En fransk kolibri landede i Aarhus: “Jeg har fundet min plads”
Da Michele Lissau flyttede fra Sjælland til Aarhus, var det ikke kun hendes kalender, der var tom. Efter tabet af sin mand havde hun brug for at udfylde tomheden med noget meningsfuldt; både for at kunne hjælpe andre, men ikke mindst for at hjælpe sig selv. Frivilligt arbejde blev Micheles redning, og i dag er hendes hverdag fuld af liv, mennesker og mening.

Tekst: Lene Dalgaard Andersen Foto: Per Bille
På en strand ved det franske middelhav i 1974 mødte Michele sit livs kærlighed. En viking fra Nordsjælland stjal hendes hjerte med hjem til Danmark, hvor de to slog rødder og fik en datter. Men da hendes mand gik bort, mistede Michele ikke bare kærligheden, men også følelsen af formål i tilværelsen.
“Jeg havde brug for at genfinde mig selv. Vores datter studerede i Aarhus, så det var naturligt at flytte hen til hende. Jeg havde det ikke så godt, så jeg var nødt til at finde noget, der kunne gøre mig glad igen. Heldigvis ligger det i mit DNA at knokle og tænke positivt, også i modvind, så jeg meldte mig som frivillig, og det har jeg ikke fortrudt.”
Som enke og pensionist kan dagene hurtigt blive ensformige og ensomme. Sådan var det også for Michele, indtil hun gradvist fandt sin plads med frivilligt arbejde og fællesskab i Smilets By.
“Jeg møder mange nye mennesker fra alle samfundslag, og hvert møde beriger min verden.”
At give og modtage
Hver uge ifører Michele sig en orange jakke fra frivilligorganisationen ReThinker. Arbejdet som frivillig er fleksibelt og fuld af muligheder for at vælge de opgaver, der både passer til hendes kalender og temperament.
“Jeg bærer jakken med stolthed, og folk kan mærke min begejstring. Som frivillig kan jeg bruge min erfaring fra turistbranchen til at gøre en forskel for andre mennesker, men jeg gør det også for min egen skyld. Jeg tager glad afsted, men kommer altid endnu gladere hjem.”
For Michele er det vigtigt at kunne bidrage med noget til samfundet. Derfor har hun hjulpet til med mange typer af frivillige opgaver. Alt fra sportsarrangementer og The Ocean Race til Aarhus Festuge og julemarkeder.
“Det er en win-win-situation, hvor gevinsten ikke er penge, men noget, der er meget mere værd. Det giver mig noget at stå op til om morgenen, og så kan jeg ovenikøbet selv bestemme, hvad jeg vil lave og hvornår.”
Kolibriens vej til Aarhus
Micheles accent bærer tydeligt præg af hendes franske aner, men det er ikke det eneste, hun har bragt med sig fra det sydlige hjemland. En gammel fransk fortælling om en kolibri var med i kufferten:
“Historien handler om en kolibri, der prøver at slukke en skovbrand med de få vanddråber, som den lille fugl kan samle. Et bæltedyr fra skoven siger skeptisk, at det ikke nytter noget. Til det svarer kolibrien: ’Det ved jeg, men jeg gør det, jeg kan.’ Jeg føler mig på mange måder som den kolibri.”
For Michele har det frivillige arbejde ændret hendes hverdag fra at være grå og trist til at være lys og varm.
“Jeg tror fuldt og fast på, at alle kan få glæde af frivilligt arbejde. Bare spring ud i det, også selvom du ikke kender nogen, for det kommer du helt sikkert til. Både et nyt netværk og gode venner venter derude.”