En bankmand med Georg Gearløs-idéer

Tekst: Maria Fast Lindegaard   Foto: Michael Drost Hansen

MORGENRUTINEN

“Jeg kommer næsten hver dag. Det betyder utroligt meget, for når man gennem et langt liv har været vant til at gå på arbejde, så fylder det meget i ens liv. Jeg tager bussen, så jeg er her mellem 8.30 og 9.00. Det giver mig noget at stå op til, og her kan jeg forfølge mine interesser, som jeg ikke kan hjemme. Det er kun min egen fantasi, ambitioner og udholdenhed, der sætter grænser.”

FÆLLESSKAB OG AT LÆRE FRA SIG

“Det er et dragende miljø. Alle der er her, kommer fordi de har lyst. Vi har et fint og hjælpsomt fællesskab, hvor alle har noget at bidrage med, og med den samling af flere 100 års viden og erfaring, som mødes her, så er der rigtig meget, vi selv kan lave. Står du med et problem, så er der altid én, der kan give et godt råd eller ved, hvordan det skal gøres.”

“Mange ved ikke, hvad de egentlig kan forvente, når de kommer her første gang. Så snart de åbner døren, åbner der sig en verden af muligheder, men uden en køreplan for, hvor man skal starte eller slutte. Det er op til en selv. Da jeg var ny, var der nogen, der tog godt imod mig og hjalp mig i gang. Det prøver jeg at give videre, når andre står ved døren for allerførste gang.”

BANKMAND MED GEORG GEARLØS-IDÉER

“Jeg er helt oprindeligt bankuddannet; jeg kan sidde med en blyant, gange og dividere. Jeg har ingen håndværksmæssig baggrund, men jeg har altid været nysgerrig.”

“Da jeg begyndte her, havde jeg to konkrete ting, jeg gerne ville fikse: Et gammelt skrivebord, hvor der var gået lidt finér af, og en kokkekniv, jeg var rigtig glad for, hvor skæftet var knækket. Jeg tænkte, det kunne være spændende at finde ud af, om jeg kunne reparere dem. Det optog mig de første måneder, og nu har jeg lavet mange forskellige ting og lært, hvad der skulle til, for at kunne det.”

FRA KONTORSTOL TIL VÆRKTØJSSTOL

“De fleste af os er jo lidt oppe i årene, og vi kan ikke stå op i timevis. Så da nogle gamle kontorstole skulle smides ud, tænkte jeg: Hvad nu, hvis man laver den om, giver den en længere stang, så man lige kan sætte sig i fem minutter? Det blev faktisk rigtig vellykket – en slags barstol, bare til værkstedet. Nu er jeg i gang med at lave én mere, for der er flere, der har sagt, at sådan én kunne de også godt bruge.”

TIDSLOMME OG GEORG GEARLØS

“Det er charmerende, at maskinerne har en alder, som passer til os, der bruger dem. Vi behøver ikke computerstyrede maskiner; de er perfekte til os, og det vi skal bruge dem til. Og går en maskine i stykker, så skal vi enten selv lave den eller betale for en ny.”

“Da en af metaldrejebænkene ikke virkede, blev jeg nysgerrig, og i mit lille Georg Gearløs-hoved begyndte jeg at tænke på, hvordan vi kunne fikse den. Der var flere ting i vejen, men med hjælp fik jeg lavet nye lejer, spændmøtrikker og en justerbar stålholder. Det var min svendeprøve, kan man sige. Jeg kunne ikke have gjort det selv, og jeg kan godt lide projekter som det, hvor vi finder løsningerne sammen.”

OM AT LÆRE NYT

“Der er masser af ting, jeg mangler at prøve endnu. Det er helt med vilje; jeg vil hellere lære én ting ad gangen og gøre det ordentligt. Ellers er det lige meget. Jeg har jo tid. Jeg kan lære i mit eget tempo og forfølge det, jeg har lyst til. Det, der kan gøre andre eller mig selv glad.”

“Jeg vil gerne lære at svejse som det næste, eller også skal det være at bruge en trædrejebænk. Til juli får jeg nemlig et barnebarn, og det vil være sjovt at lave min egen rangle i træ. Det skal jo ikke være i plastik; det skal være, så barnet kan sutte på den.”