkeløft, fordi jeg fik nogle skulderskader, som jeg ikke kunne overvinde. Der kunne jeg godt se, at kroppen ikke ville blive den samme. Det var forfærdeligt. Jeg ville jo gerne fortsætte, men kroppen sagde nej. Jeg følte, jeg mistede al min muskelkraft. Det havde jeg det skidt med. Det plagede mig nogle år, for jeg manglede noget i mit liv."

Lonnie, hustru: “I den periode var han megatræls, fordi han var så frustreret over, at hans krop ikke ville det, han ville. Jeg måtte fortælle ham mange gange, at han jo stadig var tre gange så stærk som sine jævnaldrende, og så måtte han jo erkende, at det nok var rigtigt. Men det tog nogle år for alvor at acceptere det. Han brokker sig stadigvæk nogle gange over de begrænsninger, alderen og kroppen giver. Så må jeg sige til ham, at det altså er okay, når man er 73.”

TRÆMAND

"Jeg har altid haft hårdt, fysisk arbejde. Det, synes jeg, var fantastisk. Jeg tog egentlig bare det arbejde, jeg kunne få. Jeg har været chauffør, skraldemand, haft mit eget firma som altmuligmand, hvor jeg har lavet alt fra at lægge fliser til at male. Jeg sluttede mit arbejdsliv af med at være pedel indtil jeg gik på folkepension. Jeg står stadig tidligt op, det må være et levn fra min tid som skraldemand. Jeg går tur med hunden, vækker min kone, og så går jeg ned i mit værksted i bunden af haven."

"Der er jeg flere timer om dagen. Jeg elsker at arbejde med træ. Jeg har selv bygget alt her i haven og mange af vores møbler i huset. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle lave, hvis jeg ikke kunne det."

"Her sætter fysikken ingen begrænsninger for det, jeg kan lave. Det giver mig noget selvværd, at jeg stadig kan lave de her ting, og jeg bliver nok ved, indtil jeg falder om."

MINDRE VÆGTE, MINDRE MAND?

"Jeg har stadig nogle vægte, som jeg træner med. Så sidder jeg her i stolen og træner skuldre og arme. Det kan jeg ikke lade være med. Jeg vil stadigvæk gerne have lidt muller. I mine unge dage kunne jeg bænkpresse 170 kg. I dag tænker jeg: “hold kæft den her lille vægt er tung”, men der er en tilfredsstillelse i stadig at kunne løfte."

TIDENS TAND

"Det handler stadig om at gøre det så godt som overhovedet muligt, men nu er det mere med de ting, jeg laver i værkstedet. Det giver noget af den samme tilfredsstillelse, som da jeg styrkeløftede. Men altså, jeg ryger ikke en cigar og drikker øl, efter jeg har lavet en flot bestikskuffe, som jeg gjorde, når jeg havde vundet et Danmarksmesterskab."

"Det kan stadig gå mig på, at kroppen ikke er den samme, men man bliver nødt til at indstille sig på, at det er virkeligheden. Det gør ikke, at jeg føler mig som mindre mand i dag."