Fællesspisninger på tværs af generationer

Tekst og foto: Camilla Wæver Steskow & privat

Tarteletter, kylling i karry, byg-selv-burger og picnic kurv. Maden er altid i top, og stemningen er god, når Folkehuset Kolt-Hasselager åbner dørene op til fællesspisning på tværs af generationer. En af de faste gæster er Anna Andersen på 94, der har været nabo til folkehuset de seneste 10 år.

“Fællesspisningerne er noget at det bedste i huset. Jeg har været med fra de startede, og kommer hver gang. Vi har både fælles spisninger på tværs af generationer og fællesspisninger, der kun er for voksne – jeg kommer til dem alle. Når vi mødes på tværs af generatio ner, kommer der mange børne familier, og der er altid vældig gang i den og god stemning. Det er med til at samle byen,” fortæller Anna.

Fornøjelse for fire generationer

Til fællesspisningerne på tværs af generationer inviterer Anna altid sin familie med. Det er som regel hendes søn og svigerdatter, tre børnebørn, deres ægtefæller og otte oldebørn, der kommer.

“Jeg har haft rigtig mange gæster i mit liv, men det kan jeg ikke mere. Til fællesspisningerne kan jeg stadig samle familien, uden at jeg skal stå for maden og have plads til dem alle. Her er højstole til de små, og Sandra i køkkenet laver den dejligste mad, som alle kan lide. Det var sjovt, dengang vi fik byg-selv-burgere. Der var simpelthen det hele, og alle byggede deres egen burger, sådan som de bedst kan lide den,” fortæller hun.

Inden spisningen begynder klokken 17.30, er der mulighed for at komme til hygge og leg. Nogle gange er der Lego-byg, andre gange krea. Anna kommer, når det starter, og så kommer familien drypvis frem mod spisningen.

“Jeg synes, det er dejligt med de unge mennesker, og jeg beundrer de unge frivillige, der planlægger aftenerne og møder op for at gøre det hele klar med borde og stole. De gør et rigtig godt stykke arbejde. Uden dem ville vi ikke have fællesspisningerne.”

De unge frivillige

En af de frivillige, der er med til at skabe fællesspisningerne, er Signe Lin Israelsson på 38. Signe er frivillig sammen med fem andre mødre, der alle har børn på cirka samme alder og er tilflyttere i Kolt-Hasselager. For Signe har det stor betydning at involvere sig i lokalområdet og skabe relationer, der giver værdi i hverdagen.

“Jo mere man bliver involveret i lokalsamfundet, desto mere bliver ens hus ikke bare et hus, men et hjem. Det kunne i princippet være et hus, der lå hvor som helst, men jeg kan mærke, at min involvering i børnenes gymnastik, børnehaven, skolen, vores mødre-gymnastikhold og fællesspisningerne er med til at gøre det til et særligt sted, jeg bor, og til et område, jeg holder af, fordi der er mennesker, jeg kender og hygger mig sammen med,” fortæller Signe.

Udsolgt

Første gang Signe og de andre frivillige inviterede til fællesspisning sammen med Sandra fra folkehusets café, var de spændte på, hvor mange der ville komme. Ville andre være lige så interesserede i at mødes til hygge og mad på tværs af byen, som de var?

Svaret var et klart ja. Der kom 100 den første gang, og opbakningen har været fantastisk siden. Fællesspisningerne bliver afholdt cirka en gang om måneden og er typisk udsolgt.

“Vi har kun hørt positive tilbagemeldinger om både mad og hygge, og stemningen er altid god. Jeg synes, det er en god anledning til at få snakket mere med nogle, man kender en smule, men måske kun hilser kort på, når man mødes i Brugsen eller børnehaven. Når vi har gang i aktiviteterne, falder man også i snak med nogen, man måske ikke kendte. Stemningen er meget afslappet og åben. Man må også gerne sætte sig til bords med nogen, man ikke kender, hvis man har lyst til at snakke med nogle nye,” fortæller Signe.

Uanset om man falder i snak med nye fra lokalområdet eller knytter et tættere bånd til nogle, man kender i forvejen, er Signe og Anna enige om, at fællesspisningerne er kommet for at blive. De oplever, at det er med til at samle byen på tværs af alder og giver nogle unikke rammer for en nem og hyggelig madaften i fællesskab med andre, hvor man selv slipper for at stå med gryder og opvask.