Mit seniorarbejdsliv

Tekst: Kasper Fryd Kristensen

"Og hvad laver du så?"

Når du som senior ønsker at fortsætte dit arbejdsliv under andre rammer end tidligere, er der nogle ting, som er gode at være opmærksom på.

Planlæg i god tid. Hvilket arbejdsliv ønsker du dig, når du bliver ældre? Er det fx andre opgaver, nedsat tid eller noget ­tredje? Tag helbred,­ ­familieliv som fx børnebørn, fritidsinteresser, ­rejselysten mv. med i dine overvejelser.

Du har erfaringen. Slå på den og tro på, at du har meget at byde ind med.

Selvstændig. Måske skal du blive selvstændig som senior? Så er du fuldstændig herre over dit eget arbejdsliv. Har du ikke før været selvstændig, så søg rådgivning omkring det, inden du kaster dig ud i det.

Neddrosling. Er du på en arbejdsplads, så snak med din leder omkring, hvordan I kan planlægge din fremtidige karriere. Husk du kan stadig udvikle dig og dygtiggøre dig på din arbejdsplads.

Primære årsager til at forlade arbejdsmarkedet

40 % - svarede muligheden for at få efterløn eller pension

24 % - svarede lyst til selv at ­bestemme, hvad man skulle foretage sig

23 % - svarede dårligt helbred 

8 % - blev sagt op

8 % - svarede for at få mere tid til fritidsinteresser

Dårligt helbred er ofte en grund til, at mange forlader arbejds­markedet, men antallet er faldende. I 1997 stoppede 36 % på grund af dårligt helbred. I 2017 var det 23 %
Kilde: VIVE-undersøgelse

”Jeg føler, at der stadig er brug for mig”

Efter 43 år som pedel har Anton Niebuhr udskudt planen om at sige farvel til arbejdslivet. Takket været en seniorordning er arbejdet blevet attraktivt på ny

Han havde egentlig besluttet at stoppe. For halvandet år siden sagde Anton Niebuhr til sin chef, at når han fyldte 66, gik han på efterløn. I dag er han 67, og takket være en god og fleksibel seniorordning arbejder han fortsat som pedel.

”Seniorordningen betyder, at jeg har haft lyst til at fortsætte. Og jeg har ingen planer om at stoppe,” fortæller Anton.

Hans chef foreslog dengang, at Anton gik ned i tid fra 37 til 20 ­timer om ugen. Samtidig ville han få andre ansvarsområder, der var mindre krævende. Det gav ham lyst til at fortsætte.

”Jeg rykkede ud til to faste steder og begyndte at arbejde fra ­08-12 hver dag. Tidligere kunne jeg få opkald om natten og i weekender, fordi der var vand­skader eller brandalarm eller andet. Med seniorordningen slap jeg for at ­miste min nattesøvn, og jeg fik mere tid til fritidsliv med badminton, musik og mountainbike.”

Det handler om at holde sig i gang. For mange kan overgangen fra arbejdsliv til seniorliv være en stor og brat livsforandring. At have været aktiv hele livet, og så pludselig stå i en helt anden hverdag.

”Det er jo en fin overgang på den her måde. Så man ikke bare ender med at sidde i en stol som 67-årig folkepensionist og tænke ‘hvad så nu?’ Det er jeg nu ikke bange for, da jeg har mange fritidsinteresser. Men det er også noget af årsagen til, at jeg sagde ja. Det er glæden ved stadig at kunne bruges. Det er tilfredsstillende.”
Som Anton videre forklarer, spiller det sociale også en stor rolle. ”Det er vigtigt at have nogle at sludre med,” som han siger. Han er nu tilknyttet Folkestedet i Carl Blochs Gade og Værkstedet i Østergade, hvor der kommer mange mennesker, og hvor der også er personale tilknyttet.

”Lige pt. som det kører nu, så er jeg tilfreds med min ordning. Om jeg arbejder om 10 år? Altså, hvis jeg er sund og rask og rørig, og jeg stadig har en god senioraftale, så vil jeg faktisk ikke udelukke det.”

Boganbefalinger:

Senior cool

Her får du gode tips og råd om bl.a. seniorjobs, økonomi, den svære overgang fra job til pension, og indsigt i, hvordan du holder hjernen skarp. Bogens forfatter, Bjarne Hastrup, er medstifter og administrerende direktør for Ældre Sagen, så han ved lidt om at være senior cool. I bogen får du eksempler på aktive seniorer på arbejdsmarkedet, som har noget at byde på, de unge ikke har – for som Hastrup selv siger: “Seniorer kan se om hjørner. Unge mennesker kan løbe om hjørner.”

Arbejdslivet fortsætter

Abelone Glahn har været selvstændig siden 1999, og det har hun ikke tænkt sig at stoppe med lige foreløbig. Hun er ikke i tvivl om, at fordi hun netop er selvstændig og arbejder med formidling, er det lettere for hende at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen. Og hun vil gerne slå et slag for, at endnu flere bliver ved med at arbejde, men det kræver nogle bedre vilkår, synes hun.

Hvad gør man i Aarhus Kommune 

• Et nyt koncept for seniorsamtaler, hvor ledere og medarbejdere over 58 år taler om, hvordan medarbejderen ser seniorarbejdslivet, så lederen kan hjælpe med at realisere det. 
• Der er også mulighed for en senior­aftale, som er en ordning, hvor medarbejderen fx går ned i tid med eller uden løn­kompensation.
• Der bliver automatisk sendt en mail til både leder og medarbejder, når medarbejderen fylder 58 år, om at vedkommende har ret til en årlig seniorsamtale med nærmeste leder.

Fokus på senior-fastholdelse betaler sig

Med sine godt 28.000 ansatte er Aarhus Kommune en af landets største arbejdspladser. Med cirka 25% af de social- og sundhedsfaglige medarbejdere over 55 år, er fastholdelse af denne erfarne medarbejdergruppe et stort strategisk fokus ifølge Vibeke Jørgensen, der er specialkonsulent i HR i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.
"Seniorerne er så vigtig en arbejdsgruppe. Det gælder både, når vi taler om, at vi skal have medarbejdere nok til at løfte opgaverne hos borgerne og i særdeleshed også i de kvaliteter, de besidder.”

Vil du gøre en forskel?

Har du tidligere arbejdet som social- og sundhedsassistent, ­social- og sundhedshjælper, sygeplejerske, syge­hjælper, pædagog, pædagogisk hjælper, ­rengøringsmedarbejder eller lignende? ­Eller er du ufaglært, men har lyst til at tage vagter i ældreplejen? Så kan du blive afløser i ældreplejen i Aarhus Kommune.

Søg her https://bit.ly/afløserjob

Kontakt din a-kasse ift. reglerne for, hvor meget du må tjene. Aarhus ­Kommune afventer en beslutning af et lovforslag, som vil betyde, at der ikke vil være modregning i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet – ­herunder plejesektoren. De ­midlertidige regler vil gælde for 2023 og 2024.