Budde og borgerne: Samvær og fællesskab
Noget af det, jeg holder rigtig meget af ved mit job, er at møde så mange forskellige mennesker. Og stort set hvor end jeg kommer så er der altid en fællesnævner: Samværet og fællesskabet med andre og den store betydning det har.
For nogle måneder siden var jeg på besøg på Vikærgården, Akuttilbud og Rehabilitering. Her blev jeg mødt af mange åbne og ærlige mennesker med hver deres særlige (og vanskelige) historie. Jeg talte bl.a. med Lea, som – før hun kom der - havde været meget skeptisk overfor et ophold på Vikærgården. Hun fortalte:
”I starten ville jeg ikke herud og bo. Nu er jeg utrolig glad for det. Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme hjem, men personalet her er helt fantastisk. Jeg føler, at jeg bliver mødt som et menneske.”
Lea har en rigtig tæt veninde, som hjælper hende, når hun har brug for det – og som også vil være der, når hun kommer hjem fra Vikærgården. Det betyder alverden, at vi har sådanne mennesker i vores liv. Jeg blev ganske rørt over, at Lea ville dele sin personlige historie med mig for, hvor er det vigtigt, at vi som samfund og mennesker hjælper hinanden, så ingen bliver tabt mellem to stole.
Der var brug for både serveringsevner, snakketøj og smagsløg til "Smag på historien," hvor menuen stod på Crépes Suzettes.
Klima og bæredygtighed er jo om noget en del af det, vi er optagede af. Og projektet Generationsplantninger, som Aarhus kommune er en del af sammen med Plant et træ, er et godt eksempel på, hvordan vi i fællesskab kan gøre noget både for klimaet, men også for hinanden. Sammen med en flok børnehavebørn, skolebørn og ældre borgere var jeg med til at plante træer og buske ved plejehjemmet Borgvold. Her ligger skole, børnehave og plejehjem som naboer og før covid-19 var der et tæt samarbejde med besøg på tværs. Det er heldigvis taget op igen og de ældste elever, som var med til plantedagen kunne tydeligt huske, hvordan de som mindre havde været glade for besøgene på plejehjemmet og hos beboerne der. Og den følelse var gengældt. Der var sågar en som forslog, at man bare lavede en låge mellem skole og plejehjemshaven, så skolebørnene let kunne stikke forbi i frikvarteret. Det siger noget om, hvor meget vi gerne vil hinanden - også på tværs af generationer. Det er dejligt livsbekræftende og opløftende, for vi kan som mennesker jo ikke være hinanden foruden.
Og til slut en lille opfordring:
Har du “Smagt på historien?” Hvis ikke er opfordringen hermed givet videre. Det er kokken Jakob Øllegaard, ansat i Sundhed og Omsorg, der komponerer de lækreste menuer (også for mennesker med dysfagi) og tilsætter sit helt personlige krydderi: Poesi og musik. Jakobs digte og historier om smag, mad og fællesskaber får alting til at glide lettere ned. Jeg fik lov til at være både serveringspersonale og gæst hos Jakob en eftermiddag. De spisende gæster var ovenud tilfredse med menuen og alle enige om, at mad ganske enkelt smager bedre i fællesskab, når vi snakker, griner, smager og sidder sammen. Tag fat i Jakob Øllegaard på mail: ojg@aarhus.dk og hør, hvor han næste gang kommer forbi.
De bedste hilsner
Christian
Sundhedsrådmand