En idé bliver til virkelighed i Folkehuset Trige

Tekst: Camilla Wæver Steskow

”Det er ren terapi at få hænderne i leret, og det er en populær aktivitet, der gør det nemt at møde nye mennesker,” siger Marianne Keiser, der er frivilligkonsulent i Folkehuset Trige. Sammen med to ildsjæle har hun arbejdet for at få keramikværkstedet til at blive til virkelighed.

”Det startede som en idé, da jeg mødte Annette Præstegaard. Hun var lige flyttet til nabobyen og ville gerne i gang med at arbejde i ler igen efter corona-nedlukningen,” fortæller Marianne.

Ler og leg

Annette Præstegaard har arbejdet som kunstner i mange år og har haft sit eget værksted. Da hun mistede sin mand, flyttede hun hjem til Aarhus-egnen og fandt en bolig i Nye, der har det hele – bare ikke et keramikværksted, som hun tidligere har haft. Derfor længtes hun efter at få fingrene i leret igen.

”Det er så dejligt nu at kunne formgive i ler igen, og det er nogle skønne rammer, vi har fået indrettet til det i folkehuset. Jeg håber, det kan vække interesse hos mange, og jeg glæder mig til at give en hånd med og hjælpe de mindre erfarne,” fortæller Annette. 

Sammen med frivilligkonsulent Marianne Keiser og en ven fra et forfatterkursus, Alex Hartmann, har hun stablet keramikværkstedet på benene, og hun og de andre glæder sig til at se, hvordan projektet vil udvikle sig. I samarbejde med Amanda Normark, en lokal keramiker, har de planlagt workshops som ’Keramik og vin’ for voksne i alle aldre og ’Familiekeramik’, hvor man kan tage sit barn eller barnebarn med. Der er planlagt workshops helt frem til sommer, og til den tid forventer de at kunne rykke ud og nyde solen på terrassen, som der er direkte adgang til fra værkstedet.

Giver og får

Alex Hartmann håber, at keramikværkstedet kan hjælpe med at give nogle et lille skub til at komme op ad sofaen og ud for at møde nye mennesker. Ikke mindst hvis de er blevet alene. Han blev selv alene for nogle år siden og for ham, er det at være frivillig en rigtig god mulighed for at møde nye mennesker og blive beriget igennem det, han gør, og dem, han møder. Så ud over hans engagement i folkehuset er han bl.a. også en del af ReThinkers. Han finder stor glæde i fællesskabet omkring ReThinkers, og folkehuset, hvor han foruden keramikværkstedet også står for krolf:

”Når man bliver frivillig, giver man noget af sig selv, men man får selv en bid af alle dem, man møder på sin vej, og det giver overskud på kontoen for mig,” fortæller han med et smil: ”Det er omkring 50 år siden, jeg sidst har arbejdet med keramik, men jeg kan rigtig godt lide det. Og så er jeg altid glad for en invitation til en god opgave. Hvis folk siger: ”Du skal gøre det, og du skal gøre det,” er jeg ikke interesseret, men når man, som Marianne har gjort, spiller bolden ud på bedste spejder-manér og spørger, om nogle har lyst til at hjælpe med noget, så fanger det. Og det er bare rigtig sjovt at være med,” siger han.